Nogle børn med ADHD kan opleve, at følelserne hurtigt bliver meget intense.

En lille frustration kan pludselig blive til stor vrede.

En besked fra en voksen kan føles som et stort krav.

En konflikt i legen kan udvikle sig hurtigt.

Og når barnet først er meget følelsesmæssigt aktiveret, kan det være svært at lytte, tænke og finde en løsning.

Det betyder ikke, at barnet gør det med vilje.

Det betyder heller ikke, at alle børn med ADHD har problemer med store følelser.

Men når følelsesregulering er en udfordring, kan den voksne spille en vigtig rolle.

Hvad kan store følelser se ud som?

Det kan blandt andet være:

• Hurtig frustration
• Vrede
• Gråd
• Råben
• At barnet forlader situationen
• Konflikter med andre børn
• Svært ved at acceptere et nej
• Svært ved at skifte aktivitet
• Impulsive handlinger

Det enkelte barn kan reagere meget forskelligt.

Derfor er det vigtigt at se på situationen omkring reaktionen.

Start med at se på det, der skete før

Når et barn bliver voldsomt frustreret, er det naturligt at fokusere på selve reaktionen.

Men spørg også:

Hvad skete der lige før?

Måske skulle barnet stoppe en aktivitet.

Måske tabte barnet i en leg.

Måske blev der sagt nej.

Måske var barnet allerede træt.

Måske var der meget støj.

Måske havde barnet fået mange krav på kort tid.

Når man finder mønsteret, bliver det lettere at forebygge.

Barnet kan ikke altid bruge strategierne midt i følelsen

Det er let at sige:

“Du skal bare tage en dyb indånding.”

Men når barnet er meget vredt eller ked af det, kan det være svært at bruge en strategi, som aldrig er blevet øvet.

Derfor skal strategier trænes, når barnet er roligt.

For eksempel:

“Når du bliver meget frustreret, kan du komme hen til mig.”

Det kan øves i små situationer.

Den voksne skal være rolig

Når barnet bliver meget vredt, kan den voksnes egen reaktion få betydning.

Hvis den voksne hæver stemmen:

“NU STOPPER DU!”

kan situationen eskalere.

En rolig stemme og korte sætninger kan være mere hjælpsomme.

“Jeg kan se, du er vred.”

“Jeg bliver her.”

“Jeg hjælper dig.”

Anerkend følelsen uden at acceptere alt

Det er muligt at anerkende en følelse og samtidig sætte en grænse.

“Du må gerne være vred.”

“Jeg lader dig ikke slå.”

Det fortæller barnet:

Følelsen er okay.

Men handlingen har en grænse.

Når barnet slår eller skubber

Hvis barnet bliver fysisk, skal den voksne først sørge for sikkerheden.

Vær tydelig:

“Jeg stopper dig. Du må ikke slå.”

Undgå lange forklaringer midt i situationen.

Når barnet er faldet til ro, kan man tale om, hvad der skete.

Tal bagefter

Efter en konflikt kan man spørge:

“Hvad skete der?”

“Hvad gjorde dig vred?”

“Hvad kunne hjælpe næste gang?”

Hold samtalen enkel.

Målet er ikke at give barnet en lang moralsk lektion.

Målet er at hjælpe barnet med at forstå situationen.

Lær barnet at opdage de første tegn

Følelsen kommer ikke altid fra 0 til 100 på ét sekund.

Der kan være tegn undervejs.

Barnet kan mærke:

• Hjertebanken
• Spændinger
• Rastløshed
• Varme
• Trang til at råbe
• Trang til at gå væk

Man kan hjælpe barnet med at genkende:

“Nu er jeg ved at blive rigtig frustreret.”

Det giver mulighed for at handle tidligere.

Lav en enkel følelsesskala

En skala fra 1 til 5 kan være et enkelt værktøj.

1 – Rolig

2 – Lidt irriteret

3 – Frustreret

4 – Meget vred

5 – Helt overvældet

Når barnet er roligt, kan I tale om:

“Hvad kan du gøre ved 2 eller 3, før du når 5?”

Det er ofte lettere at forebygge end at håndtere en situation på niveau 5.

Giv barnet en vej ud

Nogle børn har brug for en konkret mulighed for at trække sig.

Det kan være:

“Hvis du bliver for vred, kan du komme hen til mig.”

Eller:

“Du kan sidde her et øjeblik.”

En pause skal ikke være en straf.

Den skal være en mulighed for at finde ro.

Hjælp barnet med at sætte ord på

Et barn kan have lettere ved at sige:

“Jeg er sur.”

end at forklare hele årsagen.

Den voksne kan hjælpe:

“Du blev sur, fordi legen stoppede.”

Barnet kan så lære sammenhængen mellem situation, følelse og handling.

Når barnet ikke accepterer et nej

Et nej kan være svært.

Den voksne kan være tydelig uden at gå ind i en lang diskussion.

“Jeg ved, du gerne vil have den. Svaret er nej.”

Hvis barnet fortsætter:

“Jeg kan høre, du er skuffet. Svaret er stadig nej.”

Rolig gentagelse kan være bedre end mange nye argumenter.

Undgå unødvendige magtkampe

Hvis en situation ikke handler om sikkerhed, kan man nogle gange spørge:

“Vil du gøre det nu eller om to minutter?”

Barnet får et valg inden for den ramme, den voksne allerede har sat.

Det kan give en følelse af indflydelse.

Gør overgange lettere

Hvis barnet ofte bliver vredt, når en aktivitet slutter, så kig på selve overgangen.

Prøv:

“Fem minutter endnu.”

