En 7/7-ordning betyder, at barnet opholder sig omtrent lige meget hos begge forældre.

Det kan være en god løsning for nogle familier efter en skilsmisse eller separation, men det kan også give en række økonomiske spørgsmål.

Hvem får børne- og ungeydelsen?

Skal der betales børnebidrag?

Hvem får friplads?

Hvilken forælder kan få boligstøtte?

Og hvem skal egentlig betale for barnets tøj, fritidsaktiviteter og andre udgifter?

Der findes ikke én regel, der løser alle disse spørgsmål. De forskellige ordninger har deres egne regler.

Her får du et samlet overblik over de vigtigste økonomiske forhold ved en 7/7-ordning i 2026.

Hvad er en 7/7-ordning?

Ved en 7/7-ordning bor barnet omtrent lige meget hos begge forældre.

Et eksempel kan være:

Mandag til søndag: hos forælder A

Mandag til søndag: hos forælder B

Derefter gentages ordningen.

Det betyder, at barnet i praksis har to hjem.

Det er vigtigt at skelne mellem samvær og bopæl.

Selvom barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, skal barnet stadig have en folkeregisteradresse.

Skal barnet have én adresse?

Ja.

Et barn kan godt have to hjem, men barnet kan ikke have to folkeregisteradresser samtidig.

Forældrene skal derfor tage stilling til, hvor barnet skal have folkeregisteradresse.

Det kan få betydning for flere økonomiske forhold.

Adressevalget bør derfor ikke kun ses som et praktisk spørgsmål.

Hvem får børne- og ungeydelsen ved 7/7?

Børne- og ungeydelsen har særlige regler, når forældrene ikke bor sammen.

Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, og barnet opholder sig nogenlunde lige meget hos begge, kan ydelsen som udgangspunkt blive delt mellem forældrene.

Det er dog vigtigt at se på de konkrete regler for den enkelte families situation.

Man bør derfor ikke automatisk antage, at den forælder, der har folkeregisteradressen, får hele ydelsen.

Kan børne- og ungeydelsen deles?

Ja, i relevante situationer kan ydelsen deles mellem forældrene.

Det kan være særligt relevant ved en reel deleordning, hvor barnet opholder sig omtrent lige meget hos begge.

Reglerne afhænger blandt andet af forældremyndighed, barnets bopæl og hvordan barnet opholder sig hos forældrene.

Hvad er børnebidrag?

Børnebidrag er noget andet end børne- og ungeydelsen.

Børnebidrag er et økonomisk bidrag til barnets forsørgelse, som den ene forælder kan betale til den anden.

Ved en almindelig 7/7-ordning er spørgsmålet om børnebidrag derfor mere kompliceret end ved en situation, hvor barnet primært bor hos den ene forælder.

Skal man betale børnebidrag ved 7/7?

Ikke nødvendigvis.

Ved en deleordning, hvor barnet opholder sig nogenlunde lige meget hos begge forældre, kan forældrene i mange tilfælde selv sørge for barnets forsørgelse.

Men en 7/7-ordning betyder ikke automatisk, at der aldrig kan være spørgsmål om børnebidrag.

Der kan blandt andet blive lagt vægt på forældrenes økonomiske forhold og den faktiske fordeling af udgifter og ophold.

Hvis forældrene er uenige, kan det være nødvendigt at få spørgsmålet vurderet efter de gældende regler.

Hvad hvis den ene forælder tjener meget mere?

Det er et af de spørgsmål, der ofte opstår.

Forestil dig:

• Forælder A tjener 45.000 kr. om måneden
• Forælder B tjener 25.000 kr. om måneden
• Barnet bor 7 dage hos hver

Selvom barnet opholder sig lige meget hos begge, er forældrenes økonomiske situation meget forskellig.

Det betyder ikke automatisk, at den højtlønnede forælder skal betale et bestemt beløb.

Men indkomst og forsørgelse kan være relevante i vurderingen af børnebidrag og andre økonomiske forhold.

Hvem betaler for barnets tøj?

Det bør forældrene aftale.

Der findes ikke én universel regel om, at den ene forælder skal betale alt barnets tøj ved en 7/7-ordning.

Nogle familier køber to sæt tøj.

