For nogle børn er afleveringen i vuggestuen eller børnehaven en svær del af dagen.

Barnet kan græde, holde fast i mor eller far, gemme sig, nægte at gå ind eller blive meget ulykkeligt, når forældrene skal gå.

Forældrene kan samtidig have svært ved at forlade barnet.

Som pædagog står man derfor ofte i en situation, hvor både barnet og de voksne har brug for støtte.

En svær aflevering betyder dog ikke nødvendigvis, at barnet ikke trives i institutionen.

Nogle børn reagerer kraftigt på selve adskillelsen, men falder hurtigt til ro, når forældrene er gået.

Det vigtigste er derfor at se på hele situationen og forsøge at forstå, hvad barnet har brug for.

Hvorfor bliver nogle børn kede af det ved aflevering?

Der kan være mange årsager.

Barnet kan eksempelvis:

• Have svært ved adskillelse
• Være træt
• Være inde i en periode med ekstra behov for tryghed
• Have været væk fra institutionen i en periode
• Opleve ændringer derhjemme
• Have svært ved overgange
• Være usikker på, hvad der skal ske
• Være mere sensitiv over for mange indtryk
• Have haft en svær oplevelse i institutionen

Nogle gange er årsagen tydelig.

Andre gange skal man observere over tid for at forstå mønsteret.

Skab en genkendelig afleveringsrutine

Forudsigelighed kan gøre afleveringen lettere.

Hvis barnet ved, hvad der skal ske, kan situationen føles mere overskuelig.

En rutine kunne være:

Jakke af → sige farvel → vinke → pædagogen tager over → barnet går i gang med en aktivitet.

Det behøver ikke være den samme rutine for alle børn.

Det vigtigste er, at barnet oplever en genkendelig struktur.

Vær tydelig

Når forældrene skal gå, kan det være fristende at blive meget længe for at få barnet til at stoppe med at græde.

Men en lang og usikker afsked kan i nogle tilfælde gøre situationen sværere.

Pædagogen kan støtte forældrene i at sige et tydeligt farvel.

Eksempel:

“Mor går nu. Jeg passer på dig. Vi ses senere.”

Derefter kan pædagogen hjælpe barnet videre.

Undgå at snige sig væk

Det kan være fristende for en forælder at gå, mens barnet kigger væk.

Men barnet kan blive mere utrygt, hvis det pludselig opdager, at forælderen er væk.

Et tydeligt farvel kan give barnet en oplevelse af, at det ved, hvad der sker.

Pædagogen kan være barnets trygge bro

Når forælderen går, kan pædagogen hjælpe barnet med overgangen.

Det kan eksempelvis være:

“Kom, jeg tager dig med hen til togbanen.”

eller:

“Skal vi gå ud og finde Alma?”

Det kan være lettere for barnet at skifte fokus, hvis den voksne tilbyder noget konkret.

Anerkend følelsen

Barnet behøver ikke høre:

“Du skal ikke være ked af det.”

Man kan i stedet sige:

“Du er ked af det, fordi mor gik. Jeg er her.”

Det fortæller barnet, at følelsen er forståelig, og at der er en voksen til stede.

Barnet må gerne græde

Gråd er ikke nødvendigvis et tegn på, at noget er galt.

Barnet kan have brug for at få følelsen ud, samtidig med at den voksne hjælper barnet videre.

Pædagogens opgave er ikke altid at få gråden til at stoppe med det samme.

Det kan være vigtigere at vise:

“Jeg kan godt være sammen med dig, mens du er ked af det.”

Hjælp barnet videre til noget konkret

Når barnet er blevet mødt, kan pædagogen tilbyde en aktivitet.

Det kan være:

• En bestemt legeting
• En bog
• At hjælpe med noget
• At gå på legepladsen
• At finde en bestemt ven
• At tegne
• At bygge
• At hjælpe med morgenrutinen

For nogle børn er det lettere at komme ind i dagen gennem en konkret opgave.

Giv barnet en rolle

En lille opgave kan gøre overgangen lettere.

