For nogle børn kan en almindelig dag i børnehaven være fyldt med flere krav, skift og indtryk, end det umiddelbart ser ud til.

Der skal skiftes fra leg til oprydning.

Der skal ventes på tur.

Der skal lyttes under samling.

Der skal spises.

Der skal skiftes aktivitet.

Og samtidig skal barnet navigere i et fællesskab med mange andre børn.

For et barn med ADHD kan nogle af disse situationer være særligt udfordrende.

Det betyder ikke, at barnet ikke vil samarbejde.

Nogle gange betyder det, at barnet har brug for, at de voksne gør rammen mere overskuelig.

ADHD ser ikke ens ud hos alle børn

ADHD kan komme til udtryk på forskellige måder.

Nogle børn er meget aktive og impulsive.

Andre har især vanskeligheder med opmærksomhed og organisering.

Nogle børn har udfordringer på flere områder.

Derfor bør pædagogiske strategier altid tilpasses det enkelte barn.

Det handler ikke om at finde én metode, der virker for alle.

Det handler om at finde ud af:

Hvad gør det lettere for netop dette barn at deltage?

Gør dagen forudsigelig

En tydelig dagsrytme kan være en hjælp.

Barnet kan eksempelvis have adgang til en visuel plan:

Morgen → Leg → Samling → Frokost → Legeplads → Eftermiddagsaktivitet

Når barnet ved, hvad der skal ske, bliver det lettere at forberede sig på næste situation.

Varsl overgange

Overgange kan være svære.

Barnet er måske dybt optaget af en leg, da den voksne siger:

“Nu skal vi rydde op.”

Prøv i stedet:

“Om fem minutter skal vi rydde op.”

Og senere:

“Der er to minutter tilbage.”

Til sidst:

“Nu er det tid. Jeg hjælper dig med at komme i gang.”

Det giver barnet tid til at omstille sig.

Gør opgaver konkrete

“Ryd op” kan være svært at overskue.

Prøv:

“Kan du samle bilerne?”

Når bilerne er samlet:

“Nu tager vi klodserne.”

En stor opgave bliver til flere små opgaver.

Én besked ad gangen

Hvis barnet har svært ved at fastholde flere informationer, kan man reducere mængden.

I stedet for:

“Tag skoene af, hæng jakken op, læg tasken på plads og kom ind.”

kan man sige:

“Tag skoene af.”

Derefter:

“Hæng jakken op.”

Det er ikke nødvendigvis fordi barnet ikke hører efter.

Det kan være fordi flere beskeder på én gang er svære at fastholde.

Brug barnets navn og skab kontakt

Inden en besked gives, kan det hjælpe at skabe kontakt.

“Maja, kig her. Nu skal vi...”

Det kan gøre det lettere for barnet at registrere beskeden.

Tænk over placeringen

Under samling kan placeringen have betydning.

Et barn, der let bliver distraheret, kan måske have lettere ved at deltage, hvis det sidder:

Tæt på en voksen
Med færre forstyrrelser omkring sig
På en fast plads
Et sted med bedre mulighed for at se den voksne

Det handler ikke om at isolere barnet.

Det handler om at skabe bedre betingelser for deltagelse.

Giv barnet en aktiv rolle

Nogle børn har lettere ved at deltage, hvis de ikke kun skal sidde og lytte.

Barnet kan eksempelvis:

Holde en bog
Vise et billede
Dele materialer ud
Vælge en sang
Hjælpe med at tælle
Hente noget til aktiviteten

En konkret rolle kan give barnet en naturlig måde at være med på.

Bevægelse er ikke nødvendigvis et problem

Hvis et barn har meget energi, kan det være mere hensigtsmæssigt at tænke bevægelsen ind end konstant at forsøge at fjerne den.

Barnet kan eksempelvis få mulighed for at:

Hente materialer
Hjælpe med praktiske opgaver
Deltage i bevægelseslege
Få korte aktive pauser
Skifte mellem forskellige aktivitetstyper

Målet er stadig deltagelse.

