Hvis du gerne vil give dit barn eller barnebarn en større pengegave, er det vigtigt at kende reglerne.

En gave kan være helt skattefri inden for bestemte grænser, mens større gaver kan udløse gaveafgift.

Det gælder både kontante pengegaver og værdien af andre gaver.

I denne guide gennemgår vi reglerne for 2026, så du kan få overblik over, hvor meget du kan give, hvem der kan modtage gaven, og hvad du skal gøre, hvis beløbet overstiger den afgiftsfrie grænse.

Hvor meget må man give sit barn i 2026?

I 2026 kan en forælder give sit barn op til 80.000 kr. afgiftsfrit.

Beløbsgrænsen reguleres løbende, så det er vigtigt at bruge den aktuelle grænse for det år, hvor gaven gives.

Hvis begge forældre giver en gave, kan de som udgangspunkt hver give op til den afgiftsfrie grænse.

Det betyder, at et barn i en familie med to gavegivere potentielt kan modtage:

80.000 kr. + 80.000 kr. = 160.000 kr.

uden gaveafgift, hvis betingelserne er opfyldt.

Det er dog vigtigt, at der reelt er tale om gaver fra de personer, der står som gavegivere.

Hvad hvis bedsteforældrene vil give en gave?

Bedsteforældre kan også give afgiftsfrie gaver til deres børnebørn inden for den gældende beløbsgrænse.

Hvis fire bedsteforældre hver giver det maksimale afgiftsfrie beløb, kan et barnebarn derfor modtage et betydeligt samlet beløb uden gaveafgift.

Men hver gave skal vurderes ud fra, hvem der faktisk giver pengene.

Man bør derfor ikke bare overføre et samlet beløb fra én konto og bagefter skrive, at pengene kom fra flere personer.

Hvad hvis man giver mere end den afgiftsfrie grænse?

Det er ikke forbudt at give mere end den afgiftsfrie grænse.

Men den del af gaven, der overstiger grænsen, kan blive omfattet af gaveafgift.

For nærmeste familie er gaveafgiften som hovedregel 15 % af den del af gaven, der overstiger det afgiftsfrie beløb.

Eksempel:

Hvis en forælder giver sit barn 100.000 kr., og den afgiftsfrie grænse er 80.000 kr., er det overskydende beløb:

100.000 kr. - 80.000 kr. = 20.000 kr.

Hvis der skal betales 15 % gaveafgift af dette beløb:

20.000 kr. × 15 % = 3.000 kr.

Det konkrete afgiftsgrundlag skal dog beregnes efter de gældende regler.

Gælder reglerne også for børn under 18 år?

Ja.

Et barn behøver ikke være fyldt 18 år for at modtage en gave.

Men når gaven gives til et mindreårigt barn, skal man være opmærksom på reglerne om forvaltning af barnets formue.

Hvis beløbet er stort, bør man derfor undersøge, hvordan pengene skal administreres.

Kan man give penge direkte til barnet?

Ja.

En pengegave kan eksempelvis overføres til barnets konto.

Ved større beløb er det en god idé at dokumentere:

• Hvem der giver pengene
• Hvem der modtager dem
• Beløbet
• Datoen
• At der er tale om en gave
• Eventuelle betingelser

Det gør det lettere at dokumentere transaktionen senere.

Lav et gavebrev ved større beløb

Ved små fødselsdagsgaver er et formelt gavebrev normalt ikke nødvendigt.

Ved større beløb er det derimod fornuftigt at have dokumentation.

Et gavebrev kan eksempelvis indeholde:

Gavegiver: Navn på forælder eller bedsteforælder

Modtager: Barnets navn

Beløb: Det præcise beløb

Dato: Hvornår gaven gives

Formål: Eventuelt hvad gaven er tiltænkt

Underskrifter: Gavegiver og eventuelt modtager/værge

Et gavebrev kan være særligt nyttigt, hvis der senere opstår spørgsmål om, hvor pengene kom fra.

Må gaven bruges til bolig?

Ja.

