Første legeaftale – den store guide til forældre

“Vil du med hjem og lege?”

For nogle børn er det bare en helt almindelig sætning.

For andre føles det som en mindre ekspedition.

For hvad skal der ske?

Hvor længe skal man være der?

Hvem henter?

Hvad hvis børnene ikke ved, hvad de skal lave?

Hvad hvis den ene bliver ked af det?

Hvad hvis den anden vil hjem efter 20 minutter?

Og hvor meget skal man egentlig blande sig som voksen?

Den første legeaftale kan fylde overraskende meget.

Både for barnet.

Og for forældrene.

Men det behøver ikke være avanceret.

En god legeaftale handler ikke om perfekt underholdning, hjemmebag og et minutiøst program.

Det handler mest om at skabe nogle rolige rammer, hvor børnene får mulighed for at være sammen.

Her får du den store guide til den første legeaftale – fra invitationen bliver sendt, til det andet barn bliver hentet igen.

Hvornår er et barn klar til en legeaftale?

Der findes ikke én bestemt alder.

Nogle børn er meget klar tidligt.

Andre har brug for længere tid.

Det afhænger blandt andet af:

Barnets modenhed.

Hvor trygt barnet er ved andre hjem.

Hvor godt børnene kender hinanden.

Hvor længe legeaftalen skal vare.

Og om en voksen er tæt på.

For mindre børn kan det være lettere at starte med en kort legeaftale, hvor forældrene måske bliver lidt i starten.

Start med nogen barnet allerede kender lidt

Den første legeaftale behøver ikke være med et barn, dit barn næsten aldrig taler med.

Det kan være lettere at vælge:

Et barn fra klassen.

En fra børnehaven.

En fra SFO.

En nabo.

En fra fritidsaktiviteten.

Især hvis børnene allerede har en lille relation.

Det giver dem noget at bygge videre på.

Spørg barnet først

Det kan være fristende at beslutte:

“Emma er sød. Hende inviterer vi.”

Men dit barn skal helst have lyst.

Spørg:

“Er der nogen, du kunne tænke dig at lege med?”

“Hvem synes du er sjov?”

“Hvem leger du med i frikvarteret?”

“Hvem kunne være hyggelig at have med hjem?”

Det er barnets relation.

Ikke dit sociale projekt.

Hold invitationen enkel

Det behøver ikke være en stor ting.

En besked kan være:

“Hej, børnene har talt om at lege sammen. Har Alma lyst til at komme med hjem torsdag efter skole og blive hentet ved 17-tiden?”

Kort.

Konkret.

Nem at svare på.

Aftal de praktiske ting tydeligt

Det er især rart at have styr på:

Hvornår legeaftalen starter.

Hvornår barnet bliver hentet.

Hvem der henter.

Om barnet skal spise med.

Om der er allergier.

Om der er noget særligt, den anden familie skal vide.

Om børnene må være ude.

Om der er kæledyr i hjemmet.

Jo mere klart det er, desto mindre skal nogen gætte.

Hvor lang skal den første legeaftale være?

Et par timer kan være rigeligt.

Især første gang.

Det giver tid til at:

Lande.

Lege.

Spise lidt.

Måske nå en lille konflikt.

Og stadig slutte, mens stemningen er god.

En første legeaftale behøver ikke vare hele eftermiddagen og aftenen.

Hellere lidt for kort end lidt for lang

Der er noget smart i at stoppe, mens børnene stadig hygger sig.

Så bliver oplevelsen:

“Det var sjovt. Hvornår kan vi lege igen?”

i stedet for:

“Jeg vil hjem NU.”

Det er ikke et nederlag, at en legeaftale kun varer to timer.

Det kan være præcis passende.

Forbered dit eget barn lidt

Du behøver ikke holde en forelæsning.

Men tal kort om:

Hvornår vennen kommer.

Hvor længe de skal lege.

Hvad de måske kan lave.

Og at det er okay, hvis de bliver uenige om noget.

Det kan gøre situationen mere forudsigelig.

Lad være med at overforberede

Der er også en grænse.

Hvis du siger:

“Du skal huske at dele.”

“Du må ikke bestemme.”

“Du må ikke blive sur.”

“Du skal huske at spørge, hvad han vil.”

“Du må ikke…”

… inden vennen overhovedet er ankommet, kan legeaftalen allerede føles som en prøve.

Hold det roligt.

Når barnet kommer

Det kan være lidt akavet.

“Hej.”

“Hej.”

…

Og nu?

Hvis børnene ikke går i gang af sig selv, så hjælp med en blød start.

“Vil I ind og se værelset?”

