For nogle børn er det ikke selve aktiviteten, der er svær.

Det er skiftet fra én aktivitet til en anden.

Barnet leger koncentreret, og pludselig skal der ryddes op.

Der skal spises.

Alle skal have tøj på.

Legepladsen skal forlades.

Eller det er tid til at gå fra én voksen til en anden.

For nogle børn kan disse overgange føre til frustration, gråd, modstand eller konflikter.

Som pædagog kan det derfor være nyttigt at se nærmere på, hvad der sker i overgangen, og hvordan barnet kan støttes.

Hvad er en overgang?

En overgang er et skift fra én situation til en anden.

Det kan eksempelvis være:

• Fra leg til oprydning
• Fra legeplads til garderobe
• Fra garderobe til frokost
• Fra frokost til lur
• Fra fri leg til en voksenstyret aktivitet
• Fra én stue til en anden
• Fra institution til hjem
• Fra én voksen til en anden

For mange børn er de faste overgange en naturlig del af hverdagen.

Men nogle børn har brug for mere støtte til at skifte fokus.

Hvorfor kan overgange være svære?

Der kan være mange årsager.

Barnet kan eksempelvis:

• Være meget optaget af sin leg
• Have svært ved at afslutte aktiviteter
• Have brug for mere tid til at omstille sig
• Være træt eller sultent
• Have svært ved uforudsete ændringer
• Have brug for tydeligere struktur
• Blive overstimuleret
• Have svært ved at forstå, hvad der skal ske
• Opleve mange krav på én gang

Derfor er det ikke nødvendigvis et spørgsmål om, at barnet “ikke vil”.

Barnet kan have brug for hjælp til selve overgangen.

Forbered barnet

En af de enkleste strategier er at give barnet besked på forhånd.

I stedet for:

“Nu skal vi rydde op!”

kan man sige:

“Om fem minutter skal vi rydde op.”

Derefter:

“Der er to minutter tilbage.”

Og til sidst:

“Nu er det tid til at rydde op.”

Barnet får dermed mulighed for at afslutte det, det er i gang med.

Brug en genkendelig rækkefølge

Hvis dagen følger nogenlunde samme struktur, kan barnet lære:

Først → så → bagefter.

Eksempel:

Først rydder vi op. Så vasker vi hænder. Bagefter spiser vi.

Det kan være lettere for barnet at forstå, når overgangen bliver konkret.

Brug visuelle hjælpemidler

Nogle børn profiterer af billeder eller symboler.

En simpel oversigt kan eksempelvis vise:

Leg → oprydning → frokost → legeplads → hjem

Barnet kan se, hvad der skal ske.

For nogle børn kan det være lettere end kun at få beskeder med ord.

Giv barnet en opgave

En overgang kan blive lettere, hvis barnet får en konkret rolle.

Ved oprydning:

“Vil du samle bilerne?”

Ved frokost:

“Vil du hjælpe med at finde kopperne?”

Ved garderoben:

“Vil du finde din jakke?”

En opgave kan gøre skiftet mere konkret og give barnet noget at fokusere på.

Giv små valg

Valgmuligheder kan give barnet en følelse af medbestemmelse.

Eksempel:

“Vil du tage skoene på først eller jakken?”

Eller:

“Vil du gå med mig eller med Anna?”

Den voksne fastholder stadig den overordnede ramme.

Barnet får bare mulighed for at vælge inden for den.

Anerkend modstanden

Når barnet bliver frustreret, kan den voksne sætte ord på det.

“Du vil gerne lege videre. Det er svært at stoppe, når legen er sjov.”

Det betyder ikke, at barnet bestemmer, om overgangen skal ske.

Det betyder, at den voksne viser forståelse.

Derefter kan man fastholde:

“Nu skal vi videre. Jeg hjælper dig.”

Undgå for mange ord

Når et barn allerede er frustreret, kan lange forklaringer gøre situationen mere uoverskuelig.

Prøv med korte sætninger:

“Legen er slut.”

“Nu rydder vi op.”

“Jeg hjælper dig.”

“Så går vi ud.”

Ro og tydelighed kan være vigtigere end lange forklaringer.

Vær opmærksom på tempoet

Nogle gange går de voksne hurtigere, end barnet kan følge med til.

