For mange familier er tiden mellem skoledagens slutning og forældrenes hjemkomst den del af dagen, hvor kalenderen virkelig skal gå op.

Måske slutter skolen klokken 14.

Arbejdet slutter klokken 16.

Og et sted midt imellem skal barnet hentes, have noget at spise, måske lave lektier og have tid til bare at være barn.

Her kan en børnepasser være en stor hjælp.

Men god børnepasning efter skole handler ikke kun om at hente barnet.

Det handler også om at skabe en tryg overgang fra skole til hjem.

Hvis familien har brug for hjælp i hverdagen, kan man oprette sig som passer eller finde en passer, der passer til familiens behov og rutiner.

Start med en god aftale

Inden den første afhentning er det en god idé, at forældre og passer taler om de vigtigste ting.

Det behøver ikke være kompliceret.

Tal eksempelvis om:

• Hvor barnet skal hentes
• Hvornår skolen slutter
• Hvordan passeren kommer til og fra skolen
• Hvad barnet må spise
• Om der er lektier
• Hvornår skærm må bruges
• Hvilke aktiviteter barnet kan lide
• Hvornår forældrene forventes hjemme
• Hvem passeren skal kontakte, hvis noget ændrer sig

Jo mere tydeligt det er fra starten, jo mindre skal barnet forholde sig til undervejs.

Den første dag er særlig

Det kan føles stort for et barn at blive hentet af en voksen, som det ikke kender særlig godt endnu.

Derfor kan det være en fordel at mødes inden den første rigtige pasning.

Måske kan passeren komme forbi hjemme.

Så kan barnet møde personen sammen med mor eller far.

Det giver mulighed for at lære hinanden lidt at kende, inden passeren står alene ved skoleporten.

Lav en fast rutine

Børn kan godt lide at vide, hvad der skal ske.

En enkel efter-skole-rutine kan eksempelvis være:

Hentning → hjem → snack → pause → lektier → leg → forældrene kommer hjem.

Det behøver ikke være sådan hver dag.

Men en genkendelig rækkefølge kan gøre overgangen lettere.

Barnet må gerne lande først

Det er ikke sikkert, at barnet har lyst til at fortælle om hele skoledagen lige efter sidste time.

Måske har det bare brug for en snack og lidt ro.

En passer kan derfor starte enkelt:

“Vil du have noget at spise?”

Derefter kan barnet selv finde ud af, hvad det har lyst til.

Nogle børn begynder hurtigt at fortælle.

Andre har brug for lidt tid.

Begge dele er helt normalt.

Snack efter skole

Sultne børn kan have svært ved at koncentrere sig om noget som helst.

Derfor kan en fast snack være en god del af rutinen.

Det kan eksempelvis være:

• Frugt
• Rugbrød
• Yoghurt
• Grøntsager
• En lille sandwich
• Noget, familien allerede har aftalt

Forældrene kan med fordel fortælle passeren, hvad barnet plejer at få, og om der er noget, barnet ikke må spise.

Hvad med lektier?

Nogle børn vil gerne lave lektier med det samme.

Andre har brug for en pause først.

Der er ikke nødvendigvis én rigtig løsning.

Forældrene kan aftale med passeren, hvad der fungerer bedst for barnet.

Måske hedder rutinen:

Snack → 20 minutters pause → lektier.

Eller:

Snack → lektier → fri leg.

Det vigtigste er, at barnet ved, hvad der forventes.

Leg efter skole

Når lektierne er klaret, skal der også være tid til leg.

En passer kan eksempelvis foreslå:

“Skal vi bygge noget?”

“Skal vi gå på legepladsen?”

“Skal vi lave en skattejagt?”

“Skal vi tegne?”

Men passeren behøver ikke planlægge en hel eftermiddag.

Det kan være lige så fint at følge barnets egne idéer.

Gå udenfor

En tur udenfor kan være en god overgang efter mange timer i skolen.

Det behøver ikke være en lang tur.

Det kan være:

En tur på legepladsen.

En gåtur rundt i området.

En tur med løbehjul eller cykel, hvis det er aftalt og sikkert.

En lille opdagelsesjagt.

Frisk luft og bevægelse kan give eftermiddagen et naturligt skift.

Skærmtid bør være aftalt

Hvis barnet normalt bruger tablet, computer eller TV efter skole, er det en god idé, at forældrene fortæller passeren, hvad familiens regler er.

For eksempel:

Ingen skærm før lektier.

Eller:

30 minutters skærmtid efter snack.

Eller:

Skærm kun sammen med en voksen.

