En børneopsparing kan være en enkel måde at give dit barn en økonomisk start på.
Det kan være penge til uddannelse, kørekort, indskud til den første bolig eller noget helt andet, når barnet bliver ældre.
Men hvordan fungerer en børneopsparing egentlig?
Hvor meget kan man sætte ind, hvem kan oprette den, og hvad skal man være opmærksom på?
I denne guide får du et overblik over de vigtigste ting, du bør vide om børneopsparing i Danmark.
Vigtigt: Regler, beløbsgrænser og skatteforhold kan ændre sig. Tjek altid de aktuelle regler hos Skattestyrelsen eller barnets bank, før du træffer økonomiske beslutninger.
Hvad er en børneopsparing?
En børneopsparing er en særlig opsparingsordning, der er lavet til børn.
Pengene tilhører barnet, men en forælder eller anden person med mulighed for at oprette kontoen administrerer den, indtil barnet bliver myndigt eller når den aftalte udbetalingsalder.
En børneopsparing kan enten stå kontant eller i nogle tilfælde investeres afhængigt af den konkrete bank og løsning.
Formålet er at give barnet en økonomisk opsparing, som kan bruges senere i livet.
Hvorfor lave en børneopsparing?
Der kan være mange gode grunde til at begynde tidligt.
En opsparing kan eksempelvis bruges til:
- Kørekort
- Uddannelse
- Efterskole
- Rejser
- Første bolig
- Indskud til lejlighed
- Møbler
- Computer
- En økonomisk buffer
Det behøver ikke være et bestemt formål.
Det vigtigste er, at barnet får en økonomisk mulighed, når pengene bliver udbetalt.
Hvornår skal man starte en børneopsparing?
Jo tidligere du begynder, desto længere tid har pengene til at vokse.
Du behøver dog ikke starte med et stort beløb.
Selv en mindre fast opsparing kan blive til et betydeligt beløb over mange år.
Det kan derfor være en fordel at oprette opsparingen tidligt og derefter indbetale et fast beløb, når økonomien tillader det.
Hvor meget kan man sætte ind?
Der gælder særlige regler for børneopsparinger, herunder grænser for hvor meget der må indbetales.
Beløbsgrænser kan ændre sig over tid.
Derfor bør du altid kontrollere den aktuelle grænse hos Skattestyrelsen eller din bank, før du planlægger større indbetalinger.
Det vigtigste er ikke nødvendigvis at indbetale det maksimale beløb.
En fast opsparing, der passer til familiens økonomi, kan være bedre end at presse privatøkonomien.
Kan bedsteforældre oprette en børneopsparing?
Det kan i nogle tilfælde være muligt for andre end forældrene at oprette eller bidrage til barnets opsparing.
Reglerne afhænger af den konkrete situation og bankens vilkår.
Bedsteforældre kan også vælge at give penge til barnets opsparing løbende.
Hvis bedsteforældrene ønsker at oprette en særlig opsparing eller investere på barnets vegne, bør de undersøge reglerne med banken.
Børneopsparing eller almindelig opsparing?
Der er forskel på en traditionel opsparingskonto og en egentlig børneopsparing.
En børneopsparing er en særlig ordning med egne regler.
En almindelig konto i barnets navn er noget andet.
Der kan også være forskel på beskatningen af renter og investeringsafkast.
Derfor bør du ikke kun vælge løsning ud fra renten.
Se på:
- Skat
- Gebyrer
- Binding
- Investeringsmuligheder
- Risiko
- Hvornår pengene kan hæves
- Hvem der har adgang til kontoen
Kan man investere børneopsparingen?
Ja, nogle banker tilbyder mulighed for at investere børneopsparingen.
Det betyder, at pengene ikke nødvendigvis bare står kontant på en konto.
Investering kan give mulighed for et højere afkast over mange år, men investering indebærer også risiko.
Værdien kan falde, og man kan ikke regne med et bestemt afkast.
Hvis pengene først skal bruges om mange år, kan en længere tidshorisont være relevant, men den rigtige løsning afhænger af familiens økonomi og risikovillighed.
