Sådan laver du et simpelt budget med dit barn

“Jeg har ingen penge.”

“Du fik 400 kroner i sidste uge.”

“Ja.”

“Hvor blev de af?”

Barnet kigger på dig.

Du kigger på barnet.

Barnet kigger på sin konto.

“Det ved jeg faktisk ikke.”

Og dér har I en glimrende grund til at lave et budget.

Ikke:

Et budget med 47 kategorier.

Ikke:

Et Excel-ark med kvartalsprognoser.

Ikke:

Et økonomimøde med kaffe, kuglepen og nervøs stemning.

Bare:

Et simpelt overblik over, hvilke penge der kommer ind, hvad de skal bruges til, og hvor meget der er tilbage.

For et barn er det ofte mere end nok.

Et børnebudget skal ikke gøre økonomi tungt.

Det skal gøre penge:

Synlige.

Forståelige.

Og lidt mindre mystiske.

Hvorfor skal børn lære at lægge budget?

Fordi penge ellers meget let bliver:

Noget man har.

Indtil man ikke har dem længere.

Barnet får:

Lommepenge.

Fødselsdagspenge.

Måske løn fra et fritidsjob.

Og så kommer:

Snacks.

Spil.

Tøj.

Biograf.

Café.

Onlinekøb.

Småting.

Og pludselig:

0 kroner.

Et budget hjælper barnet med at se pengene før de bliver brugt

Det er forskellen.

Uden budget:

“Jeg har 500 kroner.”

Med budget:

“Jeg har 500 kroner, men 200 skal spares, 100 skal bruges til en gave, og derfor har jeg faktisk 200 kroner til fri brug.”

Det er en helt anden måde at tænke på.

Et budget er egentlig bare en plan

Det ord kan lyde:

Voksent.

Kedeligt.

Lidt skattemappe-agtigt.

Men et budget betyder bare:

Hvad vil jeg gerne have mine penge til at gøre?

Det er alt.

Start med tre spørgsmål

Hvor mange penge har du?

Hvad skal nogle af dem bruges til?

Hvor mange er der tilbage?

Hvis barnet kan svare på de tre spørgsmål:

Er I allerede godt i gang.

Det første børnebudget kan have tre felter

PENGE IND

Lommepenge.

Gavepenge.

Småjobs.

Løn.

PENGE UD

Ting barnet forventer at betale.

PENGE TILBAGE

Det barnet frit kan bruge eller spare.

Det behøver ikke være mere avanceret.

Et eksempel

Barnet får:

300 kroner om måneden.

Barnet vil spare:

100 kroner.

Barnet regner med at bruge:

50 kroner på snacks.

50 kroner på gaming.

Så ser budgettet sådan ud

Ind:

300 kroner.

Opsparing:

100 kroner.

Snacks:

50 kroner.

Gaming:

50 kroner.

Tilbage til fri brug:

100 kroner.

Færdig.

Det er et budget.

Barnet behøver ikke ramme det perfekt

Det er vigtigt.

Hvis barnet havde sat:

50 kroner af til snacks

og bruger:

65,

er budgettet ikke ødelagt.

I har bare fået information

“Nå. Du bruger lidt mere på snacks, end du troede.”

Så kan barnet næste gang:

Sætte 65 af.

Eller vælge at købe mindre.

Budgettet skal tilpasses virkeligheden

Ikke omvendt.

Lad barnet være med til at bestemme kategorierne

Hvis du siger:

“Du skal bruge 20 % på dette, 30 % på dette og 18,7 % på dette…”

har du måske mistet barnet omkring:

20 %.

Spørg i stedet:

“Hvad bruger du normalt penge på?”

Barnet siger måske:

“Slik.”

“Spil.”

“Ting med venner.”

“Og jeg sparer til en telefon.”

Fantastisk.

Så er kategorierne:

Slik.

Spil.

Venner.

Telefon.

Budgettet skal ligne barnets liv

Ikke din netbank.

Start ikke med for mange kategorier

Det kan være fristende.

Transport.

Mad.

Fornøjelser.

Personlig pleje.

Gaver.

Abonnementer.

Opsparing.

Uforudsete udgifter.

Diverse.

Stop.

