“Jeg har brug for nye sko.”
“Dine sko passer stadig.”
“Ja, men jeg har brug for de dér.”
“Nå.”
“Alle har dem.”
“Så du har brug for dem?”
“Ja.”
“Eller vil du virkelig gerne have dem?”
Pause.
“…det er næsten det samme.”
Velkommen til forskellen mellem:
Behov og ønsker.
En forskel, der kan være overraskende svær at få øje på.
Ikke kun for børn.
Voksne kan også stå med noget i hånden og tænke:
“Det her er faktisk nødvendigt.”
Hvorefter deres hjem allerede indeholder:
Tre næsten identiske versioner.
Men når børn begynder at få lommepenge, spare op, købe ting selv og få større økonomisk frihed, bliver forskellen mellem behov og ønsker vigtig.
Ikke fordi ønsker er dårlige.
Tværtimod.
Mange af de ting, vi bruger penge på, er ønsker:
Biografturen.
Gaming.
Den lækre trøje.
Café med venner.
Et nyt mobilcover.
En koncert.
Og livet ville være en anelse kedeligt, hvis økonomisk ansvar betød:
Kun havregryn og nødvendigheder.
Målet er derfor ikke at lære barnet:
“Behov er gode. Ønsker er dårlige.”
Målet er at lære:
“Det er forskellige typer af køb – og derfor kan vi prioritere dem forskelligt.”
Hvad er et behov?
Et behov er grundlæggende noget, der er nødvendigt for:
Barnets hverdag.
Sundhed.
Sikkerhed.
Udvikling.
Eller deltagelse i almindeligt familieliv og skoleliv.
Det kan for eksempel være:
Mad.
Passende tøj.
Sko der passer.
En nødvendig vinterjakke.
Skolematerialer.
Nødvendig transport.
Basale hygiejneprodukter.
Men selv behov findes i forskellige versioner
Barnet har måske:
Behov for sko.
Det betyder ikke nødvendigvis:
Behov for præcis de sneakers til 1.499 kroner.
Der kan være:
Et behov.
Og et ønske ovenpå behovet.
Det er en meget vigtig forskel
Behov:
“Jeg skal have en vinterjakke.”
Ønske:
“Jeg vil have den bestemte vinterjakke.”
Behov:
“Jeg skal kunne kontakte jer.”
Ønske:
“Jeg vil have den nyeste telefon.”
Behov:
“Jeg skal have sko til idræt.”
Ønske:
“Jeg vil have dem, alle de andre har.”
Derfor er spørgsmålet ikke altid:
“Behov eller ønske?”
Nogle gange er det:
“Hvilken del er behovet – og hvilken del er ønsket?”
Et ønske er ikke noget dårligt
Det er vigtigt at slå fast.
Barnet ønsker måske:
Et spil.
En figur.
Et bestemt mærke tøj.
En ny cykel, selvom den gamle virker.
Dyre høretelefoner.
En tur i biografen.
Det er helt normalt
Penge bruges ikke kun på:
Overlevelse.
De bruges også på:
Glæde.
Interesser.
Socialt liv.
Komfort.
Identitet.
Oplevelser.
Derfor skal barnet ikke skamme sig over ønsker
Det skal bare lære:
At et ønske ikke automatisk betyder:
“Jeg skal have det.”
Et godt spørgsmål er:
“Hvad sker der, hvis du ikke får det?”
Hvis svaret er:
“Så fryser jeg, fordi min jakke er for lille.”
Det peger mod:
Behov.
Hvis svaret er:
“Så bliver jeg mega irriteret.”
Det peger måske mere mod:
Ønske.
Men brug spørgsmålet med lidt finesse
For nogle ønsker kan også have stor følelsesmæssig betydning.
Et barn kan for eksempel ønske sig bestemt tøj, fordi:
Det gerne vil passe ind.
Det er ikke nødvendigvis et fysisk behov.
Men følelsen bag kan være:
Meget virkelig.
Derfor skal samtalen ikke være:
“Det har du ikke brug for. Slut.”
Bedre:
“Jeg kan godt høre, at det betyder meget for dig. Lad os finde ud af hvorfor.”
Nu lærer du noget.
Socialt tilhørsforhold kan få ønsker til at føles som behov
“Alle andre har den.”
“Jeg er den eneste uden.”
“Jeg skal bruge den.”
Barnet overdriver måske ikke bevidst
I barnets sociale verden kan det virkelig føles:
Nødvendigt.
Spørg:
“Hvad tror du ville blive anderledes, hvis du fik den?”
Barnet kan svare:
“Så ville jeg ikke føle mig udenfor.”
Nu handler samtalen ikke kun om:
En sweatshirt.
Den handler om:
Tilhørsforhold.
Det betyder stadig ikke nødvendigvis, at I køber den
Men nu kan I træffe beslutningen på et bedre grundlag.
Lær barnet tre kategorier
Det kan være lettere end kun:
Behov.
Ønske.
Brug for eksempel:
SKAL HAVE
Ting der reelt er nødvendige.
VIL GERNE HAVE
Ting barnet ønsker sig.
VILLE VÆRE RART
Ting barnet godt kunne tænke sig, men ikke går særlig meget op i.
Den tredje kategori er genial
Fordi børn ofte har mange ønsker.
Men ikke alle ønsker betyder lige meget.
Eksempel
Barnet siger:
“Jeg vil have nye høretelefoner.”
Spørg:
“Skal have, vil gerne have eller ville være rart?”
Barnet tænker.
“Vil gerne have.”
Fint.
Næste spørgsmål:
“Hvor højt ligger de blandt dine ønsker?”
Nu kommer prioriteringen.
Lav en ønskeliste i rækkefølge
Ikke bare:
En lang liste over alt barnet nogensinde har set.
Men:
Det vil jeg helst have.
Det vil jeg også gerne have.
Det kunne være fedt.
Pludselig opdager barnet:
At alle ønsker ikke er lige vigtige.