For nogle børn er det let at gå hen til en gruppe og spørge:

“Må jeg være med?”

For andre børn kan det være en stor udfordring.

De kan stå ved siden af legen, kigge på de andre børn eller gå rundt alene uden rigtigt at finde en vej ind.

Som pædagog kan det være fristende bare at sige:

“Gå hen og spørg, om du må være med.”

Men for nogle børn er det ikke så enkelt.

De har måske brug for hjælp til at forstå legen, finde en rolle eller få kontakt til de andre børn.

Hvorfor kan nogle børn have svært ved at komme med i legen?

Der kan være mange forskellige årsager.

Barnet kan eksempelvis:

• Være genert
• Være usikkert på de sociale spilleregler
• Have svært ved at forstå andre børns signaler
• Være bange for at blive afvist
• Have dårlige erfaringer fra tidligere
• Have svært ved at finde på en måde at komme ind i legen
• Foretrække at lege alene
• Være træt eller overstimuleret
• Have sproglige udfordringer

Det er derfor vigtigt ikke automatisk at konkludere, at barnet ikke vil fællesskabet.

Nogle gange vil barnet faktisk gerne være med, men ved ikke hvordan.

Observer barnet først

Før man forsøger at løse problemet, kan det være en god idé at observere.

Hvad sker der, når barnet nærmer sig de andre?

Går barnet væk igen?

Bliver det afvist?

Forsøger barnet at tage et stykke legetøj?

Står barnet bare og kigger?

Bliver barnet inviteret med, men forlader legen?

Observationen kan fortælle meget om, hvad barnet har brug for.

Er barnet alene eller ensomt?

Det er en vigtig forskel.

Nogle børn trives fint med at lege alene.

De kan være fordybede, tilfredse og have det godt.

Andre børn står alene, fordi de egentlig gerne vil være med, men ikke kan finde en vej ind.

Det er derfor ikke nødvendigvis et problem, at et barn leger alene.

Det afgørende er blandt andet, hvordan barnet selv oplever situationen.

Hjælp barnet med en konkret vej ind

Et barn kan have svært ved et meget åbent råd som:

“Gå bare hen og leg med de andre.”

Prøv i stedet at gøre det konkret.

Hvis tre børn leger med dyr, kan den voksne eksempelvis sige:

“De leger med bondegården. Skal vi finde en ko, som du kan komme med?”

Pludselig har barnet en konkret rolle.

Giv barnet en funktion

Det kan være lettere at komme ind i en leg, hvis barnet får noget konkret at bidrage med.

Eksempelvis:

• Bygge et tårn
• Hente materialer
• Være kunde i en butik
• Være chauffør
• Passe en dukke
• Bygge en vej
• Finde dyr
• Holde en rolle i en fantasileg

Den voksne kan fungere som bro mellem barnet og gruppen.

Den voksne kan være med – uden at overtage

Pædagogen behøver ikke nødvendigvis gå ind og styre hele legen.

Man kan i stedet hjælpe barnet ind og derefter trække sig lidt.

Eksempel:

“Jeg kan se, I bygger en restaurant. Her kommer Maja med maden.”

Derefter kan den voksne langsomt give plads til børnene.

Målet er ikke, at barnet altid skal have en voksen ved siden af sig.

Målet er at hjælpe barnet med at få adgang til fællesskabet.

Arbejd med små fællesskaber

Store børnegrupper kan være svære at overskue.

Et barn, der har svært ved at finde ind i en gruppe på seks eller otte børn, kan måske have lettere ved at lege med ét andet barn.

Derfor kan man skabe mindre legefællesskaber.

Det kan eksempelvis være:

Barn + ét andet barn

eller:

Tre børn med en fælles aktivitet.

Små fællesskaber kan give barnet mulighed for at øve sociale færdigheder i et mere overskueligt miljø.

Find barnets interesser

Et barn kan have lettere ved at skabe kontakt gennem noget, det allerede interesserer sig for.

Hvis barnet elsker:

• Dinosaurer
• Biler
• Tegning
• Dyr
• Byggeri
• Musik
• Vand
• Natur

kan interessen bruges som en bro til andre børn.