“To minutter endnu.”

“Sidste tur.”

“Nu slutter vi.”

Det gør slutningen mere forudsigelig.

Brug konkrete afslutninger

I stedet for:

“Nu skal du snart stoppe.”

kan man sige:

“Du må tage én tur mere, og så rydder vi op.”

Det er lettere at forstå.

Når barnet taber

At tabe kan være svært for mange børn.

Hvis det ofte ender i konflikt, kan man øve det i små doser.

Efter et spil:

“Du tabte. Det var ikke sjovt.”

“Hvad kan vi gøre nu?”

Måske skal barnet øve at sige:

“Øv, jeg tabte.”

og derefter fortsætte.

Øv strategier gennem leg

Man kan lege situationerne, når barnet er i godt humør.

“Hvad gør vi, hvis vi taber?”

“Hvad gør vi, hvis nogen tager legetøjet?”

“Hvad gør vi, hvis legen slutter?”

På den måde bliver strategien mere kendt, når den virkelige situation opstår.

Vær opmærksom på træthed

Et barn, der normalt kan håndtere en situation, kan reagere helt anderledes, når det er træt eller overstimuleret.

Derfor kan tidspunktet være vigtigt.

Hvis konflikterne næsten altid opstår sidst på dagen, kan det være værd at undersøge, om barnet har brug for mere ro eller færre krav på det tidspunkt.

Se på mængden af krav

Hvis barnet har haft:

• Samling
• Oprydning
• Måltid
• Skift af aktivitet
• Konflikt i legen
• Påklædning

på kort tid, kan endnu et krav være det, der får bægeret til at flyde over.

Det kan være relevant at se på hele dagen frem for kun den sidste situation.

Hjælp barnet med reparation

Efter en konflikt kan barnet have brug for hjælp til at genoprette relationen.

Det kan være:

“Skal vi finde Alma og sige undskyld?”

Eller:

“Hvad kan vi gøre for at gøre det godt igen?”

Det handler ikke om skam.

Det handler om at lære, at relationer kan repareres.

Undgå skam

Sætninger som:

“Hvor er du pinlig.”

“Alle de andre kan godt.”

“Hvorfor skal du altid ødelægge det?”

kan gøre barnet mere skamfuldt uden at lære en ny strategi.

Fokusér i stedet på:

Hvad skete der?

Hvad kan vi gøre næste gang?

Se efter barnets styrker

Et barn, der hurtigt bliver frustreret, kan samtidig være:

• Omsorgsfuldt
• Kreativt
• Sjovt
• Energisk
• Nysgerrigt
• Fantasifuldt
• Meget engageret

De styrker skal også have plads.

Barnet skal ikke opleve, at det primært bliver set gennem sine udfordringer.

Lav en enkel plan

Hvis et bestemt mønster går igen, kan de voksne lave en lille plan:

Før

Hvad plejer at udløse situationen?

Under

Hvilken kort sætning bruger vi?

Efter

Hvordan hjælper vi barnet tilbage?

Næste gang

Hvilken strategi øver vi?

Det gør det lettere for alle voksne at reagere nogenlunde ens.

Eksempel

Barnet bliver vredt, fordi legen skal stoppe.

Pædagogen siger:

“Du ville gerne lege videre.”

Barnet råber.

Pædagogen:

“Jeg kan se, du er vred. Jeg bliver her.”

Barnet slår ud efter en anden.

Pædagogen:

“Jeg stopper dig. Du må ikke slå.”

Efterfølgende:

“Du blev meget vred, da legen sluttede. Næste gang kan du komme hen til mig, når det bliver svært.”

Det er kort, tydeligt og fokuseret på næste gang.

Hvornår bør man søge mere hjælp?

Hvis barnets følelsesudbrud er meget hyppige, intense eller påvirker barnets trivsel og relationer betydeligt, kan det være relevant at tale med forældre og relevante fagpersoner.

Store følelser er ikke i sig selv et tegn på ADHD.

Der kan være mange forskellige årsager til, at et barn bliver meget frustreret eller vred.

Husk

Målet er ikke, at barnet aldrig må blive vredt.

Alle børn bliver vrede.

Målet er at hjælpe barnet med gradvist at lære:

“Jeg kan mærke, hvad der sker.”

“Jeg kan få hjælp.”

“Jeg kan tage en pause.”

“Jeg kan finde en anden måde at reagere på.”

Og vigtigst:

“Jeg er stadig okay, selvom jeg havde en svær situation.”

Er du pædagog eller pædagogstuderende?

Du arbejder allerede med relationer, børn, udvikling og pædagogiske strategier.

Hvis du gerne vil bruge dine kompetencer på en fleksibel måde og samtidig tjene ekstra i din fritid, kan du oprette dig som passer på platformen.

Du bestemmer selv, hvilke pasningsopgaver der passer ind i din hverdag.

For mange familier kan en pædagog eller pædagogstuderende være en attraktiv passer, fordi du allerede har erfaring med børn og deres forskellige behov.

Opret din passerprofil og tjen ekstra i din fritid med det, du allerede er god til.

Konklusion

Når et barn hurtigt bliver frustreret eller vredt, er det ikke altid nok at fokusere på selve udbruddet.

Se også på det, der kom før.

Var situationen uforudsigelig?

Var der for mange krav?

Var barnet træt?

Var overgangen for brat?

Var der for mange indtryk?

Når de voksne begynder at se mønstrene, bliver det lettere at forebygge.

Og når barnet får konkrete strategier, tydelige rammer og en rolig voksen at læne sig op ad, kan det gradvist lære at håndtere de store følelser bedre.