Børn med ADHD og konflikter: Sådan hjælper du barnet med store følelser

Konflikter med et barn med ADHD kan opstå hurtigt. En besked om at slukke skærmen, et nej, et tab i et spil eller en leg, der skal slutte, kan på kort tid udvikle sig til vrede, råb eller gråd.

Hos nogle børn med ADHD kan det være svært at stoppe op, sortere indtryk, styre impulser og finde en anden måde at reagere på, når følelserne først bliver intense. Det betyder ikke, at barnet bevidst prøver at skabe konflikt.

Som forælder, pædagog eller anden voksen omkring barnet kan du derfor ofte hjælpe mere ved at forebygge, skabe ro og vise barnet en vej videre end ved at forklare eller skælde ud midt i konflikten.

I denne guide får du konkrete råd til både tiden før, under og efter en konflikt med et barn med ADHD.

Kort fortalt: Sådan kan du håndtere konflikter med et barn med ADHD

• Se efter, hvad der udløser konflikterne – fx krav, træthed, støj, nederlag eller pludselige skift.
• Giv korte, konkrete beskeder og sørg for, at du har barnets opmærksomhed først.
• Bevar så vidt muligt roen, når barnet bliver vredt.
• Anerkend følelsen uden nødvendigvis at acceptere handlingen.
• Tal først om løsninger, når barnet er faldet til ro.
• Øv strategier og alternative handlemuligheder i situationer, hvor barnet har overskud.
• Skab forudsigelighed omkring de situationer, der ofte ender i konflikt.

Hvorfor opstår der lettere konflikter hos nogle børn med ADHD?

ADHD ser forskelligt ud fra barn til barn. Det er derfor vigtigt ikke at forklare enhver konflikt med diagnosen.

Men nogle børn med ADHD kan blandt andet have svært ved at bremse en impuls, skifte fokus, håndtere mange indtryk eller bevare overblikket, når noget ikke går som forventet.

Det kan betyde, at en situation, som udefra ser lille ud, opleves meget større for barnet.

Et barn kan for eksempel blive voldsomt frustreret, fordi legen pludselig stopper. Et andet reagerer kraftigt på et nej. Et tredje holder sammen på sig selv hele dagen og bliver meget vred over en lille ting sidst på eftermiddagen.

Derfor er det ofte mere hjælpsomt at spørge:

“Hvad gjorde situationen svær for barnet?”

end kun:

“Hvorfor opførte barnet sig sådan?”

Hvad kan store følelser hos et barn med ADHD se ud som?

Store følelser behøver ikke altid ligne et klassisk vredesudbrud.

Barnet kan blive hurtigt frustreret, råbe, græde, smække med døren, gå sin vej, nægte at deltage, skubbe eller slå ud, have svært ved at acceptere et nej eller blive fastlåst i, hvordan noget skal foregå.

Nogle børn reagerer meget synligt. Andre trækker sig eller lukker helt ned.

Reaktionen fortæller derfor ikke altid præcist, hvad barnet har brug for. Se også på situationen omkring barnet.

Start før konflikten: Hvad skete der lige inden?

Når et barn råber eller bliver meget vredt, får selve reaktionen naturligt mest opmærksomhed.

Men hvis konflikterne gentager sig, kan det være mindst lige så vigtigt at undersøge det, der skete før reaktionen.

Skulle barnet stoppe noget sjovt? Fik barnet et nej? Tabte barnet? Kom der flere beskeder hurtigt efter hinanden? Var barnet sultent eller træt? Var der meget støj? Blev planen pludselig ændret?

En enkelt situation fortæller ikke nødvendigvis ret meget. Men hvis du ser det samme mønster flere gange, har du fundet noget, du kan arbejde med.

Hvis konflikten for eksempel næsten altid opstår, når skærmen skal slukkes, er løsningen måske ikke at blive bedre til at håndtere selve vredesudbruddet. Det kan være mere effektivt at gøre overgangen væk fra skærmen mere forudsigelig.

Giv korte og konkrete beskeder

Konflikter kan begynde allerede i måden, en besked bliver givet på.

Hvis barnet er optaget af en leg, et spil eller sine egne tanker, er det ikke sikkert, at en besked fra den anden ende af rummet bliver registreret ordentligt.

Gå derfor tættere på barnet og sørg for, at du har fået dets opmærksomhed, før du giver beskeden.

Hold den kort.