Hvis to børn eksempelvis begge elsker gravemaskiner, kan det være lettere at skabe en fælles aktivitet omkring det.

Lær børnene at invitere hinanden

Det er ikke kun barnet, der står udenfor, der skal lære noget.

Hele børnegruppen kan lære, hvordan man inviterer andre med.

Pædagogen kan eksempelvis tale med børnene om:

“Hvordan kan vi spørge, om nogen vil være med?”

eller:

“Hvad kan vi gøre, hvis nogen gerne vil være med i vores leg?”

Det kan skabe en kultur, hvor fællesskabet ikke kun er for dem, der allerede er en del af det.

Når barnet bliver afvist

Det kan være svært for børn at håndtere et nej.

Hvis et barn spørger:

“Må jeg være med?”

og de andre svarer nej, kan barnet have brug for hjælp.

Pædagogen kan anerkende følelsen:

“Du blev ked af det, fordi de sagde nej.”

Derefter kan man undersøge andre muligheder:

“Skal vi finde en anden leg, eller skal vi prøve at finde ud af, hvad de leger?”

Det er vigtigt ikke at tvinge børn til at lege sammen.

Men det er også vigtigt at undersøge, om der er tale om en almindelig situation eller et mønster, hvor et barn gentagne gange holdes udenfor.

Når et barn konsekvent bliver holdt udenfor

Hvis det samme barn igen og igen bliver afvist, bør man se nærmere på situationen.

Spørg:

• Er der bestemte børn involveret?
• Er der bestemte aktiviteter?
• Sker det på bestemte tidspunkter?
• Er barnet selv en del af konflikterne?
• Er der et fast mønster i gruppen?
• Er barnet blevet tildelt en bestemt rolle af de andre?

Her kan systematisk observation være vigtig.

Pas på med at gøre barnet til problemet

Det er let at tænke:

“Han skal bare lære at lege med de andre.”

Men nogle gange er det ikke kun barnet, der skal ændre sig.

Pædagogen bør også se på miljøet.

Er der plads til forskellige måder at lege på?

Er aktiviteterne meget voksenstyrede?

Er der nogle børn, der altid bestemmer?

Er der børn, der ofte bliver afvist?

Et barns trivsel skal ses i sammenhæng med det fællesskab, barnet er en del af.

Brug hverdagen som træning

Sociale færdigheder behøver ikke kun trænes gennem særlige aktiviteter.

De kan øves hele dagen.

Eksempelvis:

Ved frokosten: “Kan du spørge Alma, om hun vil have vand?”

På legepladsen: “Kan I finde en rolle til ham i legen?”

Ved oprydning: “Hvordan kan I gøre det sammen?”

Ved kreativ aktivitet: “Kan I hjælpe hinanden med materialerne?”

De små situationer kan være værdifulde øvebaner.

Samarbejd med kollegerne

Hvis barnet har gennemgående udfordringer med fællesskabet, bør de voksne omkring barnet dele deres observationer.

Måske ser én pædagog barnet lege fint om morgenen, mens en anden oplever problemer efter frokost.

Det samlede billede kan være vigtigt.

Tal om:

• Hvornår barnet trives
• Hvornår barnet trækker sig
• Hvem barnet søger
• Hvilke lege barnet foretrækker
• Hvilke situationer der bliver svære
• Hvad der allerede virker

Tal med forældrene

Forældrene kan have en anden oplevelse.

Måske leger barnet med flere børn hjemme.

Måske fortæller barnet om en bestemt ven.

Måske oplever forældrene også, at barnet har svært ved at skabe kontakt.

Samtalen bør være nysgerrig.

I stedet for:

“Jeres barn leger ikke med de andre.”

kan man sige:

“Vi oplever, at det nogle gange er svært for jeres barn at finde ind i legen. Vi vil gerne forstå, hvordan barnet oplever det.”

Det inviterer til samarbejde.

Pædagoger kan også bruge deres faglighed uden for institutionen

Arbejdet som pædagog handler ikke kun om timerne på institutionen.

Mange pædagoger og pædagogstuderende har samtidig erfaringer og kompetencer, som andre familier efterspørger.

Hvis du som pædagog eller pædagogstuderende gerne vil bruge nogle af dine kompetencer i din fritid, kan du også overveje at oprette dig som passer på platformen.