Hvad kan man investere i?
Det afhænger af banken og den valgte løsning.
Det kan eksempelvis være:
- Investeringsfonde
- Aktier
- Obligationer
- Blandede fonde
Hvis du ikke har erfaring med investering, kan det være en god idé at få rådgivning, før du vælger investeringstype.
Hvad er fordelen ved at starte tidligt?
Tid kan være en vigtig faktor i en langsigtet opsparing.
Hvis du eksempelvis sparer et fast beløb op gennem mange år, får du både fordel af de løbende indbetalinger og eventuelt afkast.
Ved investering kan afkast over tid også selv generere afkast.
Det kaldes ofte renters rente.
Det betyder ikke, at investering altid giver gevinst.
Men en lang tidshorisont kan give mere tid til at håndtere udsving på markedet.
Eksempel: 100 kr. om måneden
Forestil dig, at familien lægger 100 kr. til side hver måned.
Efter ét år er der indbetalt:
1.200 kr.
Efter 10 år:
12.000 kr.
Efter 18 år:
21.600 kr.
Det er før eventuelt afkast og eventuelle omkostninger.
Pointen er, at selv små beløb kan blive til en opsparing over mange år.
Eksempel: 250 kr. om måneden
Hvis familien sparer 250 kr. op hver måned:
Efter 10 år:
30.000 kr.
Efter 18 år:
54.000 kr.
Igen er det uden at medregne eventuelt afkast, renter eller omkostninger.
Eksempel: 500 kr. om måneden
Hvis familien sparer 500 kr. op hver måned:
Efter 10 år:
60.000 kr.
Efter 18 år:
108.000 kr.
Det viser, hvor stor forskel et fast månedligt beløb kan gøre over mange år.
Hvad hvis bedsteforældrene vil give penge?
En børneopsparing behøver ikke kun være finansieret af forældrene.
Bedsteforældre kan eksempelvis give et fast beløb til barnets opsparing i stedet for traditionelle gaver.
Det kan være:
- 100 kr. om måneden
- 500 kr. til fødselsdag
- Penge til jul
- Et fast årligt beløb
På den måde kan familien sammen skabe en opsparing, som barnet kan få glæde af senere.
Skal man fortælle barnet om opsparingen?
Det er et personligt valg.
Nogle familier fortæller barnet om opsparingen fra en tidlig alder og bruger den som en mulighed for at lære barnet om økonomi.
Andre vælger først at fortælle om pengene, når barnet bliver ældre.
Begge dele kan fungere.
Det kan dog være en god idé at bruge opsparingen som anledning til at tale om:
- Penge
- Opsparing
- Forbrug
- Prioriteringer
- Langsigtede mål
Lær barnet om penge
En børneopsparing handler ikke kun om at give barnet penge.
Den kan også være en mulighed for at lære barnet, hvordan økonomi fungerer.
Når barnet bliver ældre, kan I eksempelvis tale om:
“Hvis du får 1.000 kr., vil du så bruge dem nu eller gemme dem?”
På den måde lærer barnet forskellen mellem at bruge penge med det samme og spare op til noget større.
Skal barnet selv bestemme, hvad pengene bruges til?
Det afhænger af familiens aftale og reglerne for den konkrete konto.
Hvis barnet er ældre, kan det være en god idé at inddrage barnet i beslutningen.
Det kan gøre opsparingen mere meningsfuld.
Hvis barnet eksempelvis har sparet op til et kørekort, kan det være lettere at forstå værdien af pengene.
Hvad kan pengene bruges til?
Der er mange muligheder.
Pengene kan eksempelvis bruges til:
- Uddannelse
- Kørekort
- Rejser
- Bolig
- Møbler
- Computer
- Opsparing til voksenlivet
- Et større køb
Det vigtigste er at have en plan for, hvordan pengene kan hjælpe barnet på vej.
De mest almindelige fejl
1. Man starter for sent
Det er aldrig for sent at begynde, men jo længere tid opsparingen har, desto større mulighed er der for at opbygge et større beløb.