Hvis barnet er 10:

Kan:

Brug – spar – tilbage

være rigeligt.

Et meget simpelt budget kan være:

Jeg får:

200 kr.

Jeg sparer:

50 kr.

Jeg må bruge:

150 kr.

Det er faktisk en stærk begyndelse.

Opsparing kan komme først

En god metode er:

At flytte opsparingen med det samme.

Barnet får:

400 kroner.

100 går direkte til opsparing.

Barnet ser derefter:

300 kroner som disponible.

Det er lettere end:

“At se om der er noget tilbage sidst på måneden.”

For der er ofte:

På mystisk vis ikke noget tilbage.

Betal dig selv først

Det er et klassisk økonomisk princip.

For et barn kan det bare hedde:

“Vi lægger sparepengene væk først.”

Meget lettere.

Barnet skal have et konkret opsparingsmål

“Jeg sparer bare.”

kan fungere.

Men:

“Jeg sparer til en cykel til 1.500 kroner”

er ofte lettere at forstå.

Nu kan budgettet vise udviklingen

Denne måned:

150 kroner.

Næste måned:

300 kroner.

Så:

450 kroner.

Barnet kan se:

Jeg nærmer mig.

Det gør opsparing mere tilfredsstillende.

Brug gerne et billede af målet

Hvis barnet sparer til:

En telefon.

Cykel.

Lego.

Computer.

Koncert.

Noget andet.

Så:

Sæt et billede på budgettet.

Det gør tallene konkrete

“300 af 1.200 kroner.”

er fint.

Men:

Et billede plus:

25 % nået

kan være endnu bedre.

Budget kan lære barnet forskellen på behov og ønsker

For et større barn kan nogle penge allerede være bundet.

For eksempel:

Barnet får 800 kroner.

Men skal selv betale:

Mad med venner.

Streaming.

Ekstra tøj.

Transport til frivillige ture.

Så lærer barnet:

Alle penge på kontoen er ikke nødvendigvis:

Fri brug.

Det er måske den vigtigste budgetlektion

Saldo er ikke det samme som disponible penge.

Barnet åbner kontoen:

“Jeg har 1.200 kroner!”

Ja.

Men hvis:

500 er opsparing.

300 skal bruges senere på måneden.

Så har barnet:

400 kroner til rådighed.

Det er den reelle økonomiske frihed

Brug ord barnet forstår

Du behøver ikke sige:

Disponibel indkomst.

Variable udgifter.

Likviditetsreserve.

Du kan sige:

Hvad kommer ind?

Hvad skal ud?

Hvad må du bruge?

Meget bedre.

Kontanter kan gøre budgettet meget konkret

For yngre børn kan I bruge:

Tre glas.

Tre kuverter.

Tre beholdere.

For eksempel:

BRUG

SPAR

GIV

Eller:

NU

SENERE

MÅL

Barnet kan fysisk flytte pengene

Det er meget konkret.

Når:

“Brug”-kuverten

er tom,

er den:

Tom.

Ingen appopdatering nødvendig.

Digitale budgetter fungerer også

Når barnet bliver større:

Kan budgettet være:

En note på mobilen.

Et simpelt regneark.

En bankfunktion.

Et papir på væggen.

Det vigtigste er ikke værktøjet

Det er:

At barnet faktisk forstår det.

Et flot budget, ingen bruger, er bare pynt

Lav budgettet sammen første gang

Du kan spørge:

“Ved du, hvor meget du får hver måned?”

“Hvad vil du gerne spare til?”

“Hvad plejer du at bruge penge på?”

“Er der noget, du selv skal betale?”

“Vil du have lidt til fri brug?”

Barnet skal føle:

Det her er min plan.

Ikke:

Mine forældres nye kontrolsystem.

Budgettet må ikke blive overvågning

Der er forskel på:

“Skal vi se, hvordan det gik?”

og:

“Hvorfor købte du det dér tirsdag klokken 15.42?”

Barnet har brug for privat økonomisk frihed

Inden for passende rammer.

Især når det bruger egne penge

Hvis hver snack kræver:

En forklaring.

Kan budget hurtigt føles som:

Rapportering.

Fokusér på mønstre

Ikke hvert køb.

