Når et barn slår, skubber, bider eller på anden måde reagerer fysisk, kan det være en udfordrende situation for både barnet, de andre børn og de voksne omkring barnet.

Det kan være fristende at fokusere på selve handlingen:

“Du må ikke slå.”

Men for pædagogen er det ofte vigtigere at undersøge, hvad der ligger bag adfærden, og hvad barnet forsøger at kommunikere.

Et barn, der slår, har ikke nødvendigvis til hensigt at være “ondt” eller skabe problemer.

Det kan være et barn, der mangler strategier til at håndtere vrede, frustration, afvisning, overstimulering eller konflikter.

Hvorfor slår børn?

Der kan være mange forskellige årsager.

Et barn kan eksempelvis slå, fordi det:

• Bliver frustreret
• Har svært ved at sætte ord på sine følelser
• Føler sig presset
• Bliver vredt over at skulle vente
• Oplever en konflikt om legetøj
• Har svært ved skift og overgange
• Bliver overstimuleret
• Føler sig utrygt
• Har svært ved sociale situationer
• Forsøger at få en voksens opmærksomhed
• Ikke ved, hvordan det ellers skal reagere

Der findes derfor ikke én løsning, der passer til alle børn.

Det første skridt er at forsøge at forstå situationen.

Hvad skete der lige før?

Når et barn gentagne gange slår, kan det være nyttigt at se efter et mønster.

Spørg eksempelvis:

Hvad skete der lige inden?

Var barnet:

• I en konflikt?
• Ved at skifte aktivitet?
• Træt?
• Sultent?
• Midt i en stor gruppe?
• Blevet afvist af et andet barn?
• Frustreret over ikke at få sin vilje?
• Ude af stand til at forklare, hvad det ville?

Det kan være mere interessant at finde ud af, hvad der udløser situationen, end blot at registrere, at barnet slog.

Stop handlingen roligt

Når et barn slår, skal den voksne selvfølgelig beskytte de andre børn.

Det betyder ikke, at den voksne behøver at reagere voldsomt.

En rolig og tydelig reaktion kan eksempelvis være:

“Jeg stopper dig. Du må ikke slå.”

Budskabet skal være kort.

Barnet er måske så følelsesmæssigt påvirket, at en lang forklaring ikke hjælper i øjeblikket.

Hjælp barnet ud af situationen

Hvis konflikten fortsætter, kan den voksne hjælpe barnet væk fra situationen.

Det kan være:

• At gå et roligere sted hen
• At sætte sig sammen med barnet
• At skabe lidt afstand
• At hjælpe barnet med at falde til ro

Formålet er ikke at straffe barnet.

Formålet er at skabe sikkerhed og hjælpe barnet med at regulere sig.

Undgå lange forklaringer midt i konflikten

Når barnet er meget vredt, kan det være svært at tage imod en længere forklaring.

Sætninger som:

“Du skal forstå, at når du gør sådan, så bliver de andre børn kede af det, og du skal tænke over, hvordan du…”

kan være for meget i situationen.

Prøv i stedet med få ord.

“Jeg passer på dig.”

“Jeg stopper dig.”

“Du må ikke slå.”

“Vi finder ud af det sammen.”

Den længere samtale kan komme senere.

Hjælp barnet med at sætte ord på følelsen

Når barnet er faldet til ro, kan den voksne hjælpe med at sætte ord på det, der skete.

Eksempel:

“Du blev rigtig vred, da Oliver tog bilen.”

Eller:

“Du ville gerne være med i legen, men du blev ked af det, da de sagde nej.”

Det betyder ikke, at slaget bliver accepteret.

Man kan godt anerkende følelsen uden at acceptere handlingen.

“Jeg kan godt se, at du blev vred. Men vi slår ikke.”

Det er en vigtig forskel.

Lær barnet et alternativ

Hvis barnet kun får at vide, hvad det ikke må gøre, mangler det stadig et svar på spørgsmålet:

“Hvad skal jeg så gøre?”

Derfor kan pædagogen øve alternative handlinger med barnet.

Eksempelvis:

• Sig stop
• Hent en voksen
• Bed om hjælp
• Gå væk
• Sig “min tur”
• Sig “jeg vil også være med”
• Brug ord i stedet for hænder

Det er færdigheder, der skal trænes.

