Konflikter er en naturlig del af børns hverdag.
Børn skal lære at dele, vente på tur, sige fra, lytte til hinanden og finde ud af, hvordan man er sammen med andre.
Men nogle gange oplever pædagoger, at de samme børn kommer i konflikt igen og igen.
Det kan være over legetøj.
Det kan være i legen.
Det kan være, når nogen føler sig holdt udenfor.
Eller det kan være de samme to børn, der gentagne gange ender i skænderier.
Når konflikterne fylder meget, kan det være fristende bare at forsøge at få børnene til at stoppe.
Men det kan være endnu mere værdifuldt at undersøge:
Hvad er det egentlig, der sker mellem børnene?
Konflikter er ikke altid et problem
En konflikt betyder ikke nødvendigvis, at noget er galt.
Børn lærer gennem konflikter.
De kan blandt andet lære:
- At sige fra
- At lytte
- At forhandle
- At vente
- At finde kompromiser
- At forstå andres perspektiver
- At håndtere frustration
Pædagogens rolle er derfor ikke at fjerne alle konflikter.
Det handler snarere om at hjælpe børnene med at håndtere dem på en måde, der understøtter deres udvikling.
Se på, hvad konflikten handler om
Når børn gentagne gange kommer i konflikt, kan man starte med at observere.
Spørg:
Hvad sker der lige før konflikten?
Hvad handler børnene om?
Hvem tager initiativet?
Hvordan reagerer det andet barn?
Hvordan ender konflikten?
Det kan være, at der faktisk er et tydeligt mønster.
De samme konflikter kan fortælle noget
Hvis to børn næsten altid bliver uvenner omkring den samme type leg, kan det være relevant at se nærmere på legen.
Måske vil begge bestemme.
Måske har de forskellige idéer.
Måske har det ene barn svært ved at komme ind i legen.
Måske opstår konflikterne, fordi der kun er én bestemt ting, begge gerne vil bruge.
Problemet kan derfor være større end selve konflikten.
Kom tættere på, før konflikten eksploderer
En voksen, der kender børnegruppen, kan ofte se tegnene før selve konflikten.
Stemmerne bliver højere.
Et barn tager legetøjet.
Et andet barn bliver mere fysisk.
En voksen kan måske nå at hjælpe, før situationen udvikler sig.
Det kan være lettere at forebygge end at løse en konflikt, der allerede er eskaleret.
Stop fysisk eller utryg adfærd
Hvis et barn slår, skubber, bider eller på anden måde gør et andet barn utrygt, skal den voksne selvfølgelig stoppe situationen.
Man kan være kort og tydelig:
“Jeg stopper dig. Vi slår ikke.”
Først sikkerhed.
Derefter kan man arbejde med, hvad der skete.
Hjælp børnene med at falde til ro
Det er svært at løse en konflikt, når børnene stadig er meget vrede.
Først kan det være nødvendigt at skabe afstand og ro.
Den voksne kan eksempelvis sige:
“Vi tager lige en pause. Jeg hjælper jer.”
Når børnene er faldet mere til ro, kan man begynde at tale om situationen.
Lad ikke konflikten blive en retssag
Det kan være fristende at spørge:
“Hvem startede?”
Men det er ikke altid det vigtigste spørgsmål.
Børn kan have forskellige oplevelser af det samme forløb.
Det kan være mere konstruktivt at spørge:
“Hvad skete der?”
“Hvad skete der lige før?”
“Hvad prøvede du at gøre?”
“Hvad skete der så?”
På den måde forsøger man at forstå hele situationen.
Hjælp børnene med at sætte ord på
Nogle børn har brug for hjælp til at formulere det, de forsøger at sige.
Et barn kan eksempelvis have tænkt:
“Jeg havde den først.”
Et andet:
“Jeg ville også være med.”
Den voksne kan sætte ord på:
“Du blev vred, fordi du havde bilen.”
“Og du ville gerne være med i legen.”
Det gør konflikten mere forståelig for begge børn.
Lær børnene konkrete sætninger
Børn har brug for alternativer til fysisk eller voldsom adfærd.
Man kan øve:
“Stop.”
“Jeg havde den først.”
“Må jeg være med?”
“Jeg vil ikke have det.”
“Når du er færdig, må jeg så få den?”
“Kan vi finde en anden?”
Det er små sætninger, men de kan være meget værdifulde i børnenes hverdag.
Øv uden for konflikten
Det er svært at lære nye strategier, mens man er meget vred.
Derfor kan man øve, når børnene er rolige.
Brug små rollelege.
Eksempel:
“Hvad kan du sige, hvis et andet barn tager din bil?”
Barnet kan øve:
“Jeg leger med den.”
eller:
“Når jeg er færdig, kan du få den.”
Se på børnenes positioner
Nogle gange ender børn igen og igen i bestemte roller.
Det ene barn bestemmer.