For eksempel:

“Du havde sat 100 kroner af til snacks og brugte 180.”

Det er relevant.

Ikke nødvendigvis:

“Du købte vingummi mandag, chips onsdag og en cola fredag.”

Budgettet skal hjælpe

Ikke afhøre.

Hvad hvis barnet bruger mere end planlagt?

Det sker.

Meget.

Også for voksne.

Spørg først:

Hvorfor?

Måske var budgettet urealistisk.

Måske kom noget uventet.

Måske var der impulskøb.

Måske havde barnet glemt en udgift.

Justér

Hvis barnet konsekvent bruger:

150 kroner på mad med venner

og budgettet siger:

50,

så er løsningen ikke nødvendigvis:

“Du er dårlig til budget.”

Måske er:

50 kroner bare forkert.

Et budget skal beskrive virkeligheden

Og hjælpe med at ændre den, hvis barnet ønsker det.

Brug budgettet til at vise valg

Barnet vil købe:

Noget til 300 kroner.

Men har kun:

150 kroner i fri pulje.

Så findes der flere muligheder

Vent.

Spar op.

Brug mindre på noget andet.

Find en billigere version.

Det er præcis den type valg, et budget skal synliggøre

Ikke:

“Du må ikke.”

Men:

“Hvis du vælger dette, hvad vælger du så fra?”

Budget handler i høj grad om prioritering

Man kan ikke vælge alt.

Det gælder:

Børn.

Teenagere.

Voksne.

Milliardærer har lidt mere spillerum.

Men princippet står.

Lav budgettet før pengene kommer

Det kan være lettere end bagefter.

Hvis barnet ved:

“På fredag får jeg 300 kroner.”

Så kan I torsdag spørge:

“Hvad skal de gøre?”

For eksempel:

100 til opsparing.

50 til spil.

50 til snacks.

100 fri.

Pengene får en opgave før de lander

Det mindsker:

“Wooo, penge!”

efterfulgt af:

“Åh.”

Budgettet kan følge lommepengenes rytme

Får barnet penge:

Hver uge?

Lav et ugebudget.

Hver måned?

Lav et månedsbudget.

Yngre børn klarer ofte kortere perioder bedre

En måned kan føles som:

Næste århundrede.

Et barn på 8 kan lettere forstå:

“De her 50 kroner skal række til næste fredag.”

end:

“De skal række til den 1. næste måned.”

Senere kan perioden blive længere

Uge.

To uger.

Måned.

Det træner planlægning gradvist

Hvis barnet bruger alt mandag

Og først får nye penge fredag:

Så er konsekvensen overskuelig.

Hvis barnet bruger hele månedsbeløbet den 2.

Kan resten af måneden blive:

Meget lang.

Derfor kan betalingsrytmen være en del af træningen

Et budget kan indeholde “fri penge”

Det er vigtigt.

Ikke hver krone behøver have:

Et stort ansvar.

For eksempel:

Barnet får 500 kroner.

100 sparer det.

100 har et bestemt formål.

300 er fri brug.

De 300 må godt blive brugt på:

Slik.

Biograf.

Et dumt mobilcover.

Noget meget vigtigt.

Noget meget uvigtigt.

Fri brug er en del af at lære økonomisk selvstændighed

Barnet skal mærke:

“Jeg bestemmer.”

Og samtidig:

“Så mærker jeg også konsekvensen.”

Brug ikke budgettet til at fjerne alle fejl

Det kan være fristende.

Du ser barnet på vej til at bruge:

200 kroner på noget,

du ved bliver glemt på 20 minutter.

Men hvis det er:

Sikkert.

Tilladt.

Barnets penge.

Og konsekvensen er håndterbar.

Så kan det være:

En billig lektion.

Lad budgettet gøre arbejdet bagefter

“Hvordan påvirkede købet resten af måneden?”

Nu bliver læringen konkret.

Et budget kan også rumme gaver

Fødselsdage kommer.

Også selvom barnets saldo helst ville benægte det.

Et større barn kan lære:

“Jeg skal til to fødselsdage næste måned.”

Derfor:

Gavebudget.

For eksempel:

2 x 100 kroner.

Så er:

200 allerede reserveret.