Hvis der pludselig kommer fem beskeder:

“Ryd op, tag sko på, find jakken, gå på toilettet og kom ud.”

kan det blive svært for barnet at overskue.

Del i stedet processen op.

“Først rydder vi op.”

Når det er gjort:

“Nu tager vi sko på.”

Skab faste rutiner

Gentagelse kan gøre overgange lettere.

Hvis barnet igen og igen oplever:

Oprydning → garderobe → legeplads

bliver rækkefølgen mere genkendelig.

Rutiner kan skabe en følelse af forudsigelighed.

Brug de samme ord

Hvis de voksne bruger meget forskellige formuleringer, kan det være sværere for nogle børn at forstå rutinen.

Det kan derfor være en fordel at aftale bestemte korte signaler.

Eksempel:

“Fem minutter.”

“Sidste tur.”

“Nu rydder vi op.”

“Så går vi i garderoben.”

Det kan skabe genkendelighed.

Vær opmærksom på de svære tidspunkter

Hvis et barn gentagne gange reagerer voldsomt ved overgange, kan det være nyttigt at observere.

Spørg:

• Hvornår sker det?
• Hvilken overgang er sværest?
• Hvem er til stede?
• Hvor mange børn er der?
• Hvad sker der lige inden?
• Hvad gør de voksne?
• Hvad hjælper barnet?

På den måde kan man finde mønstre.

Når hele gruppen skal skifte aktivitet

Overgange kan være udfordrende for hele børnegruppen.

Det kan hjælpe at have en fast struktur.

Eksempel:

1. Varsling

“Om fem minutter rydder vi op.”

2. Signal

Et bestemt ord, en sang eller et visuelt signal.

3. Opgaver

Børnene får konkrete ting at gøre.

4. Afslutning

Alle samles, når aktiviteten er færdig.

Det kan gøre overgangen mere overskuelig.

Brug sang og rytme

For nogle børnegrupper kan en bestemt sang være et signal om, at noget skal slutte.

Det kan eksempelvis være en oprydningssang.

Fordelen er, at barnet efterhånden kan genkende signalet uden at få en lang verbal besked.

Overgange kan også handle om relationer

Nogle børn reagerer især, når de skal væk fra en bestemt voksen.

Det kan eksempelvis være svært at forlade en pædagog, som barnet føler sig meget trygt ved.

Her kan en tydelig overgang mellem de voksne hjælpe.

“Nu går du med mig. Anna bliver her, og du ser hende igen senere.”

Barnet får hjælp til at forstå, at relationen ikke forsvinder.

Når planer ændrer sig

Ikke alle dage kan følge planen.

Der kan komme:

• En vikar
• En ændring i aktiviteter
• Dårligt vejr
• En tur
• Sygdom blandt personalet
• En ændring i børnegruppen

For nogle børn kan ændringer være særligt vanskelige.

Her kan det hjælpe at fortælle ændringen så tidligt som muligt.

“I dag gør vi noget andet. Vi skal ikke på legepladsen. Vi bliver indenfor.”

Hjælp barnet med at håndtere uforudsigelighed

Man kan ikke fjerne alle ændringer fra et barns hverdag.

Men man kan hjælpe barnet med at håndtere dem.

Brug eksempelvis:

“Det var ikke det, vi troede skulle ske. Planen er ændret. Nu gør vi sådan her.”

Det lærer barnet, at ændringer kan håndteres.

Giv barnet ekstra støtte, når det er nødvendigt

Nogle børn kan have brug for en voksen tæt på under overgangen.

Det kan være:

• At holde i hånden
• At gå sammen
• At få en konkret opgave
• At få gentaget beskeden
• At få vist næste trin
• At komme lidt før de andre

Det er ikke nødvendigvis en permanent løsning.

Det kan være støtte, mens barnet øver sig.

Undgå at gøre barnet til problemet

Hvis et barn ofte har svært ved overgange, kan det hurtigt få et ry som:

“Ham skal man altid kæmpe med.”

Det kan påvirke de voksnes forventninger.

Prøv i stedet at tænke:

“Han har brug for ekstra støtte i overgange.”

Det giver et mere konstruktivt udgangspunkt.

Samarbejd med kollegerne

Tal sammen om, hvad der virker.

Måske fungerer:

• Varsling
• Visuelle planer
• Små opgaver
• En bestemt voksen
• Færre beskeder
• Mere tid

En fælles strategi gør det lettere for barnet, fordi de voksne reagerer mere ens.