Det andet følger efter.
Det ene barn tager.
Det andet giver sig.
Det ene barn bliver hurtigt vredt.
Det andet trækker sig.
Hvis mønsteret gentager sig, kan det være vigtigt at hjælpe børnene ud af de faste roller.
Støt barnet, der har svært ved at komme ind i legen
Nogle konflikter starter, fordi et barn forsøger at komme ind i en leg uden at vide hvordan.
Pædagogen kan hjælpe barnet med at finde en vej ind.
Eksempel:
“De leger butik. Du kan måske spørge, om de mangler en kunde.”
Eller:
“Skal vi finde en rolle til dig?”
Det kan forebygge mange afvisninger.
Hjælp børnene med at forhandle
Pædagogen behøver ikke altid finde løsningen.
Man kan i stedet stille spørgsmål:
“Hvad kan I gøre, så I begge kan være med?”
“Hvilke muligheder har I?”
“Kan I finde en løsning sammen?”
Det giver børnene mulighed for at øve problemløsning.
Men forvent ikke for meget
Små børn har begrænsede muligheder for selv at løse komplekse konflikter.
Det er ikke nødvendigvis realistisk at forvente:
“I må selv finde ud af det.”
Nogle gange skal den voksne være mere aktiv.
Det handler om at finde balancen mellem støtte og selvstændighed.
Se på rammerne
Hvis konflikterne opstår igen og igen, kan problemet måske også ligge i miljøet.
Spørg:
- Er der for få materialer?
- Er der for lidt plads?
- Er der for mange børn samlet?
- Er aktiviteten for svær?
- Er der for lidt struktur?
- Er der lange ventetider?
Nogle konflikter kan forebygges ved at ændre rammerne.
Overvej organiseringen af børnegruppen
Nogle børn fungerer godt sammen.
Andre kombinationer skaber ofte konflikter.
Det betyder ikke, at bestemte børn aldrig må lege sammen.
Men den voksne kan være mere opmærksom på bestemte situationer.
Måske fungerer børnene bedre:
- I mindre grupper
- Med en voksen tæt på
- Med tydelige roller
- Med mere strukturerede aktiviteter
Skab gode fælles oplevelser
Hvis to børn ofte konflikter, kan det være nyttigt også at skabe situationer, hvor de lykkes sammen.
Det kan være:
- At bygge noget
- At bage
- At tegne
- At løse en opgave
- At lege en simpel samarbejdsleg
- At hjælpe en voksen
Målet er at skabe nye erfaringer:
“Vi kan faktisk godt være sammen.”
Tal ikke kun om problemerne
Hvis et barn ofte havner i konflikter, kan barnet hurtigt opleve, at de voksne primært henvender sig, når noget går galt.
Derfor er det vigtigt også at lægge mærke til:
“Jeg så, at du gav plads til Oliver.”
“I fandt faktisk en løsning sammen.”
“Du sagde stop med ord.”
Det gør den ønskede adfærd synlig.
Samarbejd med kolleger
Hvis konflikterne fylder meget, bør de voksne omkring børnene dele observationer.
Spørg:
Oplever I det samme?
Hvornår sker det?
Hvad virker?
Er der bestemte situationer, hvor børnene fungerer godt sammen?
En fælles tilgang kan gøre en stor forskel.
Samarbejd med forældrene
Hvis konflikterne er hyppige eller alvorlige, kan forældresamarbejde være vigtigt.
Start med konkrete observationer.
Eksempel:
“Vi oplever, at konflikterne især opstår i fri leg, når flere børn vil bestemme den samme leg.”
Det er mere konstruktivt end:
“De kan aldrig sammen.”
Fortæl også om det, der fungerer.
Hjælp forældrene med konkrete eksempler
Hvis man fortæller:
“Han har svært ved sociale relationer.”
kan det være svært for forældrene at vide, hvad det betyder.
Fortæl i stedet:
“I dag spurgte han, om han måtte være med, og da de andre sagde nej, hentede han en voksen i stedet for at skubbe.”
Det giver et mere nuanceret billede.
Konflikt eller mobning?
Det er vigtigt at skelne mellem almindelige konflikter og situationer, hvor et barn gentagne gange bliver udsat for utryghed, udelukkelse eller andre negative handlinger.
Hvis et barn systematisk bliver holdt udenfor eller udsat for gentagne negative handlinger, kræver det en anden og mere målrettet indsats.
Her bør institutionen følge sine relevante procedurer og arbejde systematisk med børnegruppen og det enkelte barns trivsel.
En enkel model til konfliktløsning
Pædagogen kan bruge:
Stop → Ro → Forstå → Sæt ord på → Find løsning → Følg op
Stop
Stop fysisk eller utryg adfærd.
Ro
Hjælp børnene med at falde ned.
Forstå
Find ud af, hvad der skete.