I stedet for en længere forklaring som:

“Nu har jeg altså sagt flere gange, at vi snart skal afsted, og du ved jo godt, at vi kommer for sent, hvis du ikke begynder at få sko på.”

kan du sige:

“Vi skal afsted. Tag sko på.”

Giv derefter barnet lidt tid til at reagere.

Mange gentagelser, nye argumenter og stigende irritation kan gøre situationen mere uoverskuelig.

Gør uklare beskeder konkrete

Ord som “snart”, “lige om lidt” og “om lidt skal vi videre” kan være svære at omsætte til handling.

Gør derfor afslutningen konkret.

I stedet for:

“Du skal snart stoppe med at lege.”

kan du sige:

“Du må tage én tur mere. Derefter rydder vi op.”

Eller:

“Fem minutter endnu. Så slukker vi.”

Når barnet ved, hvad der skal ske, bliver skiftet mere forudsigeligt.

Forbered barnet på overgange

Overgange er et klassisk tidspunkt for konflikter: fra leg til oprydning, fra skærm til aftensmad, fra hjem til skole eller fra én aktivitet til en anden.

Hvis barnet ofte reagerer her, kan nedtælling hjælpe:

“Fem minutter tilbage.”

Lidt senere:

“To minutter.”

Og til sidst:

“Sidste tur. Derefter stopper vi.”

Forberedelsen fjerner ikke nødvendigvis barnets skuffelse, men barnet får bedre mulighed for at omstille sig.

Giv indflydelse uden at fjerne rammen

Nogle konflikter udvikler sig til magtkampe, selv om barnet reelt ikke behøver bestemme, om noget skal ske.

Her kan et begrænset valg give barnet indflydelse uden at gøre hele situationen til en forhandling.

Hvis barnet skal have jakke på, kan du eksempelvis spørge:

“Vil du tage jakken på her eller ude i gangen?”

Hvis legetøjet skal ryddes op:

“Vil du begynde med bilerne eller klodserne?”

Rammen står fast. Barnet får bare lidt indflydelse på, hvordan det sker.

Når konflikten er på vej: Afledning kan nogle gange hjælpe

Hvis du opdager frustrationen tidligt, kan det nogle gange være lettere at skifte spor, før konflikten vokser.

Barnet venter måske utålmodigt på aftensmaden og begynder at blive vredt.

I stedet for at diskutere kan du prøve:

“Maden er ikke helt klar endnu. Vil du hjælpe mig med at sætte glas på bordet?”

Afledning handler ikke om at ignorere barnets følelser. Det handler om at hjælpe barnet videre, før frustrationen tager helt over.

Når barnet allerede er meget følelsesmæssigt aktiveret, virker afledning dog ikke nødvendigvis. Her er ro og få krav ofte vigtigere.

Når barnet bliver meget vredt: Start med din egen ro

Når et barn hæver stemmen, er det naturligt selv at blive påvirket.

Men hvis den voksne også begynder at råbe:

“NU STOPPER DU!”

kan konflikten hurtigt vokse.

Prøv i stedet at skrue ned.

Tal langsommere. Brug færre ord. Undgå lange diskussioner.

Du kan eksempelvis sige:

“Jeg kan se, du er vred.”

“Jeg er her.”

“Vi finder ud af det bagefter.”

Det betyder ikke, at du altid skal være fuldstændig rolig. Voksne bliver også frustrerede.

Pointen er, at barnet sjældent får lettere ved at regulere sig, hvis den voksne samtidig skruer konflikten op.

Bliv tilgængelig uden nødvendigvis at presse dig på

Nogle børn søger tæt kontakt, når de er overvældede. Andre har brug for mere fysisk afstand.

Det vigtigste er derfor ikke nødvendigvis at stå helt tæt på barnet, men at signalere:

“Du er ikke alene med det her, og jeg er tilgængelig.”

Hvis barnet har brug for plads, kan du eksempelvis sige:

“Jeg giver dig lidt plads. Jeg er lige her, når du er klar.”

På den måde bliver pausen en mulighed for at finde ro frem for en straf eller afvisning.

Anerkend følelsen uden at acceptere handlingen

At forstå barnets følelse er ikke det samme som at lade barnet gøre hvad som helst.

Du kan sagtens sige:

“Du må gerne være vred.”

og bagefter:

“Jeg lader dig ikke slå.”

Begge udsagn kan være sande samtidig.

Barnet får at vide, at følelsen kan rummes, mens den voksne stadig sætter en tydelig grænse for handlingen.

