Når et barn bider et andet barn i vuggestuen eller børnehaven, kan situationen hurtigt skabe stærke reaktioner.

Det barn, der er blevet bidt, kan være ked af det eller have brug for trøst.

Det barn, der bed, kan selv være meget frustreret, ked af det eller forskrækket.

Og som pædagog står man midt i situationen og skal både skabe tryghed, sætte en tydelig grænse og forsøge at forstå, hvorfor det skete.

Et bid skal naturligvis stoppes.

Men det er samtidig vigtigt at huske, at bideriet er en handling – ikke en beskrivelse af, hvem barnet er.

Hvorfor bider børn?

Der findes ikke én forklaring på, hvorfor børn bider.

Især yngre børn kan have svært ved at sætte ord på stærke følelser og konflikter.

Et barn kan eksempelvis bide, fordi det:

• Er frustreret
• Er vredt
• Bliver overstimuleret
• Har svært ved at bruge sproget i konflikten
• Vil have et stykke legetøj
• Føler sig presset
• Bliver afvist
• Har svært ved at vente
• Søger en reaktion
• Er meget træt
• Har svært ved at håndtere en bestemt situation

Derfor er det vigtigt at se på, hvad der skete lige før biddet.

Stop situationen roligt og tydeligt

Det første er at skabe sikkerhed.

Den voksne skal stoppe situationen og hjælpe de involverede børn.

En kort besked kan være:

“Jeg stopper dig. Vi bider ikke.”

Der er ikke nødvendigvis behov for en lang forklaring lige i øjeblikket.

Hvis barnet er meget følelsesmæssigt påvirket, kan det have svært ved at tage en længere samtale ind.

Først skal der skabes ro.

Hjælp barnet, der blev bidt

Barnet, der blev bidt, skal selvfølgelig have opmærksomhed og omsorg.

Den voksne kan:

• Trøste barnet
• Vurdere skaden
• Hjælpe barnet med at falde til ro
• Sætte ord på det, der skete
• Følge institutionens procedurer for håndtering af skader

Det er vigtigt, at omsorgen ikke forsvinder, fordi de voksne samtidig skal håndtere barnet, der bed.

Hvad med barnet, der bed?

Barnet skal også have hjælp.

Det betyder ikke, at man skal ignorere handlingen.

En tydelig grænse kan sagtens kombineres med omsorg:

“Jeg kan se, du blev meget vred. Jeg stopper dig. Vi bider ikke.”

På den måde lærer barnet:

Følelsen må gerne være der. Handlingen har en grænse.

Undgå at stemple barnet

Det er vigtigt ikke at begynde at omtale barnet som:

“Bideren.”

eller:

“Han bider altid.”

Hvis et barn gentagne gange hører, at det er den, der bider, kan handlingen komme til at fylde unødigt meget i barnets identitet.

Tal hellere om situationen:

“I den situation bed barnet.”

Det er mere præcist og mindre stemplende.

Find ud af, hvad der skete lige før

Når situationen er rolig, kan pædagogen undersøge forløbet.

Spørg:

Hvad skete der før?

Hvem var barnet sammen med?

Hvad lavede de?

Var der en konflikt?

Forsøgte barnet at sige noget?

Var barnet træt eller overstimuleret?

Hvordan reagerede de andre børn?

Det kan hjælpe med at finde et mønster.

Se efter gentagelser

Hvis et barn bider flere gange, kan det være nyttigt at registrere situationerne.

Måske sker det næsten altid:

• Ved oprydning
• Før frokost
• På legepladsen
• Når et andet barn tager legetøj
• Ved aflevering
• Under fri leg
• Når der er mange børn samlet
• Ved overgange mellem aktiviteter

Et mønster kan fortælle noget vigtigt om barnets behov.

Hjælp barnet med et alternativ

Det er ikke nok kun at sige:

“Du må ikke bide.”

Barnet skal også lære, hvad det kan gøre i stedet.

Afhængigt af barnets alder kan man øve:

“Stop.”

“Min tur.”

“Jeg vil have den.”

“Hjælp mig.”

“Jeg er vred.”

“Lad være.”

Det kan også være at gå væk eller hente en voksen.

Øv situationen, når barnet er roligt

Det er svært at lære en ny strategi midt i en konflikt.