Men vejen derhen behøver ikke være, at barnet skal sidde helt stille hele tiden.

Skab rolige pauser

Nogle børn bliver hurtigt fyldt op af indtryk.

En pause kan være relevant, før barnet når at blive meget frustreret.

Det kan være:

“Skal vi lige gå ud og hente noget sammen?”

eller:

“Du kan sidde her et øjeblik, så kommer jeg tilbage.”

Pauser bør være en støtte og ikke en straf.

Hjælp barnet med at komme i gang

Nogle børn ved godt, hvad de skal gøre, men kommer ikke i gang.

Den voksne kan sige:

“Jeg starter sammen med dig.”

Efter det første skridt:

“Nu prøver du.”

På den måde får barnet støtte uden nødvendigvis at få hele opgaven løst for sig.

Brug positiv og konkret feedback

Hvis barnet kun hører, hvad det gør forkert, kan det hurtigt få en oplevelse af konstant at være bagud.

Læg mærke til det, der lykkes.

“Du kom med, da vi skulle rydde op.”

“Du ventede på din tur.”

“Du fandt selv din plads.”

Det gør den ønskede adfærd tydelig.

Undgå at sammenligne børn

Sætninger som:

“Se på de andre børn. De kan godt sidde stille.”

hjælper sjældent.

Børn udvikler sig forskelligt.

Det relevante spørgsmål er:

Hvordan hjælper vi dette barn med at deltage bedst muligt?

Når barnet afbryder

Et barn kan have svært ved at vente på, at andre taler færdig.

Man kan øve en konkret strategi.

Eksempel:

“Læg hånden på benet, når du gerne vil sige noget.”

Eller:

“Du må gerne sige det, men vent til jeg er færdig.”

Det kan kræve mange gentagelser.

Når barnet løber væk

Hvis barnet ofte forlader en aktivitet, bør man undersøge situationen.

Spørg:

Hvad skete der lige før?

Var aktiviteten for lang?

Var der for meget støj?

Var kravet uklart?

Var barnet allerede frustreret?

Var overgangen for brat?

Det er ofte mere nyttigt at undersøge årsagen end blot at fokusere på selve adfærden.

Når barnet bliver vredt

Et barn kan blive frustreret, hvis det oplever mange krav eller nederlag.

Start med at skabe ro.

“Jeg kan se, du er vred.”

Hvis barnet slår eller kaster:

“Du må gerne være vred. Jeg stopper dig, så ingen kommer til skade.”

Når barnet er roligt, kan man undersøge situationen.

Brug barnets styrker

Et barn med ADHD kan have mange ressourcer.

Det kan eksempelvis være:

Kreativitet
Humor
Nysgerrighed
Energi
Spontanitet
Engagement
Fantasi
Evne til at fordybe sig i interesser

Det er vigtigt, at pædagogikken ikke kun handler om at reducere problemer.

Den skal også hjælpe barnet med at bruge sine styrker.

Fællesskabet skal også tilpasses

Hvis barnet ofte bliver irettesat foran de andre børn, kan det påvirke barnets plads i fællesskabet.

Tænk derfor over:

Hvordan kan barnet få succes sammen med de andre?

Det kan være gennem:

Små grupper
Tydelige roller
Makkeraktiviteter
Voksenstøtte
Aktiviteter med klare regler

Små grupper kan være lettere

En aktivitet med 20 børn kan stille andre krav end en aktivitet med fire børn.

Hvis barnet ofte mister fokus i den store gruppe, kan det være relevant at se på, om dele af aktiviteterne kan foregå i mindre grupper.

Forbered barnet på svære situationer

Hvis man ved, at en situation ofte bliver svær, kan man forberede barnet.

“Om lidt skal vi spise. Først rydder vi op, så vasker vi hænder, og bagefter finder vi vores pladser.”

Det gør rækkefølgen tydelig.

Tal med barnet, når det er roligt

Det bedste tidspunkt at lære nye strategier er ikke nødvendigvis midt i en konflikt.