Det vigtigste er ikke den konkrete regel.

Det er, at barnet og passeren kender den.

Hvad hvis barnet ikke vil lave lektier?

Det kan ske.

En passer skal ikke nødvendigvis være lærer eller konfliktløser.

Hvis barnet er frustreret, kan det være bedre at tage en kort pause og derefter prøve igen.

Hvis problemet fortsætter, kan passeren fortælle forældrene, hvad der skete.

På den måde kan forældrene tage over uden, at situationen behøver udvikle sig til en stor konflikt.

Hav en plan B

Eftermiddage går ikke altid som planlagt.

Barnet kan være træt.

Vejret kan ændre sig.

En aftale kan blive aflyst.

Derfor kan det være smart at have nogle få plan B-aktiviteter klar.

Eksempelvis:

• Tegning
• Lego eller byggeklodser
• En bog
• Brætspil
• Hulebyggeri
• En simpel skattejagt
• En tur udenfor

Det behøver ikke være mere avanceret.

Hvad gør man, hvis forældrene bliver forsinkede?

Det bør aftales på forhånd.

Hvem kontakter passeren?

Hvordan gives beskeden?

Hvad sker der, hvis forsinkelsen bliver længere end forventet?

Det er især vigtigt, fordi barnet skal vide, hvem der kommer, og hvornår det kan forvente at se sine forældre.

En klar aftale giver ro for alle.

Sikkerhed skal være tydelig

Forældrene bør fortælle passeren de vigtigste praktiske oplysninger.

Det kan eksempelvis være:

• Kontaktoplysninger
• Hvor førstehjælpsudstyr findes
• Eventuelle relevante allergier
• Hvem der må hente barnet
• Regler for udendørs aktiviteter
• Husets regler
• Hvad passeren skal gøre i en nødsituation

Informationen bør selvfølgelig passe til barnets alder og familiens konkrete situation.

Det handler også om relationen

En god passer er ikke kun en person, der holder øje med barnet.

Det er også en voksen, som barnet kan lære at kende.

Det kan tage lidt tid.

Måske er barnet genert den første dag.

Måske vil det ikke tale så meget.

Måske tester barnet grænser.

Det er en del af at lære hinanden at kende.

En rolig og tydelig voksen kan gøre en stor forskel.

Forældre behøver ikke styre alt

Det kan være fristende at give passeren en meget lang liste.

Men det kan også være en fordel at give plads til, at passeren og barnet finder deres egen rytme.

Hvis de aftalte rammer er tydelige, kan passeren eksempelvis selv vælge:

Skal vi tegne eller bygge?

Skal vi gå på legepladsen eller blive hjemme?

Skal vi læse en bog eller spille et spil?

Det kan give barnet en mere naturlig eftermiddag.

Hvis man opretter sig som passer

Børnepasning handler ikke kun om faste aftaler hver uge.

Nogle familier har brug for hjælp:

Én eftermiddag.

Et par timer om ugen.

Ved særlige arbejdsdage.

Til hentning fra skole.

Om aftenen.

Hvis man opretter sig som passer, kan man finde familier, hvor behovet passer til ens egen hverdag.

Det kan være en fleksibel måde at bruge sin tid på, samtidig med at man gør en konkret forskel for en familie.

Den gode aflevering

Når forældrene kommer hjem, kan passeren kort fortælle:

Hvordan gik eftermiddagen?

Fik barnet lavet lektier?

Hvad lavede de?

Var der noget særligt?

Det behøver ikke være en lang rapport.

En kort overlevering er ofte nok.

Barnet kan også selv fortælle resten.

En god eftermiddag er ikke nødvendigvis perfekt

Nogle dage bliver fantastiske.

Andre dage bliver lidt rodede.

Måske blev lektierne svære.

Måske regnede det.

Måske ville barnet kun bygge med Lego i to timer.

Det er helt okay.

Børnepasning behøver ikke være en perfekt planlagt oplevelse.

Det vigtigste er, at barnet føler sig trygt, set og godt tilpas.

Konklusion

God børnepasning efter skole handler om mere end afhentning.

Det handler om at skabe en tryg overgang mellem skole og hjem med plads til snack, pauser, lektier, leg og nærvær.

Med tydelige aftaler mellem forældre og passer bliver hverdagen ofte lettere for alle.

Og hvis familien mangler hjælp efter skole, kan man oprette sig som passer eller finde en passer, der passer til familiens behov.

For nogle gange er det ikke en stor løsning, der mangler.

Det er bare en ekstra voksen, der kan være der, når skoledagen slutter.