Barnet lærer at tænke frem

Det er en stor budgetfærdighed.

Det samme gælder oplevelser

Barnet ved:

Klassen skal i biografen.

Vennerne har planlagt en tur.

Der kommer en koncert.

Budgettet kan tage højde for det

Før pengene bliver brugt på:

Seks tilfældige småting.

Kalender og budget hænger sammen

Det er en voksenfærdighed, barnet gradvist kan lære.

Et simpelt spørgsmål:

“Hvad sker der denne måned, som koster penge?”

Det kan afsløre meget.

Budgettet kan også indeholde abonnementer

Når barnet bliver større:

Musik.

Gaming.

Cloud-lager.

Apps.

Andre tjenester.

39 kroner virker ikke som meget

Men:

Nu bliver det:

236 kroner om måneden.

Faste små beløb kan være meget usynlige

Derfor bør teenagere lære:

Hvad trækkes automatisk?

Hvornår?

Hvor meget?

Lav en abonnementsoversigt

Tjeneste.

Pris.

Dato.

Bruger jeg den?

Det kan være en del af budgettet

Et abonnement er penge, der allerede har en plan

Hvis barnet har:

500 kroner

og 150 automatisk bliver trukket:

Har barnet reelt ikke 500 til fri brug.

Budgettet gør det synligt

Hvad med fritidsjob?

Når barnet får løn:

Bliver budget endnu mere relevant.

Pludselig er beløbet måske:

1.500.

2.500.

4.000 kroner.

Det kan føles som enormt mange penge

Især hvis barnet før fik:

200 kroner i lommepenge.

Den klassiske første løn

“Jeg er rig.”

To uger senere:

“Jeg er ikke rig.”

Velkommen til arbejdsmarkedet.

Hjælp barnet med at dele lønnen op

For eksempel:

40 % opsparing.

20 % større mål.

40 % fri brug.

Eller:

Et fast beløb til opsparing.

Et fast beløb til udgifter.

Resten frit.

Der er ikke én rigtig model

Det vigtigste er:

At pengene ikke bare bliver én stor pulje.

En procentmodel kan være god ved svingende løn

Hvis barnet arbejder forskelligt antal timer:

Kan et fast opsparingsbeløb være svært.

Så kan I sige:

“Du sparer 25 % af det, du får.”

Får barnet:

1.000 kroner.

Sparer:

Får barnet:

2.000.

Sparer:

Modellen følger indkomsten

Men lad barnet være med til at vælge procenten

Ellers bliver det:

Forældreskat.

Det plejer ikke at være enormt populært.

Skal barnet betale noget hjemme?

Det afhænger af familien.

Men hvis barnet forventes at betale:

Mobil.

Transport.

Tøj.

Mad ude.

Eller andet.

Så skal det stå i budgettet.

Ellers er budgettet falsk

Barnet skal kunne se:

Hvilke penge er bundet?

Hvilke er frie?

Ansvar skal passe til indkomsten

Hvis barnet får:

300 kroner om måneden

og forventes at betale:

250 kroner i faste udgifter,

har barnet meget lidt plads til:

At lære.

Det kan i stedet opleve:

“Penge er bare noget, der forsvinder.”

Det er ikke nødvendigvis den lektion, I ønsker.

Et godt børnebudget har plads til både ansvar og frihed

Lav gerne en lille buffer

For større børn kan I introducere:

“Penge til noget uventet.”

Det behøver ikke være stort

50 kroner.

100 kroner.

Mere hos en teenager.

Hvorfor?

Fordi virkeligheden har en fantastisk evne til at opfinde:

Uventede ting.

Barnet mister opladeren.

Skal pludselig købe noget til skolen.

Bliver inviteret med et sted.

En buffer betyder:

Ikke alle overraskelser vælter økonomien.

For yngre børn er det ikke nødvendigt

Men for teenagere:

Rigtig nyttigt.

Vis barnet forskellen på budget og saldo

Det fortjener næsten at blive gentaget.

Barnets konto siger:

2.000 kroner.

Budgettet siger:

1.000 opsparing.

500 til kommende køb.

200 abonnementer.

Fri saldo:

Det er:

300,

der betyder noget i dag.

Kontosaldo alene kan snyde

Budgettet fortæller:

Hvad pengene allerede skal.