En forælder kan eksempelvis give sit barn penge, som barnet bruger til:

• Udbetaling på bolig
• Køb af lejlighed
• Renovering
• Indskud
• Andre boligudgifter

Men hvis gaven overstiger den afgiftsfrie grænse, skal man stadig forholde sig til gaveafgiften.

Det er altså ikke sådan, at en gave automatisk bliver afgiftsfri, fordi pengene bruges til en bolig.

Kan forældre hjælpe med udbetalingen til en bolig?

Ja.

Det er almindeligt, at forældre hjælper deres voksne børn med økonomien, når de skal købe bolig.

Det kan ske på flere forskellige måder.

Model 1: Pengegave

Forældrene giver barnet et beløb.

Model 2: Familielån

Forældrene låner barnet pengene.

Model 3: Kombination

En del gives som gave, mens resten lånes.

Det er vigtigt at holde forskel på en gave og et lån.

Et reelt lån skal kunne dokumenteres som et lån.

Hvad er et familielån?

Et familielån er et lån mellem familiemedlemmer.

For eksempel kan forældrene låne deres barn 300.000 kr. til boligkøb.

Barnet skylder herefter pengene tilbage.

Hvis lånet skal være rentefrit, skal det struktureres korrekt.

Det er derfor en god idé at få udarbejdet et ordentligt gældsbrev.

Må et familielån være rentefrit?

Et familielån kan efter de relevante regler være rentefrit.

Men det skal være et reelt lån.

Hvis der aldrig har været en reel forventning om tilbagebetaling, kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt der i virkeligheden er tale om en gave.

Dokumentationen er derfor vigtig.

Hvad er et anfordringslån?

Et anfordringslån er et lån, hvor långiver kan kræve lånet tilbagebetalt med kort varsel efter lånets vilkår.

Anfordringslån bruges blandt andet i familieforhold, hvor forældre hjælper børn økonomisk.

Hvis du overvejer et større familielån, bør du få rådgivning om den konkrete konstruktion.

Kan man kombinere gave og lån?

Ja.

Et eksempel kunne være:

• Forældre giver 80.000 kr. som gave
• Forældre låner barnet 300.000 kr.
• Barnet finansierer resten gennem bank eller realkredit

Det kan være en måde at hjælpe barnet på uden at hele beløbet nødvendigvis er en gave.

Men gave og lån skal holdes klart adskilt.

Kan bedsteforældre give penge til børnebørn?

Ja.

Bedsteforældre kan give gaver til børnebørn inden for de gældende regler.

Det kan være:

• Kontanter
• Pengeoverførsel
• Aktier
• Værdipapirer
• Andre aktiver

Ved større gaver bør værdien dokumenteres.

Hvad hvis gaven er en bil?

Gaven behøver ikke være penge.

Hvis en forælder eksempelvis giver sit barn en bil, skal man se på bilens værdi.

Det er værdien af gaven, der er relevant.

Det samme gælder eksempelvis:

• En motorcykel
• Smykker
• Aktier
• Et sommerhus
• En bolig
• Andre værdifulde aktiver

Hvad hvis man giver aktier?

Aktier kan også gives som gave.

Her skal man være opmærksom på, hvordan værdien fastsættes, og om overdragelsen udløser andre skattemæssige konsekvenser.

Det kan derfor være en god idé at få professionel rådgivning ved større aktieoverdragelser.

Hvad hvis man giver et sommerhus?

Et sommerhus kan overdrages til børn, men det er en langt mere kompleks transaktion end en almindelig pengegave.

Her kan der være spørgsmål om:

• Ejendomsværdi
• Gaveafgift
• Skat
• Finansiering
• Ejendomsværdiskat
• Ejerskab
• Fremtidigt salg

Ved en større ejendomsoverdragelse bør man derfor få konkret rådgivning.

Kan man give gaver hvert år?

Ja.

Gaver kan gives flere år i træk.

Hvis man hvert år holder sig inden for den gældende afgiftsfrie grænse, kan man løbende overføre penge til børn eller børnebørn uden gaveafgift, forudsat at betingelserne er opfyldt.

Det kan eksempelvis bruges som en del af en langsigtet formueoverførsel.