“Skal I bygge LEGO?”

“Vil I have noget at spise?”

“Skal I ud i haven?”

Bare noget, der får dem i gang.

Hav et par aktiviteter klar

Ikke 14.

Bare et par muligheder.

For eksempel:

• LEGO
• Tegning
• Perler
• Et spil
• Bagning
• Dukker
• Biler
• Bold
• Trampolin
• Legeplads
• Krea
• Hulebygning

Når børnene først finder deres egen leg, kan du trække dig.

Snacks er en god overgang

En snack kan være genial i starten.

Det giver børnene noget konkret at gøre.

De sidder sammen.

Falder lidt til.

Snakker.

Og bagefter er det ofte lettere at gå videre til leg.

Det behøver ikke være fancy.

Frugt.

Boller.

Kiks.

Noget barnet kan lide.

Spørg om allergier og mad på forhånd

Det er en lille ting, der kan være vigtig.

Spørg den anden forælder, hvis du ikke ved:

Er der allergier?

Er der noget barnet ikke må få?

Er der religiøse eller andre hensyn?

Er der noget særligt omkring mad?

Så slipper du for at stå midt i situationen og gætte.

Lad være med at gøre serveringen til et show

Du behøver ikke lave:

Frugtdyr.

Smoothies i tre lag.

Hjemmebagte muffins.

Mini-sandwich formet som stjerner.

Hvis du har lyst:

Fint.

Hvis ikke:

En bolle virker også.

Børnene er der for at lege.

Giv børnene lidt luft

Når legen først kører, behøver du ikke være med.

Du må gerne være i nærheden.

Men ikke nødvendigvis i samme rum hele tiden.

Venskabet skal have plads til at være deres.

Undgå konstant at spørge om det går godt

“Har I det sjovt?”

“Er alt okay?”

“Hvad laver I?”

“Skal I ikke lege med noget andet?”

Hvis børnene leger fint:

Lad dem.

Du behøver ikke være vært som ved en middagsselskab.

Men vær tilgængelig

Der er forskel på at give plads og at forsvinde.

Hvis børnene har brug for hjælp, skal de kunne komme til dig.

Især mindre børn.

Det kan være ved:

Konflikter.

Sult.

Toilet.

Ked-af-det-hed.

Hjemve.

Noget der går i stykker.

Eller bare fordi legen går i stå.

Hvad gør man, hvis de ikke kan finde på noget?

Det sker.

De står midt i værelset.

“Jeg ved ikke.”

“Jeg ved heller ikke.”

Så kan du komme med to muligheder.

“Vil I spille et spil eller gå udenfor?”

Ikke:

“Vil I tegne, bage, bygge, hoppe, male, spille, gå tur, se film eller lave slime?”

For mange muligheder kan gøre det sværere.

Lad dem gerne kede sig lidt

Du behøver ikke løse stilheden efter 20 sekunder.

Nogle gange kommer legen først, når børnene selv får tid til at finde på noget.

Hvis du altid hopper ind med næste aktivitet, får de mindre plads til selv at styre relationen.

Når de kun vil have skærm

Det kommer an på jeres regler.

Nogle familier er helt fine med gaming eller film på legeaftaler.

Andre vil helst undgå det.

Det vigtigste er, at du selv ved, hvad der gælder hjemme hos jer.

Og hvis den anden familie har klare regler omkring skærm, kan det være en god idé at kende dem.

Skærm kan også være socialt

To børn, der gamer sammen, kan sagtens være socialt sammen.

De taler.

Griner.

Samarbejder.

Men hvis hele legeaftalen bliver:

To børn med hver sin skærm og ingen kontakt,

kan det være værd at hjælpe dem over i noget fælles.

Når børnene vil noget forskelligt

Dit barn vil tegne.

Den anden vil spille fodbold.

Dit barn vil game.

Den anden vil bygge LEGO.

Det er helt normalt.

Hjælp dem eventuelt med at finde en løsning.

“Kunne I starte med det ene og tage det andet bagefter?”

Eller:

“Er der noget tredje, I begge har lyst til?”

Det er faktisk god social træning.

Når dit barn bestemmer for meget

Det kan være fristende at tænke:

“Mit barn er jo bare ivrig.”

Men hvis dit barn hele tiden siger:

“Nu skal vi gøre det her.”

“Nej, sådan.”

“Du må ikke være den.”

“Det er mig, der bestemmer.”

så kan den anden hurtigt miste lysten.

Prøv at minde dit barn diskret om:

“Spørg også, hvad din ven har lyst til.”

Ikke foran alle som en stor irettesættelse.