Brug eventuelt flere konti eller beholdere

Hvis det passer familien.

For eksempel:

Forbrug.

Opsparing.

Nogle banker tilbyder forskellige konti eller opsparingsmål

Andre familier bruger bare:

Papir.

En note.

En app.

Systemet behøver ikke være avanceret

Hvis barnet forstår:

“De her penge må jeg bruge.”

“De her skal blive.”

så virker det.

Et simpelt papirbudget kan se sådan ud

MINE PENGE DENNE MÅNED

Jeg får:

________ kr.

Jeg vil spare:

________ kr.

Jeg skal betale:

________ kr.

Jeg vil gerne bruge på sjov:

________ kr.

Jeg vil gemme som buffer:

________ kr.

Tilbage til fri brug:

________ kr.

Færdig

Ingen MBA nødvendig.

I kan også bruge fire kasser

IND

Hvor meget kommer der?

SKAL

Hvad er allerede aftalt?

VIL

Hvad vil barnet gerne bruge penge på?

SPAR

Hvad skal gemmes?

Det er en rigtig god model til større børn.

“Skal” og “vil” er især nyttige

Barnet siger:

“Jeg SKAL have nye sneakers.”

Hmm.

Skal?

Eller:

Vil?

Måske skal barnet have sko

Men vil have:

En bestemt model.

Nu bliver forskellen tydelig.

Budgettet kan starte gode samtaler

Uden at forælderen behøver holde foredrag.

Hvad hvis barnet ikke gider budget?

Fair nok.

Ikke alle børn bliver begejstrede over:

Kategorisering af privatøkonomi.

Gør det kort

Fem minutter.

Brug barnets mål

“Hvis du gerne vil have den telefon, kan vi finde ud af, hvornår du har råd.”

Det er mere motiverende end:

“Nu skal vi lære økonomistyring.”

Budgettet skal løse et problem barnet kan mærke

“Hvordan får jeg råd?”

“Hvordan undgår jeg at løbe tør?”

“Kan jeg tage med i biografen?”

“Hvornår kan jeg købe cyklen?”

Så giver værktøjet mening

Lad være med at kræve daglig registrering fra et yngre barn

“Du brugte 12 kroner på tirsdag. Skriv det ind.”

Det kan hurtigt blive:

Administrativ straf.

Start med større linjer

Hvor meget kom ind?

Hvor meget blev sparet?

Hvor meget blev brugt?

Hvor meget er tilbage?

Det er nok

Teenagere kan senere blive mere detaljerede

Hvis det giver mening.

Budgettet skal udvikle sig med barnet

Yngre barn

Penge ind.

Spar.

Brug.

Større skolebarn

Penge ind.

Opsparing.

Fri brug.

Planlagte køb.

Teenager

Indkomst.

Faste udgifter.

Opsparing.

Socialt forbrug.

Transport.

Abonnementer.

Buffer.

Fri brug.

Ikke fordi 16-årige elsker budgetter

Men fordi deres økonomi bliver mere kompleks.

Et budget er særligt nyttigt før ferier

Barnet har:

500 kroner i feriepenge.

Uden plan:

Dag 1:

Is.

Souvenir.

Spil.

Noget oppusteligt.

Dag 2:

“Har jeg flere penge?”

Med en lille plan:

100 kroner om dagen.

Eller:

250 fri brug.

250 gemmes til senere.

Nu kan barnet selv styre tempoet

Det betyder ikke:

At det ikke må bruge alt dag 1.

Men så ved barnet:

Hvad konsekvensen er.

Det samme gælder lommepenge på lejrtur

Eller:

Festival.

Skolerejse.

Familieferie.

Lav planen før barnet står midt i fristelserne

Budget kan også hjælpe ved julegaver

Barnet vil købe til:

Mor.

Far.

Søskende.

Bedsteforælder.

Ven.

Barnet har:

400 kroner.

Så:

Hvor meget pr. person?

Pludselig bliver budget:

En konkret udfordring.

Barnet lærer:

At fordele begrænsede ressourcer.

Meget voksent.

Og måske lidt frustrerende.

Hvad hvis budgettet ikke holder?

Så lav et nyt.