Kan begge forældre give det samme barn en gave?

Ja.

Hvis begge forældre er selvstændige gavegivere, kan de hver give en gave inden for den gældende afgiftsfrie grænse.

Det kan give en større samlet afgiftsfri overførsel til barnet.

Dokumentationen bør dog tydeligt vise, hvem der har givet hvad.

Hvad hvis pengene kommer fra én konto?

Det er ikke nødvendigvis et problem, at pengene teknisk overføres fra én konto.

Men hvis flere personer skal anses som gavegivere, skal det kunne dokumenteres, at gaverne faktisk kommer fra dem.

Det kan derfor være en fordel at holde transaktionerne tydelige.

Skal man betale skat af en gave fra sine forældre?

En gave inden for reglerne om afgiftsfrie gaver udløser ikke almindelig indkomstskat hos barnet.

Hvis gaven overstiger den afgiftsfrie grænse, kan der i stedet være tale om gaveafgift.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem:

Indkomstskat

og

Gaveafgift.

Er pengegaver fra bedsteforældre skattepligtige?

Gaver fra bedsteforældre kan være omfattet af gaveafgiftsreglerne.

Hvis gaven holder sig inden for den relevante afgiftsfrie grænse, er der som udgangspunkt ingen gaveafgift.

Ved større beløb skal reglerne undersøges nærmere.

Hvem skal betale gaveafgiften?

Det er som udgangspunkt modtageren, der hæfter for gaveafgiften.

Giveren kan dog i praksis vælge at betale afgiften.

Hvis giveren betaler afgiften for modtageren, skal man være opmærksom på, hvordan dette behandles efter reglerne.

Skal gaven anmeldes?

Hvis gaven er afgiftspligtig, skal den anmeldes efter de gældende regler.

Det er derfor ikke nok bare at overføre pengene.

Ved større gaver bør man sikre sig, at gaveanmeldelsen bliver indsendt korrekt og rettidigt.

Hvad hvis man glemmer at anmelde gaven?

Hvis en gave er afgiftspligtig, kan manglende anmeldelse give problemer.

Der kan blandt andet komme:

• Gaveafgift
• Renter
• Eventuelle yderligere konsekvenser

Hvis du opdager, at en gave ikke er blevet anmeldt korrekt, bør du få styr på det hurtigst muligt.

Gaver til børn og arv

Gaver kan også spille en rolle i forbindelse med arveplanlægning.

Hvis forældre løbende giver deres børn penge, kan det påvirke, hvor meget hvert barn senere modtager.

Det er derfor vigtigt at tænke over, om gaverne skal:

• Modregnes i senere arv
• Gives som forskud på arv
• Være uden betydning for den senere arv

Hvis det er vigtigt for familien, bør det fremgå tydeligt af dokumentationen.

Hvad er forskellen på gave og arveforskud?

En gave gives uden nødvendigvis at skulle modregnes i senere arv.

Et arveforskud er derimod en gave, hvor det er aftalt, at beløbet skal modregnes i modtagerens senere arv.

Hvis familien ønsker arveforskud, bør det dokumenteres klart.

Hvad hvis man har flere børn?

Hvis du har flere børn, kan det være relevant at tænke over lighed mellem børnene.

Hvis ét barn eksempelvis får 200.000 kr. til bolig, mens et andet ikke får noget, kan det senere give konflikter.

Derfor kan det være en god idé at skrive ned, om en større gave er:

• En almindelig gave
• Et arveforskud
• Et lån

Det kan spare familien for mange problemer senere.

Eksempel: To forældre hjælper deres barn

Forestil dig, at et ungt par gerne vil købe bolig.

Forældrene ønsker at hjælpe med 160.000 kr.

Hvis begge forældre hver giver deres barn et beløb inden for den gældende afgiftsfrie grænse, kan hjælpen i et eksempel bestå af:

80.000 kr. fra forælder 1

80.000 kr. fra forælder 2

I alt: 160.000 kr.

Hvis familien ønsker at hjælpe med endnu mere, kan resten eksempelvis struktureres som et reelt familielån.

Det konkrete setup bør vurderes efter de gældende skatte- og afgiftsregler.