Øv det, når barnet er roligt

Det er svært at lære nye strategier midt i en konflikt.

Derfor kan man øve situationerne gennem leg eller samtale.

Den voksne kan eksempelvis sige:

“Hvis Emma tager dit legetøj, hvad kan du så sige?”

Barnet kan øve:

“Det er min tur.”

eller:

“Jeg vil gerne have den tilbage.”

På den måde får barnet et konkret alternativ til at slå.

Hvad med barnet, der blev slået?

Det barn må ikke glemmes.

Den voksne skal først og fremmest sikre, at barnet er okay.

Barnet kan have brug for:

• Trøst
• Hjælp til at forstå situationen
• En voksen tæt på
• At få sat ord på oplevelsen

Det er vigtigt, at fokus ikke kun bliver på det barn, der slog.

Begge børn har brug for hjælp.

Skal barnet sige undskyld?

Det afhænger af situationen.

En mekanisk:

“Sig undskyld.”

kan være mindre værdifuld end at hjælpe barnet til at forstå, hvad der skete.

Man kan i stedet hjælpe barnet med at reparere situationen.

Eksempel:

“Anna blev ked af det, da du slog. Hvad kan vi gøre for at hjælpe hende?”

Det kan være:

• At hente en voksen
• At spørge om barnet er okay
• At hjælpe med at bygge legen op igen
• At give plads
• At sige undskyld, hvis barnet er klar til det

Målet er ikke bare at få sagt ordet “undskyld”.

Målet er at lære barnet ansvar og reparation.

Når det sker igen og igen

Hvis barnet slår gentagne gange, bør man se på mønsteret.

Lav eventuelt en enkel observation:

Hvornår sker det?

Hvem er barnet sammen med?

Hvad sker der lige før?

Hvordan reagerer de voksne?

Hvad sker der bagefter?

Efter noget tid kan der måske tegne sig et mønster.

Måske sker det næsten altid:

• Før frokost
• Når legen skal afsluttes
• Når der er mange børn
• Når et bestemt legetøj er populært
• Ved aflevering
• Ved skift mellem aktiviteter

Det kan give vigtig viden om, hvad barnet har brug for.

Forebyggelse kan være vigtigere end reaktionen

Hvis man ved, at et barn ofte bliver frustreret ved overgange, kan man forsøge at forebygge.

Det kan eksempelvis være:

“Om fem minutter skal vi rydde op.”

Efter lidt tid:

“Nu er der to minutter tilbage.”

Og derefter:

“Nu skal vi rydde op.”

For nogle børn kan tydelige overgange gøre en stor forskel.

Det samme gælder faste rutiner og tydelige forventninger.

Hjælp barnet med at komme ind i legen

Nogle konflikter opstår, fordi barnet har svært ved at komme ind i fællesskabet.

Hvis barnet ofte ender med at slå, når det forsøger at komme med i en leg, kan den voksne arbejde med selve deltagelsen.

Pædagogen kan eksempelvis hjælpe barnet med:

• At finde en rolle i legen
• At spørge de andre børn
• At forstå legens regler
• At vente på tur
• At finde et fælles projekt

Det kan være langt mere effektivt end kun at fokusere på den fysiske handling.

Tal med kollegerne

Det er vigtigt, at de voksne omkring barnet så vidt muligt reagerer nogenlunde ens.

Hvis én voksen reagerer meget hårdt, mens en anden næsten ignorerer situationen, kan barnet møde meget forskellige forventninger.

Tal derfor sammen om:

• Hvad der udløser situationerne
• Hvordan I stopper handlingen
• Hvad I siger til barnet
• Hvordan I hjælper barnet bagefter
• Hvordan I forebygger næste situation
• Hvornår forældrene skal involveres

En fælles tilgang kan skabe mere tryghed.

Samarbejdet med forældrene

Hvis barnet ofte slår, er det vigtigt at have et respektfuldt samarbejde med forældrene.

Samtalen bør ikke starte med:

“Jeres barn slår hele tiden.”

Det kan hurtigt skabe forsvar og bekymring.

Fortæl i stedet konkret, hvad I observerer.

Eksempel:

“Vi har de sidste to uger oplevet fire situationer, hvor barnet har slået i forbindelse med konflikter om legetøj.”