Det er vigtigt.

Et budget er ikke:

En eksamen.

Hvis barnet bruger 100 kroner mere end planlagt:

Find ud af hvorfor.

Ret planen.

Prøv igen.

Første budget er et gæt

Andet budget er et bedre gæt.

Tredje:

Endnu bedre.

Sådan lærer man

Sammenlign budget og virkelighed

Ved månedens slutning:

Plan:

Snacks: 100.

Faktisk:

Snacks: 175.

Spørg:

“Vil du sætte mere af næste måned?”

Eller:

“Vil du prøve at bruge mindre?”

Barnet vælger.

Det er budgettering

Plan.

Virkelighed.

Justering.

Ikke skyld

Et budget kan lære barnet at vente

Barnet vil købe:

Noget i dag.

Budgettet siger:

Ikke endnu.

Men næste måned:

Ja.

Det gør ventetiden konkret.

“Jeg har ikke råd endnu”

er en langt stærkere sætning end:

“Jeg har ikke råd.”

Endnu betyder:

Der findes en plan.

Brug budgettet til at beregne hvornår barnet har råd

Barnet mangler:

600 kroner.

Sparer:

150 om måneden.

Hvor lang tid?

Fire måneder.

Nu bliver målet:

En dato.

Det gør opsparing meget lettere at forstå.

Hvis barnet vil nå målet hurtigere

Så kan det:

Spare mere.

Bruge mindre.

Tjene ekstra.

Vælge en billigere version.

Budgettet viser mulighederne

Et simpelt budget kan også lære barnet om kompromiser

“Hvis jeg bruger 100 mindre på snacks, når jeg målet en måned tidligere.”

Det er præcis den type tænkning, voksne bruger.

Eller burde bruge.

Lad barnet vælge kompromiset

Det er vigtigt.

Ellers er det ikke barnets økonomi.

Må forældre kommentere barnets budget?

Ja.

Men prøv at være:

Rådgiver.

Ikke:

Finansminister.

Sig:

“Har du tænkt på, at der også kommer en fødselsdag?”

I stedet for:

“Det budget er forkert.”

Spørgsmål udvikler mere selvstændighed end facit

Barnet skal efterhånden kunne lave budgettet uden dig

Først:

Du gør det meste.

Så:

I gør det sammen.

Senere:

Barnet laver det.

Du spørger måske:

“Ser det realistisk ud?”

Til sidst:

Barnet styrer selv.

Det er målet.

En børnepasser kan støtte budgetreglerne i hverdagen

En passer behøver ikke:

Gennemgå familiens økonomi.

Selvfølgelig.

Men større børn kan have aftaler som:

“Jeg må bruge 50 kroner i kiosken.”

“Jeg sparer resten.”

“Jeg må ikke købe online uden at spørge.”

Passeren kan følge disse rammer

Og spørge:

“Er det inden for det beløb, du har aftalt?”

“Hvor meget har du tilbage?”

“Vil du bruge dine egne penge på det?”

Passeren bør ikke:

Låne barnet penge.

Ændre budgettet.

Betale for spontane køb uden aftale.

Familien kan gøre det meget lettere ved at fortælle reglerne på forhånd

På Sitters kan familier finde en passer til større og mere selvstændige børn

Når børn bliver større, betyder pasning ikke nødvendigvis:

Konstant underholdning og opsyn.

Det kan også være:

En tryg voksen hjemme.

Hjælp til aftaler.

Transport.

Mad.

Lektier.

Og støtte til de små beslutninger, barnet efterhånden selv skal lære at tage.

På Sitters kan I oprette jer som familie og finde en passer, der passer til jeres barns alder og hverdag.

Hvis du selv vil være passer

Spørg familien om:

Barnets regler for egne penge.

Hvad barnet selv må købe.

Om barnet må bruge betalingskort.

Og hvornår forældrene skal spørges.

Du kan også oprette dig som passer på Sitters og hjælpe børn med gradvist at blive mere selvstændige inden for familiens rammer.

Et 5-minutters budget I kan lave i dag

Tag papir eller telefon frem.

Skriv:

1. Hvor meget får barnet?

For eksempel:

400 kroner.

2. Hvor meget skal spares?

For eksempel:

100 kroner.