Eksempelvis:

“Vil du hjælpe mig med at finde kopperne?”

eller:

“Kan du hjælpe mig med at finde ud af, hvor vi skal lægge puslespillet?”

Barnet får noget konkret at fokusere på og oplever samtidig kontakt med den voksne.

Kend barnets signaler

Over tid kan pædagogen lære, hvad der hjælper det enkelte barn.

Måske falder barnet hurtigt til ro, når det kommer udenfor.

Måske hjælper det at sidde tæt på en voksen.

Måske vil barnet helst selv finde en aktivitet.

Måske har barnet brug for en bestemt voksen ved afleveringen.

Det individuelle kendskab er en vigtig del af det pædagogiske arbejde.

Når forældrene har svært ved at gå

Nogle gange er det ikke kun barnet, der har svært ved afleveringen.

Forælderen kan være meget bekymret.

Det kan være svært at sige:

“Nu går jeg.”

Pædagogen kan hjælpe med ro og tydelighed.

Eksempel:

“Jeg tager over herfra. Vi skal nok hjælpe ham ind i dagen.”

Det kan give forælderen tillid til, at barnet er i gode hænder.

Undgå at gøre forældrene forkerte

Forældre reagerer forskelligt.

Nogle siger hurtigt farvel.

Andre har brug for mere tid.

Nogle bliver selv følelsesmæssigt påvirkede.

Det vigtigste er at skabe et samarbejde.

I stedet for:

“I skal bare gå.”

kan man sige:

“Vi oplever, at det ofte bliver lettere for ham, når farvellet er kort og tydeligt. Skal vi prøve den tilgang sammen?”

Følg op med forældrene

Hvis barnet ofte er meget ked af det ved aflevering, kan det være en god idé at fortælle forældrene, hvad der sker bagefter.

Eksempel:

“Han var ked af det, da du gik, men efter cirka fem minutter sad han og byggede med de andre.”

Det kan give forældrene ro.

Det kan også hjælpe pædagogen med at få et mere nuanceret billede af barnets reaktion.

Se på hele dagen

Det er vigtigt ikke kun at vurdere barnets trivsel ud fra afleveringen.

Spørg:

• Hvordan har barnet det efter afleveringen?
• Deltager barnet i leg?
• Søger barnet andre børn?
• Har barnet kontakt til de voksne?
• Spiser og sover barnet som normalt?
• Virker barnet glad og trygt i løbet af dagen?

Et barn kan godt have en svær aflevering og samtidig have en god dag i institutionen.

Hvis barnet er ked af det hele dagen

Hvis barnet ikke kun er ked af det ved afleveringen, men fortsætter med at være ulykkeligt eller utrygt gennem dagen, bør man være mere opmærksom.

Se blandt andet på:

• Hvornår barnet bliver ked af det
• Hvilke situationer der udløser det
• Hvem barnet søger
• Om barnet deltager i aktiviteter
• Om der er sket ændringer
• Om barnet tidligere har haft det anderledes

Hvis bekymringen fortsætter, bør institutionen følge sine faglige procedurer og samarbejde med forældrene om næste skridt.

Vær opmærksom efter ferier og pauser

Nogle børn reagerer ekstra meget efter:

• Ferie
• Sygdom
• Weekender
• Flytning
• Skift af stue
• Ændringer i familien
• Længere fravær fra institutionen

Det kan være en midlertidig reaktion.

Men det er stadig værd at være nysgerrig på.

Brug billeder og visuelle rutiner

For nogle børn kan visuelle signaler gøre overgangen mere forståelig.

Det kan eksempelvis være en lille rækkefølge:

Mor afleverer → vinke → pædagog → lege → frokost → hjem

For mindre børn kan konkrete genstande eller billeder også være en hjælp.

Lav en fælles plan

Hvis afleveringerne er vanskelige, kan pædagog og forældre aftale en enkel plan.

Eksempel:

Forælderen: Siger tydeligt farvel og går.

Pædagogen: Tager imod barnet og hjælper med en konkret aktivitet.

Institutionen: Giver forældrene en kort tilbagemelding senere på dagen.

Opfølgning: Pædagog og forældre taler sammen efter en uge.