Derefter kan I undersøge det sammen.

“Oplever I noget lignende derhjemme?”

“Er der situationer, hvor I oplever, at det bliver svært for barnet?”

På den måde bliver samtalen et samarbejde.

Undgå at stemple barnet

Et barn bør ikke reduceres til:

“Han er den, der slår.”

Når et barn først får den rolle i gruppen, kan det påvirke både de voksnes forventninger og de andre børns opfattelse af barnet.

Tal i stedet om handlingen.

“Barnet slog i denne situation.”

Det er noget andet end:

“Barnet er aggressivt.”

Sproget betyder noget.

Hvornår bør man være ekstra opmærksom?

En enkelt episode behøver ikke betyde, at der er et større problem.

Men hvis fysisk adfærd er:

• Meget hyppig
• Meget voldsom
• Svær at forebygge
• Rettet mod mange børn
• Vedvarende over længere tid
• Forbundet med tydelig mistrivsel
• En del af flere bekymrende ændringer

kan det være relevant at drøfte situationen mere systematisk med kolleger og forældre.

Afhængigt af situationen kan institutionen også have behov for at inddrage relevante fagpersoner og følge kommunens eller institutionens procedurer.

Det vigtigste er ikke kun at få barnet til at stoppe

Når et barn slår, er det naturligvis vigtigt at stoppe handlingen.

Men det langsigtede mål bør være større:

Barnet skal lære at håndtere svære situationer uden at bruge kroppen til at løse konflikten.

Det kræver ofte:

• Trygge voksne
• Tydelige grænser
• Hjælp til følelsesregulering
• Sprog for følelser
• Sociale strategier
• Gode relationer
• Gentagelse
• Tålmodighed

Det er sjældent én samtale, der løser problemet.

En enkel model til pædagogen

Når situationen opstår, kan man tænke:

1. Stop

Sørg for sikkerhed.

2. Skab ro

Hjælp barnet væk fra konflikten.

3. Sæt en kort grænse

“Jeg stopper dig. Vi slår ikke.”

4. Regulér

Hjælp barnet med at falde til ro.

5. Undersøg

Hvad skete der?

6. Sæt ord på

Hjælp barnet med at forstå følelsen og situationen.

7. Øv et alternativ

Hvad kan barnet gøre næste gang?

8. Følg op

Se efter mønstre og samarbejd med kolleger og forældre.

Konklusion

Når et barn slår i børnehaven, handler det ikke kun om at få barnet til at stoppe.

Det handler også om at forstå, hvorfor situationen opstår, beskytte de andre børn og hjælpe barnet med at udvikle bedre strategier.

En tydelig grænse er vigtig:

Vi slår ikke.

Men grænsen kan godt kombineres med nysgerrighed:

“Hvad skete der, siden det blev så svært?”

Det er ofte dér, det pædagogiske arbejde begynder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad skal man gøre, når et barn slår?

Stop handlingen roligt og tydeligt, sørg for sikkerhed og hjælp derefter barnet med at falde til ro og forstå situationen.

Skal man skælde barnet ud?

En rolig og tydelig grænsesætning er ofte mere konstruktiv end en voldsom reaktion.

Hvorfor slår børn?

Årsagerne kan være forskellige og kan blandt andet handle om frustration, konflikter, overstimulering, manglende sprog eller vanskeligheder med sociale situationer.

Skal barnet sige undskyld?

Det vigtigste er at hjælpe barnet med at forstå konsekvensen og reparere situationen. Et “undskyld” kan være en del af det, når barnet er klar.

Skal forældrene informeres?

Hvis episoderne er gentagne eller bekymrende, bør institutionen have en dialog med forældrene og samarbejde om, hvordan barnet bedst støttes.

Hvad hvis barnet slår ofte?

Observer situationerne og se efter mønstre. Hvis problemet fortsætter eller giver anledning til bekymring, bør det drøftes med kolleger, forældre og eventuelt relevante fagpersoner.

Hvad kan man sige til barnet?

Hold det kort og tydeligt: “Jeg stopper dig. Du må ikke slå. Jeg hjælper dig.”

Hvordan forebygger man, at barnet slår?

Find ud af, hvilke situationer der udløser adfærden, og hjælp barnet med alternative strategier til at håndtere konflikter og stærke følelser.