Bare en lille hjælp.

Når det andet barn bestemmer for meget

Det kan også være svært.

Dit barn ender måske med bare at følge med.

Du behøver ikke straks blande dig.

Men hvis dit barn ser presset ud eller gentagne gange ikke får plads, kan du hjælpe.

“Jeg tror også, vi skal høre, hvad Freja gerne vil.”

Det giver dit barn støtte uden at gøre den anden til skurken.

Når børnene bliver uvenner

Det kommer til at ske.

Legeaftaler er ikke konfliktfrie zoner.

De kan blive uenige om:

Legetøj.

Regler.

Hvem der bestemmer.

Hvem der vandt.

Hvem der startede.

Hvem der må være hvad.

Det betyder ikke, at legeaftalen er mislykket.

Vent et øjeblik før du blander dig

Hvis konflikten er lille, så se om børnene selv finder ud af det.

De kan have glæde af at øve sig.

Men hvis konflikten vokser, eller et barn bliver meget ked af det, så hjælp.

Hjælp med problemet – ikke med at finde en vinder

I stedet for:

“Hvem startede?”

kan du prøve:

“I vil begge have den samme ting. Hvad kan vi gøre?”

Eller:

“Jeg kan høre, I er uenige om reglerne.”

Fokusér på løsningen.

Ikke retssagen.

Hvis nogen bliver fysisk

Så griber den voksne selvfølgelig ind.

Stop situationen.

Skab ro.

Sørg for, at børnene er okay.

Og tal bagefter om, hvad der skete.

Legeaftaler skal være trygge.

Skal børn sige undskyld?

En undskyldning kan være vigtig.

Men det giver ikke altid mening at tvinge et barn til at sige:

“Undskyld.”

mens barnet stadig er rasende.

Hjælp først børnene med at falde ned og forstå situationen.

Derefter kan de reparere.

Når dit barn bliver ked af det

Det kan være ekstra svært, fordi vennen er på besøg.

Du vil måske gerne beskytte dit barn.

Men prøv ikke automatisk at tage dit barns parti.

Lyt til begge.

Hvad skete der?

Hvad prøvede de hver især?

Hvad kan de gøre nu?

Når gæsten bliver ked af det

Det kan føles lidt mere nervepirrende.

“Åh nej. Hvad siger forældrene?”

Fokusér først på barnet.

Hjælp det med at finde ro.

Spørg hvad der skete.

Hvis barnet gerne vil ringe hjem, kan det selvfølgelig være relevant.

Hjemve kan også ske på korte legeaftaler

Især første gang.

Barnet kan pludselig sige:

“Jeg vil hjem.”

Tag det roligt.

Det er ikke et tegn på, at jeres hjem er forfærdeligt.

Nogle børn bliver bare utrygge, når det går op for dem:

“Min mor er faktisk ikke her.”

Pres ikke barnet til at blive

Hvis gæsten virkelig gerne vil hjem, så kontakt forældrene.

Det er bedre at slutte legeaftalen tidligere end at gøre den til en kamp.

Der kommer en anden gang.

Når dit eget barn vil hjem fra en legeaftale

Det samme gælder.

Tal kort med barnet.

Er der sket noget?

Er barnet bare utrygt?

Kan situationen løses?

Men hvis barnet virkelig har brug for at komme hjem, så hent det.

Især de første gange handler det om at bygge tryghed.

Lad være med at gøre det pinligt

“Ej, du er da stor nok til at være der.”

“De andre kan sagtens.”

“Du skal ikke være så pylret.”

Det gør sjældent næste legeaftale lettere.

Prøv hellere:

“Okay. Vi prøver igen en anden gang.”

Toilet kan være en overraskende stor ting

Nogle børn synes, det er pinligt at spørge:

“Hvor er toilettet?”

Vis det gerne, når barnet kommer.

“Tasken kan stå her, og toilettet er der.”

Så behøver barnet ikke finde mod til at spørge senere.

Vis de vigtigste ting i hjemmet

Du behøver ikke give rundvisning i 45 minutter.

Men vis:

Toilet.

Hvor tasken kan stå.

Hvor børnene må lege.

Om der er områder, de ikke skal gå ind i.

Det gør hjemmet lidt mere overskueligt.

Kæledyr kan være en stor ting

Jeres hund er måske:

“Verdens sødeste Basse.”

For et andet barn er Basse:

EN ULV.

Spørg gerne på forhånd, om barnet er trygt ved dyr.

Og sørg for, at dyret ikke bliver presset ind i legen.

Regler må gerne være tydelige

Hvis der er regler hjemme hos jer, så sig dem enkelt.