Det kan også være:

“Jeg kan godt forstå, at du er skuffet over, at legen slutter. Vi skal stadig hjem nu.”

Anerkendelse betyder altså ikke, at barnet får sin vilje.

Hvis barnet slår, sparker eller skubber

Hvis barnet bliver fysisk, kommer sikkerhed først.

Stop handlingen så roligt og tydeligt som situationen tillader:

“Jeg stopper dig. Du må ikke slå.”

Forsøg ikke samtidig at holde en lang tale om, hvorfor det er forkert.

Når barnet er meget oprevet, er tidspunktet sjældent godt til refleksion og problemløsning.

Sørg først for sikkerhed og ro. Samtalen kan komme bagefter.

Undgå lange diskussioner midt i konflikten

Når barnet allerede er meget vredt, kan voksne let komme til at forklare mere og mere:

“Men du bliver nødt til at forstå…”

Problemet er, at flere ord også er mere information at forholde sig til.

Hvis barnet allerede er overvældet, kan selv en fornuftig forklaring føles som endnu et krav.

Gem derfor undervisningen til senere.

Midt i konflikten er:

“Jeg kan se, du er vred. Vi taler om det bagefter.”

ofte mere anvendeligt end fem minutters argumentation.

Når barnet har svært ved at acceptere et nej

Et nej kan udløse stor frustration.

Her hjælper det sjældent at finde ti nye argumenter, hver gang barnet protesterer.

Prøv i stedet at kombinere forståelse med tydelighed:

“Jeg ved, du gerne vil have den. Svaret er nej.”

Hvis barnet spørger igen:

“Jeg kan høre, du er skuffet. Svaret er stadig nej.”

På den måde ændrer den voksnes forklaring sig ikke hele tiden, og situationen bliver ikke til en lang forhandling.

Når barnet taber

At tabe kan være svært for mange børn, men hvis nederlag ofte fører til store konflikter, kan situationen trænes i små doser.

Når barnet er roligt, kan I øve en helt konkret reaktion:

“Øv, jeg tabte.”

Og derefter:

“Vil jeg spille igen, eller har jeg brug for en pause?”

Målet er ikke, at barnet skal synes, det er dejligt at tabe. Målet er gradvist at få flere muligheder end at råbe, vælte spillet eller gå i konflikt.

Tal om konflikten bagefter – ikke midt i den

Når barnet er faldet til ro, kommer det tidspunkt, hvor I kan blive klogere på situationen.

Samtalen behøver ikke være lang.

Spørg eksempelvis:

“Hvad skete der?”

“Hvornår begyndte det at blive svært?”

“Hvad kunne have hjulpet?”

“Hvad kan vi prøve næste gang?”

Forsøg at være nysgerrig frem for at gennemføre en moralsk afhøring.

Målet er ikke kun at finde ud af, hvem der gjorde noget forkert. Målet er at opdage den situation, hvor barnet næste gang kan vælge en anden handling.

Hjælp barnet med at finde en bedre handlemulighed

Det er svært at stoppe en handling, hvis man ikke ved, hvad man skal gøre i stedet.

Hvis barnet eksempelvis slog, fordi en anden tog legetøjet, er:

“Du må ikke slå.”

en nødvendig grænse.

Men barnet har også brug for næste skridt.

Det kan være:

“Næste gang kan du sige stop.”

eller:

“Kom hen og hent mig, hvis du mærker, at du bliver så vred.”

En god strategi er konkret nok til, at barnet faktisk kan bruge den.

Øv strategier, mens barnet er roligt

Det er svært at lære en helt ny metode midt i et vredesudbrud.

Derfor skal de vigtigste strategier helst øves, mens barnet har overskud.

I kan eksempelvis lege situationen:

“Hvad gør vi, hvis nogen tager bilen?”

“Hvad gør du, hvis du taber?”

“Hvad kan du gøre, når legen skal stoppe?”

Jo mere kendt strategien er, desto lettere er den at finde frem, når situationen bliver vanskelig.

Lær barnet at opdage de første tegn på vrede

En følelse opleves måske som om, den går fra 0 til 100 på et øjeblik.

Men nogle børn kan med øvelse blive bedre til at opdage de små tegn tidligere.

Det kan være spændinger i kroppen, varme, rastløshed, hjertebanken, en trang til at råbe eller et behov for at gå væk.

Hjælp barnet med at sætte ord på det:

“Hvordan kan du mærke i kroppen, at du er ved at blive rigtig vred?”

