Graviditetskvalme behøver ikke kun komme om morgenen. For nogle gravide kan kvalmen være til stede næsten hele dagen.
Det kan være en god idé at:
- spise små måltider flere gange om dagen
- drikke små mængder væske ofte
- undgå de lugte og fødevarer, der udløser kvalmen
- have en lille snack ved sengen
- få frisk luft
- sørge for tilstrækkelig hvile
- vælge kolde fødevarer, hvis varm mad giver mere kvalme
Prøv dig frem og find ud af, hvad der fungerer bedst for dig.
Hvad hvis jeg har svært ved at spise?

Det kan være svært at spise normalt, når man har meget kvalme.
I en periode kan det vigtigste være, at du får noget mad og væske i dig. Du behøver ikke føle dårlig samvittighed, hvis din kost ikke er helt, som den plejer.
Når kvalmen bliver bedre, kan du gradvist vende tilbage til en mere varieret kost.
Hvis du næsten ikke kan spise eller drikke, bør du kontakte læge eller jordemoder.