Derfor kan pædagogen øve situationerne senere.

Man kan eksempelvis lege en lille rolleleg:

“Hvis Sofie tager bilen, hvad kan du så sige?”

Barnet kan øve:

“Min tur.”

eller:

“Jeg vil gerne have bilen tilbage.”

Jo flere gange barnet øver alternativerne, desto større mulighed er der for, at de kan bruges i en rigtig situation.

Overvej barnets alder og udvikling

Det er vigtigt at se på barnets udvikling.

Et meget lille barn har andre sproglige og følelsesmæssige forudsætninger end et større børnehavebarn.

Derfor skal forventningerne være realistiske.

Det betyder ikke, at man ikke sætter en grænse.

Det betyder, at den pædagogiske tilgang skal passe til barnets udvikling og forudsætninger.

Forebyggelse kan gøre en forskel

Hvis man ved, at bestemte situationer udløser bideri, kan man forsøge at forebygge.

Hvis konflikter om legetøj ofte opstår, kan man eksempelvis være tættere på i de situationer.

Hvis overgange er vanskelige, kan man give barnet ekstra forberedelse.

Hvis store grupper bliver for meget, kan man skabe mulighed for mindre legefællesskaber.

Målet er ikke at kontrollere barnet hele tiden.

Målet er at gøre det lettere for barnet at lykkes.

Hjælp barnet med at regulere sig

Nogle børn har brug for hjælp til at falde til ro, før de kan bruge deres sprog.

Den voksne kan eksempelvis:

• Tale roligt
• Give barnet fysisk afstand, hvis det har brug for det
• Flytte sig til et roligere sted
• Sætte få ord på følelsen
• Hjælpe barnet med at finde en anden aktivitet
• Blive hos barnet, hvis det har brug for støtte

Det kan være mere effektivt end at forklare regler igen og igen.

Skal barnet sige undskyld?

Det kan være fristende straks at sige:

“Nu skal du sige undskyld.”

Men et mekanisk undskyld er ikke nødvendigvis det vigtigste.

Det kan være mere lærerigt at hjælpe barnet med at forstå konsekvensen:

“Du bed Anton, og han blev ked af det.”

Derefter kan man hjælpe barnet med at reparere situationen på en måde, der passer til barnets alder.

Det kan være at:

• Spørge om barnet er okay
• Hente en voksen
• Give plads
• Hjælpe med noget
• Sige undskyld, når barnet er klar

Tal med forældrene

Hvis et barn bider gentagne gange, er et godt samarbejde med forældrene vigtigt.

Fortæl konkret:

“Vi har oplevet tre situationer i denne uge, hvor barnet har bidt i forbindelse med konflikter om legetøj.”

Det er bedre end:

“Han bider hele tiden.”

Spørg derefter:

“Oplever I noget lignende derhjemme?”

Forældrene kan måske fortælle om situationer, institutionen ikke kender.

Hvis forældrene bliver bekymrede

Forældre kan blive meget bekymrede, når de hører, at deres barn bider andre.

Det kan hjælpe at forklare, at institutionen både tager hændelsen alvorligt og samtidig forsøger at forstå årsagen.

Samtalen bør ikke handle om at placere skyld.

Den bør handle om:

Hvad skete der?

Hvorfor kan det være sket?

Hvordan hjælper vi barnet?

Hvordan forebygger vi næste gang?

Husk også det barn, der blev bidt

Hvis det samme barn gentagne gange bliver bidt, skal institutionen også være opmærksom på det barns trivsel.

Barnet kan have brug for:

• Tryghed
• Trøst
• Hjælp til at forstå situationen
• Støtte i relationen til det andet barn
• En voksen tættere på i bestemte situationer

Det er ikke nok kun at fokusere på det barn, der bider.

Samarbejd med kollegerne

Det er vigtigt, at de voksne omkring barnet deler observationer.

Måske sker bideriet kun på én stue.

Måske sker det kun i bestemte situationer.

Måske har en kollega allerede fundet noget, der virker.

Tal derfor sammen om:

• Udløsende situationer
• Barnets signaler
• Voksnes reaktioner
• Forebyggelse
• Alternative strategier
• Samarbejde med forældrene

En fælles tilgang gør det lettere at støtte barnet.