Efterhånden kan barnet måske selv nå frem til:

“Nu har jeg brug for en pause.”

Det er langt nemmere at bruge en strategi tidligt end midt i et stort udbrud.

Brug en enkel følelsesskala

Nogle børn har gavn af at gøre følelser mere konkrete.

En skala kan for eksempel se sådan ud:

Tal om skalaen, mens barnet er roligt.

Det vigtigste spørgsmål er ikke nødvendigvis:

“Hvad gør vi ved 5?”

men:

“Hvordan opdager vi 2 eller 3, før det bliver til 5?”

Lav tydelige regler, mens der er ro

Hvis bestemte konflikter går igen, kan få og konkrete regler gøre forventningerne mere forudsigelige.

Det kan eksempelvis handle om, at man ikke slår, ikke kaster ting efter andre, og at man henter en voksen, hvis en konflikt bliver for svær.

For yngre børn kan reglerne eventuelt vises med billeder eller simple symboler.

Lav dem ikke som en straf umiddelbart efter et voldsomt skænderi. Tal om dem i en rolig situation, hvor barnet har mulighed for at være med.

Se på barnets samlede mængde af krav

Den sidste besked er ikke altid den egentlige årsag til konflikten.

Forestil dig et barn, som i løbet af kort tid har skullet deltage i samling, skifte aktivitet, rydde op, spise, tage tøj på, håndtere en konflikt med et andet barn og forholde sig til mange lyde og mennesker.

Så kan:

“Kom, nu skal vi have sko på.”

blive den besked, der får det hele til at vælte.

Når et bestemt tidspunkt på dagen ofte er svært, så se på hele perioden op til konflikten.

Måske skal der være færre krav, mere forudsigelighed eller en pause, før den næste aktivitet begynder.

Træthed, sult og mange indtryk kan gøre en forskel

Et barn, der normalt klarer en situation fint, kan reagere anderledes, når det er træt, sultent eller har fået mange sanseindtryk.

Hvis konflikterne næsten altid opstår efter skole eller sidst på dagen, er det værd at undersøge mønsteret.

Behøver barnet at besvare en masse spørgsmål lige efter skole?

Skal lektierne begynde med det samme?

Er der mulighed for en stille overgang?

Små ændringer omkring de svære tidspunkter kan nogle gange forebygge mere end en ny strategi midt i konflikten.

Hjælp barnet med at reparere relationen

Når der er faldet ro på, kan barnet have brug for hjælp til at gøre situationen god igen.

Det handler ikke nødvendigvis kun om at sige undskyld.

Spørg i stedet:

“Hvad kan vi gøre for at gøre det godt igen?”

Måske er svaret en undskyldning. Måske skal en væltet leg bygges op igen. Måske skal barnet hente noget, det kastede.

På den måde lærer barnet ikke kun, at konflikter har konsekvenser, men også at relationer kan repareres.

Undgå skam

Når voksne selv er pressede, kan der komme sætninger som:

“Hvorfor skal du altid ødelægge det?”

eller:

“Alle de andre kan jo godt finde ud af det.”

Men skam fortæller ikke barnet, hvad det skal gøre anderledes næste gang.

Flyt derfor fokus fra barnets identitet til situationen.

Ikke:

“Du er umulig.”

Men:

“Det blev svært, da legen sluttede. Hvad kan hjælpe næste gang?”

Barnet skal kunne opleve:

“Jeg gjorde noget, der ikke var okay – men jeg er ikke forkert.”

Husk også barnets styrker

Når der er mange konflikter, kan hverdagen hurtigt komme til at handle om alt det, barnet ikke lykkes med.

Men barnet er selvfølgelig meget mere end de svære situationer.

Det samme barn kan være kreativt, omsorgsfuldt, sjovt, nysgerrigt, fantasifuldt, energisk eller utrolig engageret i sine interesser.

Læg mærke til de tidspunkter, hvor barnet lykkes.

Sig det højt:

“Jeg så, at du blev rigtig frustreret, men kom hen og bad om hjælp. Det var godt løst.”

Det gør den ønskede strategi tydelig og giver barnet erfaring med, at fremskridt også bliver set.

Lav en enkel plan for de konflikter, der gentager sig

Hvis den samme situation bliver ved med at gå galt, så lav en lille plan, mens alle er rolige.

Tænk situationen igennem i fire dele.

Før: Hvad plejer at udløse konflikten?

Under: Hvad skal den voksne sige eller gøre?