For eksempel:

“Vi spiser ved bordet.”

“Vi hopper ikke i sofaen.”

“I må gerne lege i haven, men ikke gå ud på vejen.”

Det er helt okay, at jeres hjem har regler.

Men lad være med at give hele husreglementet ved døren

“Hej og velkommen. Her er 27 regler.”

Det er ikke nødvendigt.

Tag de vigtigste.

Resten kan du håndtere, hvis det bliver relevant.

Søskende kan komplicere legeaftalen

Dit barn får en ven på besøg.

Lillesøster:

“JEG VIL OGSÅ VÆRE MED.”

Det kan være svært.

Nogle gange kan søskende være med.

Andre gange har dit barn brug for at have sin ven for sig selv.

Tal om det hjemmefra.

Dit barn må godt have sin ven alene

Søskende behøver ikke automatisk inkluderes i hele legeaftalen.

Det kan være sundt, at barnet har egne relationer.

Find eventuelt en anden aktivitet til søskende imens.

Men søskende skal selvfølgelig også behandles ordentligt

“GÅ VÆK!”

er ikke nødvendigvis den bedste løsning.

Hjælp børnene med at sætte grænsen ordentligt.

“Vi vil gerne lege bare os to lige nu.”

Når legen går rigtig godt

Fantastisk.

Lad den gøre det.

Du behøver ikke afbryde med:

“Nu har jeg faktisk planlagt, at I skal bage.”

Hvis børnene har fundet deres egen gode leg, så drop programmet.

Det var målet.

Må de rode?

Ja.

Til en vis grad.

Leg roder.

LEGO.

Tæpper.

Tegnegrej.

Bamser.

Tøj.

Det betyder ikke, at hele hjemmet skal destrueres.

Men lidt kaos er en del af en legeaftale.

Skal gæsten hjælpe med at rydde op?

Det kan være helt fint.

Især hvis børnene har lavet et stort rod sammen.

Gør det naturligt:

“Inden du bliver hentet, hjælper I lige med at få LEGO tilbage i kassen.”

Ikke som straf.

Bare som en del af legen.

Varsl afslutningen

Pludseligt:

“Din mor er her. Farvel!”

kan være svært, hvis børnene er midt i noget.

Sig hellere:

“Der er cirka 15 minutter, til du bliver hentet.”

Så kan børnene afslutte legen.

Stop mens det går godt

Hvis klokken siger:

17.00.

Børnene leger fantastisk.

Så kan det være fristende:

“Vil du ikke bare spise med?”

Nogle gange er det fint.

Andre gange er det smartere at holde den oprindelige aftale.

Især første gang.

Så slutter oplevelsen godt.

Når forælderen kommer for at hente

Du behøver ikke aflevere en fuld rapport.

“De skændtes kl. 15.17, men vi løste det.”

Hvis noget vigtigt er sket:

Fortæl det.

Ellers kan:

“Det gik rigtig fint”

være rigeligt.

Tal med dit barn bagefter

Ikke:

“NÅ? ER I BEDSTE VENNER NU?”

Bare:

“Hvordan var det?”

“Hvad var sjovt?”

“Kunne du tænke dig at lege igen?”

Det giver barnet mulighed for selv at mærke efter.

Lad være med at analysere hvert sekund

“Jeg lagde mærke til, at han ikke grinede, da du sagde…”

Stop.

Legeaftalen behøver ikke gennemgås som kampvideo efter en Champions League-finale.

Hvis barnet havde det godt:

Godt.

Hvis det ikke gik godt

Så tal om det.

“Jeg synes, det virkede lidt svært til sidst. Hvordan oplevede du det?”

Måske siger barnet:

“Jeg vil ikke lege igen.”

Det må barnet gerne.

Ikke alle legeaftaler bliver til venskaber.

En dårlig legeaftale er ikke en katastrofe

Nogle børn fungerer godt i skolen, men ikke hjemme.

Nogle har bare en dårlig dag.

Nogle er trætte.

Nogle passer ikke sammen.

Det er okay.

Det er også sådan, børn lærer, hvem de trives med.

Skal man invitere igen?

Hvis begge børn gerne vil:

Ja.

Også selv om første aftale havde en lille konflikt.

Hvis dit barn ikke har lyst:

Så behøver I ikke.

Venskaber skal ikke drives som et voksendrevet projekt.

Når ingen inviterer tilbage

Det kan være frustrerende.

Men prøv ikke at gøre det til:

“Så inviterer vi heller aldrig igen.”

Der kan være mange grunde til, at andre familier ikke har børn med hjem.