Andre har ét fælles tøjsystem, hvor barnet har tøj begge steder.

En tredje løsning er, at forældrene deler udgifterne efter en aftalt procent.

Det vigtigste er at lave en klar aftale.

Hvem betaler fritidsaktiviteter?

Det samme gælder fritidsaktiviteter.

Hvis barnet går til:

• Fodbold
• Svømning
• Ridning
• Musik
• Gymnastik
• Spejder

kan forældrene aftale, hvordan kontingent, udstyr og transport betales.

En simpel løsning kan være at dele udgiften 50/50.

Hvis forældrenes økonomi er meget forskellig, kan de også aftale en anden fordeling.

Hvad med skoleudgifter?

Skoleudgifter kan hurtigt skabe konflikter.

Det kan eksempelvis være:

• Computer
• Skoletaske
• Skoleudflugter
• Lejrskole
• Sportstøj
• Klassearrangementer
• Madpakker

Det er derfor en god idé at aftale, hvilke udgifter der betragtes som fælles.

Hvem køber fødselsdagsgaver?

Det lyder måske som en lille ting.

Men ved en 7/7-ordning kan selv små udgifter blive en kilde til uenighed.

Nogle forældre vælger at betale hver deres gaver.

Andre opretter en fælles gavekonto.

Det samme kan bruges til større udgifter som cykel, telefon eller computer.

Hvad med barnets telefon?

Det er endnu et område, hvor en skriftlig aftale kan gøre hverdagen lettere.

Forældrene kan aftale:

• Hvem betaler abonnementet
• Hvem køber telefonen
• Hvor dyr telefonen må være
• Hvem betaler reparationer
• Hvad der sker, hvis telefonen bliver væk

Jo ældre barnet bliver, desto flere af disse udgifter kan komme til.

Boligstøtte ved 7/7

Boligstøtte afhænger af flere forhold.

Blandt andet ser beregningen på:

• Husstandens indkomst
• Husstandens formue
• Husleje
• Boligens størrelse
• Antallet af børn

Barnets forhold kan derfor have betydning for den konkrete beregning.

Det er vigtigt at undersøge boligstøtten for hver forælder ud fra deres egen bolig og økonomi.

Man kan ikke bare gå ud fra, at begge forældre får samme beløb.

Hvad med friplads?

Hvis barnet går i daginstitution, kan økonomisk fripladstilskud være relevant.

Her er husstandens indkomst vigtig.

Ved en 7/7-ordning kan spørgsmålet om, hvilken husstand barnet er knyttet til i den konkrete ordning, derfor få betydning.

Kommunen beregner tilskuddet efter de gældende regler.

Det er derfor en god idé at kontakte kommunen, hvis forældrene ændrer bopæls- eller pasningsforhold.

Kan begge forældre få friplads?

Det er ikke sådan, at begge automatisk får hver deres fulde fripladstilskud.

Friplads beregnes efter reglerne for den konkrete husstand og pasningsordning.

Ved deleordninger bør forældrene derfor få kommunen til at oplyse, hvordan barnets situation håndteres.

Hvem får børnetilskud som enlig?

Dette er et område, hvor en 7/7-ordning kan give anledning til spørgsmål.

Børnetilskud til enlige er målrettet personer, der opfylder betingelserne som enlige forsørgere.

Det er ikke nok bare at være ugift.

Reglerne tager blandt andet højde for barnets bopæl og familiens faktiske forhold.

Hvis begge forældre har barnet lige meget, skal man derfor undersøge, hvem der opfylder betingelserne.

Kan begge forældre være enlige?

En forælder kan godt være enlig i forhold til sin egen husstand, selvom barnet har en anden forælder.

Men retten til bestemte familieydelser afhænger af den konkrete ordning.

Man kan derfor ikke automatisk konkludere, at begge forældre får samme enlig-forsørger-ydelse.

7/7 og folkeregisteradresse

Folkeregisteradressen er vigtig.

Barnet skal have én registreret adresse.

Det kan have betydning for blandt andet:

• Offentlig post
• Skole
• Daginstitution
• Familieydelser
• Kommunale forhold

Det betyder ikke nødvendigvis, at den forælder, barnet er registreret hos, automatisk får alle økonomiske fordele.

De enkelte ydelser har forskellige regler.