Hvis bideriet fortsætter

Et barn kan godt have enkelte episoder uden, at der nødvendigvis er tale om et større problem.

Men hvis bideriet bliver hyppigt, voldsomt eller vedvarende, bør situationen vurderes mere systematisk.

Institutionen kan følge sine egne procedurer og drøfte situationen med relevante fagpersoner, hvis der er behov for yderligere støtte.

Det vigtigste er at se på hele barnets situation og trivsel.

Pædagogens vigtigste spørgsmål

Når et barn bider, kan det være nyttigt at stille tre spørgsmål:

1. Hvad skete der?

Hvad var situationen lige før?

2. Hvad havde barnet brug for?

Var barnet frustreret, overvældet, vredt, utrygt eller ude af stand til at kommunikere?

3. Hvad kan hjælpe næste gang?

Hvordan kan de voksne forebygge situationen eller give barnet et bedre alternativ?

Det flytter fokus fra:

“Hvordan får vi barnet til at stoppe?”

til:

“Hvordan hjælper vi barnet med at håndtere situationen anderledes?”

En enkel model til pædagogen

Når et barn bider, kan man tænke:

Stop → Trøst → Skab ro → Forstå → Øv → Forebyg → Følg op

Stop

Sørg for sikkerhed.

Trøst

Hjælp barnet, der blev bidt.

Skab ro

Hjælp barnet, der bed, med at falde til ro.

Forstå

Undersøg, hvad der skete.

Øv

Find et alternativ til bideriet.

Forebyg

Se efter mønstre og udløsende situationer.

Følg op

Samarbejd med kolleger og forældre.

Er du pædagog eller pædagogstuderende?

Hvis du arbejder med børn, har du en erfaring, som mange familier sætter stor pris på.

Hvis du gerne vil bruge nogle af dine kompetencer uden for arbejdstiden, kan du også vælge at oprette dig som passer på platformen.

Det kan være en mulighed for dig, hvis du gerne vil:

• Tjene ekstra i fritiden
• Tage enkelte pasningsopgaver
• Arbejde fleksibelt ved siden af studiet
• Bruge dine erfaringer med børn
• Hjælpe familier i dit lokalområde

Du bestemmer selv, hvilke opgaver der passer til din hverdag.

Opret din passerprofil og brug din erfaring med børn til at tjene ekstra i din fritid.

Det handler om mere end at stoppe bideriet

Når et barn bider, er det vigtigt at sætte en tydelig grænse.

Men det pædagogiske arbejde stopper ikke dér.

Barnet skal også have hjælp til at forstå sine følelser, kommunikere sine behov og finde andre måder at reagere på.

Med observation, tydelige voksne, forebyggelse og gentagen træning kan man hjælpe barnet til gradvist at håndtere konflikter på nye måder.

Det vigtigste spørgsmål er derfor ikke kun:

“Hvordan får vi barnet til at holde op med at bide?”

Men også:

“Hvordan hjælper vi barnet med at lykkes næste gang?”

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor bider børn i børnehaven?

Børn kan bide af mange forskellige årsager, blandt andet frustration, vrede, overstimulering, konflikter eller vanskeligheder med at kommunikere.

Hvad skal man gøre, når et barn bider?

Stop situationen roligt, sørg for barnet, der blev bidt, og hjælp derefter barnet, der bed, med at falde til ro og forstå situationen.

Skal man skælde barnet ud?

En rolig og tydelig grænsesætning er ofte mere konstruktiv end en voldsom reaktion.

Hvordan får man et barn til at stoppe med at bide?

Find ud af, hvilke situationer der udløser bideriet, og hjælp barnet med alternative måder at kommunikere og håndtere frustration på.

Skal forældrene informeres?

Ved gentagne eller relevante episoder bør institutionen følge sine procedurer og have et konstruktivt samarbejde med forældrene.

Hvad kan barnet gøre i stedet for at bide?

Barnet kan lære at sige stop, bede om hjælp, bruge ord for sine følelser, gå væk eller hente en voksen.

Kan pædagoger tjene ekstra som passere?

Ja. Pædagoger og pædagogstuderende kan oprette sig som passere på platformen og tage pasningsopgaver i deres fritid, hvis det passer til deres hverdag.