Det vigtigste er, om børnene faktisk trives sammen.

Hvor ofte skal børn have legeaftaler?

Der findes ikke et rigtigt antal.

Nogle børn elsker:

Flere om ugen.

Andre bliver helt trætte af én.

Se på dit barn.

Efter en lang skoledag kan nogle børn have mere brug for:

Sofa.

LEGO.

Ro.

end endnu en social aktivitet.

Legeaftaler skal ikke fylde alle eftermiddage

Et barn kan godt have gode venner uden at have aftaler konstant.

Fri tid hjemme betyder også noget.

Når hverdagen gør legeaftaler svære

Nogle familier ville gerne have flere legeaftaler.

Men klokken 15.30 begynder logistikkens OL.

Barn 1 skal hentes.

Barn 2 skal til fodbold.

Der skal handles.

En voksen sidder i møde.

Aftensmaden eksisterer endnu kun som en ambition.

Det kan gøre spontane legeaftaler svære.

En passer kan give lidt mere fleksibilitet

Hvis jeres hverdag er presset, kan en passer eksempelvis hjælpe med:

Afhentning.

At være hjemme med børnene efter skole.

At følge et barn til fritidsaktivitet.

Eller være den ekstra voksne, der gør en legeaftale lettere at få til at passe ind i eftermiddagen.

På Sitters kan I oprette jer som familie og finde en passer, der passer til jeres konkrete behov.

Hvad skal en passer vide om legeaftaler?

Hvis en passer er sammen med barnet, når det har en ven på besøg, så aftal på forhånd:

Må barnet have venner med hjem?

Hvem må komme?

Skal forældrene godkende det først?

Må børnene gå udenfor?

Hvad er reglerne for snacks og skærm?

Hvornår bliver gæsten hentet?

Jo tydeligere rammer, desto lettere for passeren.

Hvis du selv opretter dig som passer

Legeaftaler kan være en del af en helt almindelig eftermiddag hos en familie.

Hvis du opretter dig som passer, så spørg familien, hvad der gælder.

Du skal ikke selv invitere andre børn hjem uden aftale.

Men hvis familien har planlagt en legeaftale, kan din rolle eksempelvis være:

At være den ansvarlige voksne.

Lave en snack.

Hjælpe ved mindre konflikter.

Og ellers give børnene plads til at lege.

Den hurtige tjekliste til første legeaftale

Inden:

• Har barnet selv lyst?
• Er tidspunktet aftalt?
• Ved I, hvem der henter?
• Kender I eventuelle allergier eller særlige behov?
• Ved barnet nogenlunde, hvad der skal ske?
• Har I én eller to nemme aktiviteter i baghånden?

Under:

• Giv børnene plads
• Vær tilgængelig
• Hjælp kun, når det er nødvendigt
• Sørg for snack og praktiske ting
• Lad små konflikter få en chance for at blive løst

Til sidst:

• Varsl hentning
• Hjælp med oprydning
• Fortæl forælderen, hvis noget vigtigt er sket
• Spørg dit barn bagefter, hvordan det var

Den perfekte legeaftale findes ikke

Måske leger børnene fantastisk i tre timer.

Måske bruger de 20 minutter på at diskutere, hvem der skal være hund.

Måske ender de med at se en film.

Måske bager I.

Måske bliver én ked af det.

Måske spørger de allerede ved afhentning:

“Hvornår kan vi lege igen?”

Alt det kan være en helt normal legeaftale.

Målet er ikke perfektion.

Målet er, at børnene får mulighed for at være sammen og lære relationen at kende.

Konklusion

Den første legeaftale behøver ikke være stor.

Invitér et barn, dit barn gerne vil være sammen med.

Hold aftalen overskuelig.

Aftal de praktiske ting med den anden familie.

Hav et par aktiviteter klar.

Giv børnene plads.

Vær tilgængelig.

Og forvent, at der godt må være små konflikter undervejs.

Du behøver ikke skabe den perfekte eftermiddag.

Du skal bare skabe nogle trygge rammer.

Resten må børnene selv fylde ud.

Hvis jeres eftermiddage er svære at få til at hænge sammen, kan I på Sitters oprette jer som familie og finde en passer, der eksempelvis kan hjælpe med afhentning eller være der, når børnene kommer hjem fra skole.

Og hvis du selv gerne vil være en ekstra tryg voksen i en families hverdag, kan du oprette dig som passer.

For en legeaftale behøver ikke ende med:

“Nu er vi bedste venner.”

Nogle gange er det mere end nok, at barnet siger:

“Det var hyggeligt. Skal vi gøre det igen?”