Eksempel: Bedsteforældre sparer op til et barnebarn

Bedsteforældre kan vælge at give deres barnebarn en årlig gave.

Hvis flere bedsteforældre giver gaver, skal hver gave vurderes ud fra den enkelte gavegiver og de gældende regler.

En familie kan derfor planlægge flere mindre overførsler over en længere periode.

Det kan være en enkel måde at hjælpe barnet økonomisk på.

Hvad skal man være forsigtig med?

Der er især fem ting, man bør være opmærksom på:

1. Glem ikke gaveafgiften

En stor gave er ikke automatisk skattefri.

2. Bland ikke gave og lån sammen

Hvis det er et lån, bør det dokumenteres som et lån.

3. Dokumentér større beløb

Et simpelt gavebrev kan være meget værd senere.

4. Tænk på søskende

Store forskelle mellem børn kan senere give konflikter.

5. Få rådgivning ved store værdier

Boliger, virksomheder, aktier og meget store pengegaver kan være væsentligt mere komplicerede end almindelige pengegaver.

En enkel huskeliste

Hvis du vil give dit barn eller barnebarn en større gave, kan du starte sådan:

1. Find den aktuelle afgiftsfrie grænse for året.
2. Find ud af, hvem der er gavegiver.
3. Beregn gavens samlede værdi.
4. Undersøg, om gaven overstiger den afgiftsfrie grænse.
5. Lav dokumentation.
6. Overvej et gavebrev ved større beløb.
7. Undersøg gaveafgift, hvis grænsen overskrides.
8. Overvej om gaven skal være arveforskud.
9. Hvis det er et lån, lav et gældsbrev.
10. Søg rådgivning ved større aktiver eller ejendomme.

Konklusion

Det kan være en stor hjælp for børn og børnebørn at modtage økonomisk støtte fra familien.

Men jo større gaven er, desto vigtigere bliver det at gøre det korrekt.

En almindelig pengegave inden for den afgiftsfrie grænse er forholdsvis enkel.

Større beløb kræver derimod mere opmærksomhed på gaveafgift, dokumentation, arveforhold og eventuelt familielån.

Det vigtigste er derfor at kende reglerne før pengene bliver overført.

Ved større gaver bør du altid kontrollere de aktuelle satser og regler hos Skattestyrelsen eller få konkret rådgivning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget må man give sit barn i 2026?

Den afgiftsfrie gavegrænse skal altid kontrolleres for det aktuelle år. Ved større gaver kan der være gaveafgift af det beløb, der overstiger grænsen.

Hvor meget må bedsteforældre give deres børnebørn?

Bedsteforældre kan give afgiftsfrie gaver inden for den gældende årlige grænse, hvis betingelserne er opfyldt.

Skal man betale skat af pengegaver?

Gaver mellem personer, der er omfattet af gaveafgiftsreglerne, beskattes efter reglerne om gaveafgift frem for almindelig indkomstskat.

Kan begge forældre give en gave til det samme barn?

Ja. Hvis begge reelt er gavegivere, kan de hver give en gave inden for den relevante afgiftsfrie grænse.

Kan man give penge til sit barn til en bolig?

Ja. En forælder kan hjælpe sit barn med boligkøb gennem en gave, et lån eller en kombination.

Hvad er forskellen på en gave og et familielån?

En gave skal ikke betales tilbage. Et familielån er derimod et lån, som barnet som udgangspunkt skylder tilbage.

Skal man lave et gavebrev?

Det er ikke nødvendigt ved alle små gaver, men ved større beløb kan et gavebrev være en god måde at dokumentere overførslen på.

Kan en gave være et arveforskud?

Ja. Hvis familien ønsker, at gaven senere skal modregnes i arven, bør det dokumenteres tydeligt.

Hvad hvis man giver mere end den afgiftsfrie grænse?

Den del af gaven, der overstiger den relevante grænse, kan være omfattet af gaveafgift.

Hvor finder man de aktuelle regler?

De aktuelle satser og regler bør kontrolleres hos Skattestyrelsen, før en større gave gennemføres.