Hvornår skal børn begynde at få lommepenge, og hvor meget er egentlig passende?

Der findes ikke ét rigtigt svar. Det afhænger blandt andet af barnets alder, hvad pengene skal bruges til, og hvor meget ansvar barnet allerede kan håndtere.

Lommepenge kan dog være en god måde at lære børn om penge på. De kan få erfaring med at spare op, prioritere og mærke konsekvensen af egne valg.

Hvornår skal børn begynde at få lommepenge?

Nogle børn begynder at interessere sig for penge allerede omkring 5-årsalderen.

For andre giver det mere mening at begynde, når barnet starter i skole.

Der er derfor ingen grund til at følge en bestemt alder slavisk.

Et godt tidspunkt kan være, når barnet begynder at forstå, at penge kan bruges på forskellige ting, og at man ikke nødvendigvis kan købe alt på én gang.

Hvor meget skal børn have i lommepenge?

Beløbet bør passe til barnets alder og til, hvad barnet selv forventes at betale.

Som inspiration har Nordea opgjort gennemsnitlige månedlige lommepenge til:

Tallene er gennemsnit og bør ikke ses som en facitliste.

Det vigtigste er, at beløbet passer til familiens egne aftaler.

Et forslag til lommepenge efter alder

Her er et eksempel, du kan bruge som inspiration:

5-6 år

10-20 kr. om ugen

Fokus bør være på at forstå, at penge kan gemmes og bruges senere.

7-9 år

20-40 kr. om ugen

Barnet kan begynde at spare op til mindre ting og selv vælge, hvornår pengene skal bruges.

10-12 år

40-75 kr. om ugen

Barnet kan gradvist få mere ansvar for egne småindkøb.

13-14 år

100-200 kr. om måneden eller mere

Her kan man begynde at tale mere konkret om budget, opsparing og forbrug.

15-17 år

200-500 kr. om måneden eller mere

Teenagerens behov varierer meget. Hvis barnet har fritidsjob, kan lommepengene også ændres eller helt bortfalde.

Beløbene ovenfor er forslag og ikke officielle satser.

Skal lommepenge være betaling for pligter?

Det er et af de store spørgsmål.

Der findes grundlæggende flere modeller.

Model 1: Fast lommepenge

Barnet får et fast beløb hver uge eller måned, uanset om der er udført ekstra opgaver.

Almindelige ting som at rydde op på værelset, hjælpe med bordet eller lægge sit tøj på plads kan ses som en del af det at være en del af familien.

Model 2: Penge for ekstra opgaver

Barnet kan tjene ekstra penge ved at udføre opgaver ud over de normale pligter.

Det kan eksempelvis være:

• Vaske bilen
• Hjælpe i haven
• Rydde op i garagen
• Hjælpe med større rengøring

Denne model kan lære barnet sammenhængen mellem arbejde og indtjening.

Model 3: Fast beløb + mulighed for ekstra

Det kan være en god mellemvej.

Barnet får et fast beløb, men kan tjene ekstra ved særlige opgaver.

Nordea anbefaler blandt andet at skelne mellem almindelige pligter og ekstra arbejde.

Skal børn have lommepenge hver uge eller hver måned?

For yngre børn kan en ugentlig udbetaling være lettere at forstå.

Hvis barnet får 30 kr. hver fredag, bliver sammenhængen mellem tid og penge konkret.

Når barnet bliver ældre, kan månedlige lommepenge være en god måde at introducere budgettering på.

Teenageren kan eksempelvis få et fast beløb og selv lære at få pengene til at række hele måneden.

Hvad skal lommepengene bruges til?

Det afhænger af barnets alder.

For et mindre barn kan pengene være til:

• Slik
• Små legetøj
• Samlekort
• Små gaver
• Spil eller hobbyting

For et større barn kan pengene måske også dække:

• Snacks
• Tøj
• Biografture
• Gaver til venner
• Fritidsaktiviteter
• Små personlige køb

Jo mere barnet selv skal betale, desto vigtigere bliver det at tilpasse lommepengene.

Skal forældrene give ekstra penge, når barnet har brugt sine lommepenge?

Hvis målet er at lære barnet at administrere penge, kan det være en god idé at holde fast i den aftale, I har lavet.

Hvis barnet bruger alle pengene den første dag, kan det være en vigtig læring at opleve, at der ikke kommer flere penge med det samme.

Det betyder ikke, at barnet skal stå uden nødvendige ting.

Det handler om at skelne mellem behov og ønsker.

Nordea anbefaler netop, at forældre ikke automatisk giver flere lommepenge, når det aftalte beløb er brugt.

