Børn har brug for at bevæge sig, men bevægelse behøver ikke føles som træning.

For mange børn er det langt sjovere at løbe fra en drage, hoppe som en frø eller gennemføre en hemmelig mission end at få at vide, at de skal “motionere”.

Leg gør det nemt at få bevægelse ind i hverdagen.

Det kræver heller ikke nødvendigvis en tur i et fitnesscenter, dyrt udstyr eller en masse planlægning.

Nogle gange er en åben plads, lidt fantasi og en legekammerat nok.

Og hvis familien mangler en voksen til at sætte legen i gang eller være sammen med børnene, kan man også oprette sig som passer og finde muligheder for at hjælpe familier med børnepasning.

Hvorfor er bevægelse gennem leg en god idé?

Når børn leger fysisk, bevæger de sig ofte uden at tænke over det.

De løber.

De hopper.

De kravler.

De balancerer.

De skifter retning.

De prøver igen.

Det kan være en mere naturlig måde at være aktiv på end at gøre bevægelse til en pligt.

Samtidig kan forskellige lege give børn mulighed for at bruge kroppen på mange forskellige måder.

1. Forhindringsbanen

En forhindringsbane kan laves næsten overalt.

I haven kan børnene eksempelvis:

• Løbe rundt om et træ
• Hoppe over en streg
• Kravle under et bord
• Balancere på en sikker kant
• Løbe zigzag
• Slutte med fem hop

Indendørs kan banen være mindre.

Det vigtigste er, at området er sikkert.

Lad gerne børnene selv bestemme, hvordan banen skal se ud.

Når de selv bygger den, får de også lyst til at prøve den.

2. Dyre-racet

Her skal børnene bevæge sig som forskellige dyr.

Første runde:

Hop som en frø.

Næste:

Gå som en krabbe.

Så:

Vrik som en pingvin.

Og måske:

Kravl som en bjørn.

Børnene kan selv finde på nye dyr.

For større børn kan I lave en hel bane, hvor dyret ændrer sig undervejs.

3. Skattejagt med bevægelse

En almindelig skattejagt bliver endnu mere fysisk, hvis hvert spor har en bevægelsesopgave.

Eksempel:

“Lav 10 hop, og find derefter næste spor.”

Det næste spor kan sige:

“Løb hen til døren og tilbage.”

Derefter:

“Gå som en krabbe til næste ledetråd.”

På den måde bliver skattejagten både en tænkeleg og en bevægelsesleg.

4. Gulvet er lava

Den klassiske leg kan bruges igen og igen.

Gulvet er lava.

Børnene skal komme fra ét sted til et andet uden at røre gulvet.

De kan bruge sikre “øer” som puder eller andre stabile overflader, hvis legen foregår indenfor.

Lav forskellige baner.

Gør dem nemme først.

Derefter kan børnene selv gøre dem sværere.

5. Skyggejagt

På en solrig dag kan børnene prøve at træde på hinandens skygger.

Den, hvis skygge bliver ramt, bliver den nye jæger.

Det kræver næsten ingenting.

Bare plads og sol.

6. Rødt lys

Én person er trafiklys.

Når der bliver sagt:

“Grønt lys!”

løber alle frem.

Når der bliver sagt:

“Rødt lys!”

skal alle stoppe.

For større børn kan I tilføje:

Gult lys = gå langsomt.

Blåt lys = hop.

Lilla lys = gå baglæns.

Så bliver legen både fysisk og lidt mere udfordrende.

7. Bevægelsesterninger

Har I en terning derhjemme, kan I give hvert tal en bevægelse.

Eksempel:

1 = 5 hop

2 = løb på stedet

3 = drej rundt

4 = kravl

5 = 5 frøhop

6 = vælg selv

Børnene skiftes til at slå.

Det kan være en sjov måde at få bevægelse ind i en almindelig eftermiddag.

8. Superhelte-missionen

Lad børnene forestille sig, at de er superhelte.

De har fået en mission.

De skal måske redde en bamse.

Transportere en “hemmelig pakke”.

Komme gennem en forhindringsbane.

Undgå “laserstråler”.

Løbe til et bestemt sted og tilbage.

Det fantastiske ved fantasilege er, at børnene ofte selv finder på mere, når historien først er startet.

9. Musik-stop

Sæt musik på.

Børnene danser.

Når musikken stopper, skal de fryse.

Når musikken starter igen, fortsætter de.

I kan gøre det mere fantasifuldt ved at bestemme, hvordan de skal bevæge sig.

Som en robot.

Som en astronaut.

Som en dinosaur.

Som en ballon, der er ved at miste luften.

10. Familiens bevægelsesbane

Lav en fast bane, som familien kan bruge igen.