Tal med forældrene

Hvis barnet har store udfordringer med overgange, kan forældrene måske genkende det hjemme.

Spørg eksempelvis:

“Hvordan reagerer barnet, når I skal fra én aktivitet til en anden derhjemme?”

Det kan give vigtig viden.

Måske har familien allerede fundet strategier, der fungerer.

Se også på barnets samlede trivsel

Et barn, der har svært ved overgange, kan sagtens trives.

Men hvis udfordringerne er meget omfattende eller ledsages af andre ændringer i barnets adfærd, bør man se på helheden.

Hvordan har barnet det i:

• Leg
• Relationer
• Måltider
• Hvile
• Fri aktivitet
• Voksenstyrede aktiviteter

Det samlede billede er vigtigt.

En enkel model til overgange

Pædagogen kan bruge:

Varsl → Forklar → Giv tid → Hjælp → Følg op

Varsl

Fortæl barnet, hvad der snart skal ske.

Forklar

Giv en kort og konkret besked.

Giv tid

Lad barnet afslutte det, det er i gang med, hvis situationen tillader det.

Hjælp

Støt barnet fysisk, sprogligt eller praktisk.

Følg op

Se på, hvad der fungerede, og justér næste gang.

Eksempel: Fra leg til frokost

Et barn vil ikke forlade byggelegen.

Pædagogen kan sige:

“Om fem minutter skal vi spise.”

Efter nogle minutter:

“Du har to minutter tilbage.”

Derefter:

“Nu er legen slut. Vil du stille den sidste bil på plads, eller skal jeg hjælpe dig?”

Hvis barnet bliver ked af det:

“Du ville gerne lege videre. Jeg kan godt se, det er svært at stoppe. Nu går vi sammen hen og vasker hænder.”

Her er både tydelighed og støtte.

Pædagogens mål er ikke en perfekt overgang

Nogle dage vil overgangen stadig være svær.

Et barn kan være træt.

En gruppe kan være urolig.

Planen kan ændre sig.

Det betyder ikke nødvendigvis, at strategien ikke virker.

Det vigtige er at skabe så meget forudsigelighed og tryghed som muligt.

Er du pædagog eller pædagogstuderende?

Du bruger allerede dine kompetencer til at hjælpe børn gennem hverdagens mange situationer.

Hvis du gerne vil tjene ekstra i din fritid, kan du oprette dig som passer på platformen.

Som pædagog eller pædagogstuderende har du erfaring med børn, relationer og struktur, som kan være værdifuld for familier, der har brug for pasning.

Du kan selv vælge de pasningsopgaver, der passer til dit studie, arbejde og din fritid.

Opret din passerprofil og brug dine kompetencer til at tjene ekstra.

Konklusion

Når et barn har svært ved overgange, handler det ikke nødvendigvis om manglende vilje.

Barnet kan have brug for mere tid, mere forudsigelighed eller mere støtte.

En tydelig rutine, korte beskeder, varsling og en nærværende voksen kan gøre overgangen lettere.

Det vigtigste er at være nysgerrig på:

Hvad gør denne overgang svær for netop dette barn?

Når man finder svaret, bliver det lettere at finde den rigtige støtte.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor har nogle børn svært ved overgange?

Overgange kan være svære, fordi barnet skal stoppe noget, skifte fokus, håndtere nye krav eller forholde sig til en uforudsigelig situation.

Hvordan kan pædagogen hjælpe?

Varsl barnet, brug en genkendelig rutine, giv korte beskeder og hjælp barnet med at komme videre til næste aktivitet.

Skal man give barnet tid?

Ja, når situationen tillader det. Et barn kan have brug for lidt tid til at afslutte en aktivitet og omstille sig.

Hjælper visuelle rutiner?

For nogle børn kan billeder, symboler eller en enkel dagsplan gøre det lettere at forstå, hvad der skal ske.

Hvad hvis barnet stadig bliver meget ked af det?

Se efter mønstre og vurder barnets samlede trivsel. Tal med kolleger og forældre, hvis udfordringen er vedvarende.

Kan pædagoger tjene ekstra som passere?

Ja. Pædagoger og pædagogstuderende kan oprette sig som passere på platformen og tage pasningsopgaver i deres fritid, hvis det passer til deres hverdag.