Når barnet er roligt, kan man spørge:

“Hvad hjælper dig, når du skal stoppe med at lege?”

“Hvad kan gøre samling lettere?”

Barnet kan have gode idéer, som de voksne ikke selv har tænkt på.

Samarbejd med forældrene

Forældrene kan have erfaringer med, hvad der virker hjemme.

Spørg eksempelvis:

“Hvordan hjælper I barnet med overgange derhjemme?”

“Hvad gør I, når barnet bliver meget frustreret?”

På den måde kan institutionen få bedre forståelse for barnet.

Skab fælles strategier i personalegruppen

Det er svært for barnet, hvis én voksen siger:

“Du må gerne bevæge dig.”

mens en anden konstant siger:

“Sid stille.”

Aftal nogle fælles principper.

Eksempel:

Hvordan varsler vi overgange?
Hvordan giver vi beskeder?
Hvornår tilbyder vi pauser?
Hvordan håndterer vi konflikter?
Hvordan støtter vi barnet i fællesskabet?

Husk at se på udviklingen

Det kan være nyttigt at spørge:

Er barnet blevet bedre til noget?

Måske kan barnet nu:

Deltage fem minutter længere
Skifte aktivitet med mindre støtte
Vente lidt længere
Bede om hjælp
Gå tilbage til aktiviteten efter en pause

Små fremskridt tæller.

En enkel pædagogisk model

Prøv at huske:

Forudse → Forenkle → Støt → Bevæg → Anerkend

Forudse

Fortæl barnet, hvad der skal ske.

Forenkle

Gør beskeder og opgaver overskuelige.

Støt

Hjælp barnet med at komme i gang.

Bevæg

Skab plads til hensigtsmæssig bevægelse.

Anerkend

Læg mærke til barnets fremskridt.

Et eksempel fra hverdagen

Det er tid til samling.

Barnet går rundt i rummet.

I stedet for gentagne gange at sige:

“Sæt dig ned.”

kan pædagogen gå hen til barnet:

“Nu er det samling. Du kan sidde på puden ved siden af mig.”

Barnet får en tydelig plads.

Pædagogen giver samtidig barnet en lille opgave:

“Vil du holde dagens bog?”

Barnet får dermed både en tydelig ramme og en aktiv rolle.

Det er ikke sikkert, at det løser alt.

Men det kan gøre deltagelsen lettere.

Hvornår skal man søge mere hjælp?

Hvis barnets vanskeligheder er omfattende, vedvarende eller påvirker trivsel, udvikling, læring eller relationer, bør man arbejde sammen med forældrene og relevante fagpersoner efter institutionens gældende procedurer.

Det er vigtigt ikke selv at stille en diagnose.

Den pædagogiske opgave er først og fremmest at observere, støtte og skabe gode rammer.

Husk

Et barn med ADHD har ikke nødvendigvis brug for færre forventninger.

Barnet kan have brug for:

Tydeligere forventninger.

Mere overskuelige opgaver.

Mere forudsigelighed.

Mere støtte til overgange.

Flere muligheder for at bruge sine styrker.

Det er en vigtig forskel.

Er du pædagog eller pædagogstuderende?

Hvis du arbejder med børn, har du allerede kompetencer, som mange familier efterspørger.

Hvis du gerne vil tjene ekstra ved siden af dit arbejde eller studie, kan du oprette dig som passer på platformen.

Du vælger selv de pasningsopgaver, der passer til din hverdag.

Din erfaring med børn, relationer og pædagogik kan være en stor fordel, når familier leder efter en tryg og ansvarlig passer.

Opret din passerprofil og brug dine kompetencer med børn til at tjene ekstra i din fritid.

Konklusion

Et barn med ADHD skal ikke nødvendigvis presses til at fungere på samme måde som alle andre børn.

Men barnet skal heller ikke stå uden for fællesskabet.

Den pædagogiske opgave er at finde de rammer, der gør deltagelse mulig.