Den kan eksempelvis bestå af:

Start → 10 hop → løb rundt om et træ → kravl under noget sikkert → balance → mål.

Lad børnene ændre banen fra dag til dag.

På den måde bliver den aldrig helt den samme.

Bevægelse må gerne være spontan

Det er ikke nødvendigt at planlægge en hel eftermiddag med aktiviteter.

Nogle gange er fem minutters leg nok.

Et løb ned ad haven.

En hurtig omgang tagfat.

En dans i stuen.

Et par frøhop.

Bevægelse kan sagtens komme i små portioner.

Gør det sammen med andre børn

Børn får ofte mere lyst til fysisk leg, når de har nogen at lege med.

Det kan være søskende.

Venner.

Naboens børn.

Eller en passer.

Hvis man har brug for hjælp til børnepasning, kan man oprette sig som passer og finde familier, der søger en person til at passe deres børn.

Det kan også give mulighed for at få nye idéer til lege og aktiviteter, fordi forskellige børn ofte leger på forskellige måder.

En passer behøver ikke være aktivitetsleder

Hvis man passer børn, behøver man ikke have et helt program klar.

Det kan være nok at spørge:

“Skal vi lave en forhindringsbane?”

Eller:

“Hvad hvis vi leger, at haven er en jungle?”

Børnene kan ofte selv tage den derfra.

En passer kan derfor sagtens bruge simple lege til at skabe en aktiv eftermiddag uden at gøre det til et stort projekt.

Tilpas legen til børnene

Ikke alle børn elsker at løbe rundt.

Nogle foretrækker rolige lege.

Andre vil helst klatre, hoppe eller bygge.

Det er helt normalt.

Prøv derfor at variere mellem:

Høj energi.

Lavere tempo.

Fantasileg.

Samarbejdslege.

Kreative aktiviteter.

På den måde kan flere børn finde noget, de har lyst til at deltage i.

Det handler ikke om at vinde

Konkurrence kan være sjovt.

Men det er ikke nødvendigt.

En bevægelsesleg kan også handle om:

Hvor mange gange kan vi gøre det sammen?

Kan vi slå vores egen rekord?

Kan alle komme gennem banen?

Kan vi finde på en endnu sjovere måde?

For nogle børn gør det legen mere tryg.

Bevægelse kan blive en del af hverdagen

Man behøver ikke vente på weekenden.

Prøv eksempelvis:

Fem minutters dans efter aftensmaden.

En hurtig skattejagt før badet.

Tagfat i haven.

En lille forhindringsbane efter skole.

Dyre-race på en tur.

Det er de små øjeblikke, der tilsammen kan gøre en forskel.

Brug omgivelserne

En legeplads.

En skov.

En have.

En gård.

En strand.

En stue.

Næsten alle steder kan bruges til bevægelsesleg.

Spørg børnene:

“Hvad kan vi bruge her?”

Et træ kan blive startpunkt.

En sti kan blive en bane.

En bakke kan blive en racerbane.

En sten kan blive et mål.

Det kræver ofte mindre udstyr, end man tror.

En aktiv leg kan også være social

Når børn bevæger sig sammen, skal de ofte kommunikere.

De skal måske aftale regler.

Skiftes.

Hjælpe hinanden.

Finde på nye idéer.

Det betyder, at legen ikke kun handler om kroppen.

Den kan også være en måde at være sammen på.

Hvis energien er meget høj

Nogle dage har børn bare ekstra meget energi.

I stedet for at forsøge at få dem til at sidde stille med det samme kan det være en idé at give kroppen mulighed for at arbejde.

Lav en kort bane.

Sæt musik på.

Gå udenfor.

Lav en jagtleg.

Når kroppen har fået brugt noget energi, kan det være lettere at skifte til en roligere aktivitet bagefter.

Hvis børnene hurtigt mister interessen

Gør legen kortere.

Skift regler.

Lad barnet bestemme næste udfordring.

Eller lav en historie omkring legen.

“Du skal ikke bare løbe hen til træet. Du skal nå derhen, før dragen vågner.”

Pludselig er den samme løbetur blevet til et eventyr.

Konklusion

Børn behøver ikke nødvendigvis at tænke på det som motion for at få kroppen i gang.

De skal bare have en grund til at løbe, hoppe, kravle, danse eller bevæge sig.

Leg kan være den grund.

Og med lidt fantasi kan næsten enhver hverdag blive mere aktiv.

Har familien brug for en ekstra voksen til at skabe rammerne omkring legen, kan man oprette sig som passer og finde muligheder for børnepasning.

For nogle gange handler det ikke om at finde den perfekte aktivitet.

Det handler bare om at få legen startet.

Når først børnene er i gang, finder de ofte selv resten.