Sæt ord på
Hjælp børnene med at udtrykke deres perspektiver.
Find løsning
Hjælp dem med at finde en vej videre.
Følg op
Se efter mønstre og forebyg næste konflikt.
Eksempel fra hverdagen
To børn vil begge have den samme gravko.
Det ene barn tager den.
Det andet trækker i den.
Stemmerne bliver højere.
Pædagogen går hen:
“Jeg stopper jer. I vil begge have gravkoen.”
Når børnene er faldet til ro:
“Hvad kan vi gøre?”
Et barn siger:
“Jeg havde den først.”
Pædagogen:
“Ja, og du vil også gerne bruge den. Skal vi finde ud af, hvad der kan fungere?”
Måske ender børnene med at skiftes.
Måske finder de en anden gravko.
Måske bliver den voksne nødt til at hjælpe mere.
Pointen er ikke, at alle konflikter skal løses perfekt.
Pointen er, at børnene får erfaring med at finde løsninger.
Hvad hvis det altid er de samme børn?
Så er det værd at undersøge relationen nærmere.
Se på:
- Hvornår børnene søger hinanden
- Hvornår de leger godt sammen
- Hvornår konflikterne starter
- Hvilke roller de tager
- Hvad der hjælper dem
Måske er relationen ikke kun negativ.
Der kan også være stærk interesse og tiltrækning mellem børnene.
Den voksne kan hjælpe dem med at finde mere konstruktive måder at være sammen på.
Når konflikterne bliver meget omfattende
Hvis et barn meget ofte havner i konflikter og samtidig viser andre tegn på mistrivsel, bør man se på helheden.
Det kan være relevant at undersøge:
- Barnets relationer
- Sprog og kommunikation
- Følelsesregulering
- Trivsel
- Deltagelse i fællesskabet
- Situationer, hvor barnet fungerer godt
Ved vedvarende bekymring bør institutionen følge sine faglige procedurer og søge relevant sparring.
Pædagogens vigtigste opgave
Det handler ikke om at skabe en børnehave uden konflikter.
Det handler om at skabe et miljø, hvor børnene gradvist lærer at håndtere konflikter på mere konstruktive måder.
De skal lære:
“Jeg kan sige fra.”
“Jeg kan lytte.”
“Jeg kan bede om hjælp.”
“Jeg kan finde en løsning.”
“Jeg kan godt blive uenig med en anden og stadig være venner bagefter.”
Er du pædagog eller pædagogstuderende?
Hvis du arbejder med børn, har du erfaring med relationer, konflikter og børns udvikling.
Det er kompetencer, som også kan være værdifulde for familier, der har brug for en passer.
Hvis du gerne vil tjene ekstra i din fritid, kan du oprette dig som passer på platformen.
Du kan selv vælge de pasningsopgaver, der passer til dit arbejde, studie og din hverdag.
Det kan være en mulighed for at bruge dine kompetencer med børn på en fleksibel måde.
Opret din passerprofil og brug din erfaring med børn til at tjene ekstra i din fritid.
Konklusion
Konflikter mellem børn er en naturlig del af børnelivet.
Men når de samme børn kommer i konflikt igen og igen, er det værd at være nysgerrig på mønsteret.
Hvad sker der?
Hvad har børnene brug for?
Hvilke rammer påvirker situationen?
Og hvordan kan den voksne hjælpe børnene med at finde andre måder at reagere på?
Den bedste løsning er ikke altid at få konflikten til at forsvinde.
Nogle gange er den bedste løsning at hjælpe børnene med at lære noget af den.
Ofte stillede spørgsmål
Er konflikter mellem børn normale?
Ja. Konflikter er en naturlig del af børns sociale udvikling. De kan give børn mulighed for at øve kommunikation, grænsesætning og problemløsning.
Hvad gør pædagogen, når børn skændes?
Stop utryg eller fysisk adfærd, skab ro og hjælp derefter børnene med at forstå situationen og finde en løsning.
Skal voksne altid løse børns konflikter?
Nej. Men graden af støtte skal passe til børnenes alder, udvikling og situationens alvor.
Hvad hvis de samme børn altid skændes?
Observer mønstrene. Se på, hvornår konflikterne opstår, hvordan børnene fungerer sammen i andre situationer, og hvilke rammer der kan ændres.
Hvordan lærer børn at løse konflikter?
De har brug for konkrete ord, voksne rollemodeller og mulighed for at øve sig i at lytte, sige fra, forhandle og finde løsninger.
Hvornår skal man være ekstra opmærksom?
Hvis konflikterne er meget hyppige, alvorlige eller ledsages af tegn på mistrivsel, bør situationen undersøges mere systematisk.
Kan pædagoger tjene ekstra som passere?
Ja. Pædagoger og pædagogstuderende kan oprette sig som passere på platformen og tage pasningsopgaver i deres fritid, hvis det passer til deres hverdag.