Hvad hvis forældrene ikke kan blive enige?

Det er meget almindeligt, at økonomi bliver et konfliktpunkt efter en skilsmisse.

En god løsning kan være at lave en skriftlig aftale om:

Faste udgifter

Hvem betaler institution, fritidsaktiviteter og abonnementer?

Større indkøb

Hvordan betales cykel, computer og telefon?

Tøj

Har barnet tøj begge steder, eller deles det?

Ferier

Hvem betaler ferieudgifter?

Uforudsete udgifter

Hvad sker der, hvis barnet pludselig skal have briller eller tandbehandling?

Jo mere der er aftalt på forhånd, desto færre diskussioner opstår senere.

7/7 versus 8/6

En 8/6-ordning betyder typisk, at barnet opholder sig otte dage hos den ene forælder og seks dage hos den anden inden for en 14-dages periode.

Forskellen kan virke lille.

Men økonomisk kan den konkrete ordning have betydning, fordi forskellige regler kan afhænge af barnets faktiske ophold og bopæl.

Det er derfor bedre at beskrive den faktiske ordning end bare at bruge betegnelsen “deleordning”.

7/7 versus 9/5

Ved en 9/5-ordning har barnet mere tid hos den ene forælder.

Det kan give en anden økonomisk situation end en helt lige 7/7-ordning.

Jo større forskel der er på opholdet, desto vigtigere bliver det at undersøge de konkrete regler for børnebidrag, familieydelser og barnets bopæl.

Er 7/7 billigere for forældrene?

Ikke nødvendigvis.

På papiret kan udgifterne virke ligeligt fordelt.

Men mange familier oplever, at det faktisk bliver dyrere at have to komplette hjem.

Der kan eksempelvis være behov for:

• To senge
• To skriveborde
• To garderober
• Legetøj begge steder
• Cykel begge steder
• Sportsudstyr
• Toiletsager

Det kan derfor være en god idé at regne på de faktiske omkostninger, før man antager, at 7/7 automatisk er den billigste løsning.

Et simpelt økonomisk eksempel

Forestil dig, at et barn koster familien omkring 5.000 kr. om måneden i almindelige udgifter.

Forældrene kan vælge at dele disse udgifter ligeligt:

Forælder A: 2.500 kr.

Forælder B: 2.500 kr.

Men hvis den ene forælder har en væsentligt højere indkomst, kan de vælge en anden fordeling.

Eksempel:

Forælder A: 3.000 kr.

Forælder B: 2.000 kr.

Det er ikke en officiel beregningsmodel.

Det er blot et eksempel på, hvordan forældrene kan lave en praktisk aftale.

Opret eventuelt en fælles børnekonto

Nogle forældre vælger at have en fælles konto til barnets udgifter.

For eksempel kan begge indbetale et fast beløb hver måned.

Pengene kan bruges til:

• Tøj
• Fritidsaktiviteter
• Fødselsdagsgaver
• Skoleudgifter
• Medicin
• Udstyr

Det kan gøre økonomien lettere at styre.

Det kræver dog, at begge forældre er enige om, hvordan kontoen må bruges.

Lav et fælles budget

Et fælles dokument kan indeholde:

Tallene er kun et eksempel.

Den rigtige fordeling afhænger af familiens økonomi og aftaler.

Hvad sker der, når barnet bliver teenager?

En 7/7-ordning kan fungere fint, når barnet er lille.

Men behovene ændrer sig.

Teenageren får måske:

• Fritidsjob
• Kæreste
• Flere fritidsaktiviteter
• Større transportbehov
• Mobilabonnement
• Computer
• Dyre interesser
• Ønske om mere selvbestemmelse

Derfor bør forældrene være klar til at justere både samvær og økonomiske aftaler.

Barnets perspektiv bør komme først

Økonomien er vigtig.

Men en 7/7-ordning bør først og fremmest vurderes ud fra, om den fungerer for barnet.

Nogle børn trives med to hjem.

Andre oplever det som besværligt hele tiden at flytte ting mellem hjemmene.

Barnets alder, skole, venner, fritidsaktiviteter og relation til begge forældre kan spille en stor rolle.

Undgå at gøre barnet til økonomisk mellemmand

Et barn bør ikke være den, der skal fortælle:

“Far siger, at du skal betale.”

eller:

“Mor siger, at du skylder penge.”