Det kan eksempelvis være relevant, hvis du gerne vil:

• Passe børn enkelte aftener
• Hjælpe en familie nogle timer om ugen
• Tage enkelte pasningsopgaver
• Få mere fleksibilitet i din fritid
• Tjene lidt ekstra ved siden af dit arbejde eller studie

Din pædagogiske erfaring kan være attraktiv for forældre, der leder efter en person, som både kan passe børn og skabe en tryg hverdag omkring dem.

Du bestemmer selv, hvilke typer opgaver der passer til dig, og hvor meget du ønsker at arbejde.

Opret din profil som passer og brug dine pædagogiske kompetencer til at tjene ekstra i din fritid.

Husk at se på barnets ressourcer

Når man arbejder med et barn, der har svært ved at komme ind i legen, er det let at fokusere på det, der ikke fungerer.

Men spørg også:

Hvad er barnet god til?

Måske er barnet:

• Fantasifuldt
• Omsorgsfuldt
• God til at bygge
• God til at fortælle historier
• God til at fordybe sig
• God til fysisk leg
• God til at hjælpe andre

De styrker kan bruges som indgang til fællesskabet.

Det behøver ikke være en stor gruppe

Målet er ikke nødvendigvis, at barnet skal lege med alle.

Et enkelt godt venskab kan være enormt værdifuldt.

Derfor kan det være mere relevant at spørge:

“Har barnet mulighed for at opleve sig som en del af fællesskabet?”

end:

“Hvor mange børn leger barnet med?”

En enkel model til hverdagen

Pædagogen kan bruge denne model:

1. Observer

Se, hvad der faktisk sker.

2. Forstå

Find ud af, hvad der gør det svært.

3. Skab en bro

Hjælp barnet ind i en konkret aktivitet eller rolle.

4. Støt

Vær tæt på uden at overtage.

5. Træk dig

Når barnet er kommet ind i legen, gives plads til børnene.

6. Følg op

Se, om barnet gradvist får lettere ved at deltage.

Konklusion

Når et barn står uden for legen, er det ikke altid nok at fortælle barnet, at det bare skal gå hen og være med.

Nogle børn har brug for en konkret bro ind i fællesskabet.

Pædagogens rolle kan være at observere, forstå, støtte og skabe muligheder for, at barnet får positive erfaringer med andre børn.

Samtidig er det vigtigt at se på hele børnegruppen.

For fællesskab handler ikke kun om, at det enkelte barn skal lære at passe ind.

Det handler også om at skabe et miljø, hvor der er plads til forskellige børn og forskellige måder at være sammen på.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor vil mit barn ikke lege med andre?

Der kan være mange årsager. Barnet kan være genert, usikkert, have svært ved sociale spilleregler eller ganske enkelt trives bedst i mindre fællesskaber.

Skal man tvinge et barn til at lege?

Nej. Det er ofte bedre at undersøge, hvorfor barnet står udenfor, og skabe trygge muligheder for deltagelse.

Hvordan hjælper man et barn ind i en leg?

En voksen kan hjælpe barnet med at finde en konkret rolle eller aktivitet og fungere som bro mellem barnet og de andre.

Er det et problem, hvis et barn leger alene?

Ikke nødvendigvis. Nogle børn trives med selvstændig leg. Det vigtige er blandt andet, om barnet selv trives og har mulighed for at deltage i fællesskabet.

Hvad gør man, hvis andre børn altid afviser barnet?

Observer situationerne og se efter mønstre. Hvis afvisningen er gentagen, bør man arbejde med både barnet, gruppen og det pædagogiske miljø.

Hvordan kan forældrene hjælpe?

Forældrene kan fortælle om barnets sociale liv uden for institutionen og dele erfaringer om, hvad barnet trives med. Et tæt samarbejde mellem hjem og institution kan være værdifuldt.

Kan pædagoger tjene ekstra som passere?

Ja, pædagoger og pædagogstuderende kan vælge at bruge deres erfaring med børn til pasningsopgaver i deres fritid. På platformen kan de oprette en profil som passer og selv vælge, hvilke opgaver der passer til deres hverdag.