Efter: Hvordan hjælper vi barnet tilbage i ro og kontakt?

Næste gang: Hvilken konkret strategi skal barnet øve?

Hvis flere voksne er omkring barnet, kan en enkel fælles plan også gøre reaktionerne mere forudsigelige.

Eksempel: Når legen skal stoppe

Barnet leger og får besked på, at det snart er tid til at stoppe.

Den voksne forbereder:

“Fem minutter tilbage.”

Senere:

“Sidste tur. Så rydder vi op.”

Barnet bliver alligevel vredt og råber.

Den voksne siger:

“Du ville gerne lege videre. Jeg kan se, du er vred.”

Barnet slår ud efter en anden.

Den voksne stopper handlingen:

“Jeg stopper dig. Du må ikke slå.”

Da barnet senere er faldet til ro, taler de kort om situationen:

“Det blev meget svært, da legen sluttede. Hvad kunne hjælpe næste gang?”

De aftaler, at barnet næste gang kan sige:

“Jeg har brug for hjælp.”

Her bliver målet ikke kun at stoppe konflikten. Barnet får samtidig en konkret strategi, der kan øves næste gang.

Hvornår bør man søge mere hjælp?

Alle børn bliver vrede, frustrerede og kommer i konflikter indimellem.

Store følelser er heller ikke i sig selv et tegn på ADHD.

Hvis konflikterne derimod er meget hyppige eller voldsomme, barnet ofte bliver fysisk, barnet eller familien mistrives, relationer bliver alvorligt påvirket, eller de strategier I forsøger ikke er nok, kan det være relevant at søge faglig hjælp.

Det kan eksempelvis være gennem barnets læge eller de fagpersoner, der allerede er omkring barnet.

Hvis der er akut risiko for, at barnet eller andre kommer alvorligt til skade, skal sikkerheden naturligvis komme først.

Målet er ikke et barn, der aldrig bliver vredt

Målet med konflikthåndtering er ikke at lære barnet, at vrede er forkert.

Vrede, skuffelse og frustration er almindelige følelser.

Målet er gradvist at hjælpe barnet med at opdage:

“Jeg kan mærke, når noget bliver svært.”

“Jeg kan fortælle det.”

“Jeg kan få hjælp.”

“Jeg kan tage en pause.”

“Jeg kan vælge en anden handling.”

Og måske vigtigst:

“Jeg er stadig okay, selv om jeg havde en svær situation.”

Ofte stillede spørgsmål om ADHD og konflikter

Hvorfor bliver mit barn med ADHD så hurtigt vredt?

Der kan være mange årsager. Hos nogle børn bliver kombinationen af impulsivitet, krav, mange indtryk, skift, frustration og manglende overblik særlig svær. Se derfor efter, hvilke situationer der typisk kommer lige før vreden, frem for automatisk at antage, at alle reaktioner skyldes ADHD.

Hvad gør jeg, når mit barn med ADHD får et vredesudbrud?

Prioritér sikkerhed og forsøg selv at skrue ned. Brug få ord, undgå lange forklaringer, anerkend følelsen og sæt tydelige grænser for handlinger som at slå eller kaste med ting. Problemløsningen kan vente, til barnet igen har mere ro.

Skal jeg lade mit barn være alene, når det er vredt?

Det afhænger af barnet og situationen. Nogle børn søger nærhed, mens andre har brug for afstand. En god mellemvej kan være at give barnet plads og samtidig vise, at du stadig er tilgængelig: “Jeg giver dig lidt ro. Jeg er lige her.”

Hvordan kan jeg forebygge konflikter med mit barn med ADHD?

Se efter gentagne mønstre. Giv korte og konkrete beskeder, forbered barnet på overgange, skab forudsigelighed, tilpas mængden af krav, giv begrænsede valg, og øv strategier på tidspunkter, hvor barnet er roligt.

Er du pædagog eller pædagogstuderende?

Som pædagog eller pædagogstuderende arbejder du allerede med relationer, udvikling, tydelige rammer og forskellige børns behov.

Hvis du gerne vil bruge de kompetencer på en fleksibel måde og samtidig tjene ekstra i din fritid, kan du oprette dig som passer på platformen.

Du vælger selv de pasningsopgaver, der passer ind i din hverdag. For nogle familier kan erfaring fra det pædagogiske område være særligt attraktivt, når de leder efter en børnepasser.

Opret din passerprofil og brug dine pædagogiske kompetencer på en fleksibel måde.