En fælles plan kan skabe tryghed for alle.

Det vigtigste er relationen

En god afleveringsrutine kan hjælpe.

Men relationen til de voksne er mindst lige så vigtig.

Barnet skal gradvist erfare:

“Mor og far går, men de kommer igen.”

“De voksne her passer på mig.”

“Jeg kan godt være ked af det, og jeg bliver stadig hjulpet.”

Det er erfaringer, der kan skabe større tryghed over tid.

Pædagogens rolle

Pædagogen kan være den person, der hjælper barnet gennem overgangen fra hjem til institution.

Det kræver ikke nødvendigvis store aktiviteter.

Det kan være:

• En rolig stemme
• Et varmt blik
• En genkendelig rutine
• En hånd at holde i
• En konkret aktivitet
• En voksen, der bliver ved med at være til stede

Små handlinger kan have stor betydning.

Er du pædagog eller pædagogstuderende?

Hvis du arbejder med børn, har du erfaringer og kompetencer, som mange familier efterspørger.

Hvis du gerne vil bruge nogle af dine kompetencer uden for dit studie eller arbejde, kan du oprette dig som passer på platformen.

Det kan være en fleksibel måde at tage enkelte pasningsopgaver på og samtidig tjene ekstra i din fritid.

Du kan selv vælge, hvilke opgaver der passer til din hverdag.

Det kan være relevant, hvis du eksempelvis gerne vil:

• Tjene ekstra ved siden af studiet
• Tage enkelte aftenopgaver
• Passe børn i weekender
• Få fleksibelt ekstra arbejde
• Bruge din erfaring med børn

Opret din passerprofil og brug dine pædagogiske kompetencer til at tjene ekstra i din fritid.

En enkel model til svære afleveringer

Pædagogen kan bruge denne model:

Forbered → Modtag → Anerkend → Hjælp videre → Følg op

Forbered

Skab en genkendelig rutine.

Modtag

Vær tydelig og nærværende.

Anerkend

Sæt ord på barnets følelse.

Hjælp videre

Tilbyd en konkret aktivitet eller relation.

Følg op

Fortæl forældrene, hvordan det gik, og se efter mønstre over tid.

Konklusion

En svær aflevering betyder ikke nødvendigvis, at barnet mistrives.

For mange børn er selve adskillelsen den svære del.

Pædagogens opgave er at skabe en tryg overgang og hjælpe barnet med at erfare, at forældrene går – og kommer igen.

En tydelig rutine, en tryg relation og en rolig voksen kan gøre en stor forskel.

Og hvis problemet fortsætter, er det vigtigt at se på barnets samlede trivsel og samarbejde tæt med forældrene.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor græder mit barn hver morgen i børnehaven?

Nogle børn reagerer stærkt på adskillelsen fra forældrene. Det betyder ikke nødvendigvis, at barnet mistrives resten af dagen.

Skal man blive længe ved afleveringen?

Det afhænger af barnet og institutionens praksis, men en tydelig og genkendelig aflevering kan for nogle børn være lettere end en meget lang og usikker afsked.

Skal man gå, selvom barnet græder?

Pædagog og forældre bør samarbejde om en afleveringsrutine, der passer til barnet. Barnet må gerne være ked af det, samtidig med at en tryg voksen tager over.

Skal man snige sig væk?

Det kan være mere trygt for barnet at få et tydeligt farvel, så barnet ved, hvad der sker.

Hvad kan pædagogen gøre efter afleveringen?

Pædagogen kan anerkende barnets følelser og hjælpe barnet videre til en konkret aktivitet, relation eller opgave.

Hvornår bør man være ekstra opmærksom?

Hvis barnet er meget ked af det gennem længere tid, ikke falder til ro eller viser andre tegn på mistrivsel, bør situationen drøftes med forældrene og vurderes ud fra institutionens faglige praksis.

Kan pædagoger tjene ekstra som passere?

Ja. Pædagoger og pædagogstuderende kan oprette sig som passere på platformen og tage pasningsopgaver i deres fritid, hvis det passer til deres hverdag.