3. Er der noget barnet skal betale?

For eksempel:

50 kroner til en gave.

4. Hvor meget vil barnet sætte af til bestemte ting?

For eksempel:

100 kroner til snacks og venner.

5. Hvad er der tilbage?

150 kroner.

Nu har barnet:

En plan.

Eksempel på budget for et yngre barn

Penge ind: 200 kr.

Opsparing: 50 kr.

Fri brug: 150 kr.

Meget enkelt.

Eksempel på budget for et større barn

Penge ind: 500 kr.

Opsparing: 150 kr.

Gaming: 75 kr.

Venner/snacks: 125 kr.

Gaver: 50 kr.

Fri brug: 100 kr.

Eksempel på budget for en teenager

Indkomst: 2.500 kr.

Opsparing: 750 kr.

Telefon/abonnementer: 200 kr.

Transport og ture: 300 kr.

Mad og café: 400 kr.

Tøj og personlige køb: 300 kr.

Buffer: 150 kr.

Fri brug: 400 kr.

Tallene er kun eksempler

Det rigtige budget afhænger af:

Barnets alder.

Indkomst.

Familiens aftaler.

Og hvad barnet forventes at betale.

10 ting et budget kan lære barnet

1. At penge er begrænsede.

2. At saldo ikke er det samme som fri brug.

3. At planlægge frem.

4. At spare op.

5. At prioritere mellem ønsker.

6. At små køb løber op.

7. At faste udgifter kommer igen.

8. At justere en plan.

9. At håndtere uventede udgifter.

10. At bruge penge med mindre stress.

Gode spørgsmål når I laver budget

“Hvad vil du gerne have råd til?”

“Hvad plejer du at bruge penge på?”

“Er der noget, du ved kommer senere?”

“Hvor meget vil du spare?”

“Hvor meget vil du gerne kunne bruge frit?”

“Ser det realistisk ud?”

“Hvad vil du ændre næste måned?”

Mindre hjælpsomme sætninger

“Du kan jo ikke finde ud af penge.”

“Du bruger alt for meget.”

“Det der må du ikke bruge penge på.”

“Jeg styrer bare dine penge for dig.”

“Du kommer aldrig til at lære det.”

Budgettet skal ikke bevise, at barnet gør noget forkert

Det skal hjælpe barnet med at opdage:

Hvad sker der, hvis jeg vælger sådan her?

Det er hele idéen

Når barnet løber tør

Budgettet kan være særligt nyttigt.

I stedet for:

“Du har brugt alle dine penge igen!”

kan du sige:

“Skal vi kigge på, hvad der skete?”

Måske opdager barnet:

For meget til snacks.

Et stort impulskøb.

Glemte abonnementer.

For lavt budget til venner.

Så ændrer I planen

Det gør økonomiske fejl mindre dramatiske

De bliver:

Data.

Det er en rigtig god måde at tænke på.

Barnets første budget behøver ikke være flot

Det kan stå:

På bagsiden af en kuvert.

I telefonens noter.

På et stykke papir med en skæv streg.

Hvis barnet forstår det:

Virker det.

Konklusion

Et budget til børn behøver hverken være avanceret eller kedeligt.

Det skal først og fremmest hjælpe barnet med at svare på:

Hvor mange penge kommer ind?

Hvad skal de bruges til?

Hvad vil jeg spare?

Og hvad har jeg faktisk tilbage?

Start enkelt.

Tre kategorier kan være nok:

Brug.

Spar.

Tilbage.

Lad barnet være med til at vælge.

Lad planen være realistisk.

Og lad budgettet ændre sig, når barnets liv og ansvar ændrer sig.

Et godt budget fjerner ikke alle fejlkøb.

Det fjerner heller ikke lysten til at bruge penge.

Det giver bare barnet et overblik, før beslutningen bliver taget.

Så barnet ikke kun tænker:

“Jeg har 500 kroner.”

Men i stedet:

“Jeg har 500 kroner – og jeg ved allerede, hvad jeg gerne vil have dem til at gøre.”

For det er i virkeligheden hele idéen med et budget:

At bestemme, hvor pengene skal hen, før man bagefter skal undre sig over, hvor de blev af.