Økonomiske uenigheder bør håndteres mellem de voksne.

Det er bedre at lave en fast aftale, så barnet ikke bliver involveret i forældrenes økonomiske konflikter.

Hvornår bør aftalen ændres?

En 7/7-aftale kan have fungeret godt i flere år.

Men familiens situation kan ændre sig.

Det kan eksempelvis være:

• Barnet starter i skole
• Barnet bliver teenager
• En forælder flytter
• En forælder får ny partner
• En forælder får nyt arbejde
• Økonomien ændrer sig
• Barnet ønsker en anden ordning

Når forholdene ændrer sig, bør forældrene genoverveje både samvær og økonomi.

De vigtigste økonomiske spørgsmål ved 7/7

Før I starter en 7/7-ordning, bør I kunne svare på:

1. Hvor har barnet folkeregisteradresse?
2. Hvordan fordeles børne- og ungeydelsen?
3. Skal der betales børnebidrag?
4. Hvem betaler institution?
5. Hvem betaler fritidsaktiviteter?
6. Hvordan købes tøj?
7. Hvordan betales større indkøb?
8. Hvem betaler ferie?
9. Hvad sker der med boligstøtte?
10. Hvad sker der med friplads?
11. Hvordan håndteres barnets opsparing?
12. Hvad gør I, hvis økonomien ændrer sig?

Hvis disse spørgsmål er afklaret på forhånd, bliver ordningen ofte lettere at administrere.

Konklusion

En 7/7-ordning betyder, at barnet opholder sig omtrent lige meget hos begge forældre.

Men lige meget tid betyder ikke nødvendigvis, at alle økonomiske forhold automatisk deles 50/50.

Børne- og ungeydelse, børnebidrag, børnetilskud, boligstøtte og friplads har hver deres regler.

Samtidig skal forældrene tage stilling til de mange praktiske udgifter i hverdagen.

Den bedste løsning er derfor ofte at kombinere:

Klare offentlige oplysninger + en skriftlig aftale mellem forældrene + et realistisk budget.

På den måde bliver økonomien mindre konfliktfyldt, og begge forældre ved, hvad de har ansvar for.

Ofte stillede spørgsmål

Skal man betale børnebidrag ved 7/7?

Ikke automatisk. Ved en reel deleordning kan spørgsmålet om børnebidrag afhænge af blandt andet forældrenes økonomi og den konkrete forsørgelse.

Hvem får børnepengene ved 7/7?

Det afhænger af de konkrete regler for børne- og ungeydelsen, forældremyndigheden og barnets bopæl. Ved relevante deleordninger kan ydelsen deles.

Kan begge forældre få børnepenge?

Børne- og ungeydelsen kan efter reglerne deles mellem forældrene i bestemte situationer. Det er ikke det samme som, at begge får en fuld ydelse.

Hvem får børnetilskuddet ved 7/7?

Børnetilskud til enlige afhænger af, om den enkelte forælder opfylder betingelserne. En 7/7-ordning betyder ikke automatisk, at begge får børnetilskud.

Hvem skal betale barnets tøj ved 7/7?

Der er ikke én fast regel om, at den ene forælder skal betale alt. Det bør forældrene aftale.

Skal udgifter deles 50/50?

Nej. Forældrene kan aftale en anden fordeling, hvis deres økonomi eller barnets behov tilsiger det.

Kan man have 7/7, hvis forældrene bor langt fra hinanden?

Det kan være praktisk vanskeligt, især hvis barnet går i skole eller har fritidsaktiviteter. Afstanden mellem hjemmene bør derfor indgå i vurderingen.

Hvad hvis barnet ikke længere trives med 7/7?

Forældrene bør tage barnets behov alvorligt og overveje, om ordningen skal ændres.

Kan man ændre fra 7/7 til 9/5?

Ja, forældrene kan aftale en anden samværsordning. Hvis de ikke kan blive enige, kan de søge hjælp efter de gældende regler.

Er 7/7 altid den bedste løsning?

Nej. En deleordning skal vurderes ud fra barnets alder, trivsel, skole, afstand mellem hjemmene, forældrenes samarbejde og familiens samlede situation.