Lær barnet at dele pengene op

En enkel metode er at dele pengene i tre dele:

Brug – Spar – Giv

Eksempel:

Hvis barnet får 100 kr., kan familien aftale:

• 50 kr. til forbrug
• 40 kr. til opsparing
• 10 kr. til gaver eller velgørenhed

Fordelingen kan naturligvis være helt anderledes.

Pointen er at lære barnet, at man kan bruge penge på flere forskellige måder.

Gør opsparing konkret

Det kan være svært for et lille barn at forstå værdien af at spare op i flere måneder.

Lav derfor et konkret mål.

Hvis barnet ønsker noget til 300 kr., kan I eksempelvis lave en lille opsparingsplan.

Mål: 300 kr.

Opsparing hver uge: 30 kr.

Så kan barnet se, hvordan beløbet langsomt vokser.

Det gør opsparing mere konkret og kan samtidig lære barnet tålmodighed.

Lad barnet opleve konsekvenserne

Hvis barnet bruger alle sine penge på én dag, kan det være fristende straks at sige:

“Så køber vi bare den anden ting for dig.”

Men hvis det er et ufarligt og almindeligt køb, kan det være mere lærerigt at lade barnet opleve, at pengene er brugt.

Det betyder ikke, at barnet skal straffes.

Det er bare en naturlig konsekvens af et økonomisk valg.

Tal om priser

Økonomi behøver ikke være en stor samtale.

Du kan inddrage barnet i hverdagen.

Når I handler, kan du eksempelvis spørge:

“Vil du helst have den lille til 15 kr. eller den store til 25 kr.?”

Eller:

“Hvis du sparer 20 kr. hver uge, hvor lang tid går der så, før du har 200 kr.?”

På den måde bliver matematik og økonomi en del af hverdagen.

Lær barnet forskellen på behov og ønsker

En vigtig økonomisk færdighed er at forstå forskellen mellem noget, man har brug for, og noget, man gerne vil have.

Eksempel:

Behov: mad, overtøj, sko.

Ønske: det nyeste spil, slik eller et nyt stykke legetøj.

Det betyder ikke, at ønsker er forkerte.

Det handler om at lære barnet, at penge skal prioriteres.

Skal man give lommepenge for gode karakterer?

Det er et personligt valg.

Hvis målet er at lære barnet økonomisk ansvar, kan det være mere naturligt at knytte eventuelle ekstra penge til konkrete opgaver eller ansvar frem for karakterer.

Skolearbejde kan i stedet ses som barnets eget ansvar.

Lommepenge til teenagere

Teenagerens økonomi bliver ofte mere kompleks.

Der kommer måske:

• Fritidsjob
• Mobiltelefon
• Transport
• Tøj
• Venner
• Fester
• Gaver
• Fritidsaktiviteter

Derfor kan det være en god idé at lave en tydelig aftale om, hvad lommepengene skal dække.

Hvis teenageren får et fritidsjob, kan I også tale om, hvor meget der skal bruges, og hvor meget der skal spares.

Lommepenge og fritidsjob

Når barnet får fritidsjob, ændrer økonomien sig.

I kan eksempelvis aftale:

Løn → forbrug + opsparing + eventuelle faste udgifter

Det kan være en god overgang fra lommepenge til at lære at styre sin egen økonomi.

For unge gælder der særlige regler for fritidsjob, som afhænger af alder og situation.

Lommepenge på konto eller kontant?

Begge dele kan fungere.

Kontanter

Fordelen er, at barnet fysisk kan se pengene.

Det kan være særligt lærerigt for mindre børn.

Konto

En konto kan være praktisk for større børn.

Barnet kan gradvist lære at følge saldoen og se, hvordan pengene bliver brugt.

Nogle banker tilbyder også løsninger, hvor børn kan følge deres opsparing og lommepenge digitalt.

Skal børn have betalingskort?

Der er ikke én bestemt alder, hvor alle børn skal have betalingskort.

Det afhænger af barnets modenhed og familiens behov.

Når barnet får kort, kan det samtidig være en god anledning til at lære:

• Hvad en saldo er
• Hvordan man tjekker sit forbrug
• At et kort ikke giver adgang til uendelige penge
• Hvor meget der er tilbage
• Hvorfor man skal passe på sine kortoplysninger

Lommepenge og digitale betalinger

Når børn bruger digitale betalinger, kan penge føles mindre virkelige.

Et barn, der fysisk giver 50 kr. for noget, kan lettere se, at pengene er væk.

På en konto kan det være sværere at mærke.

Derfor kan det være en god idé regelmæssigt at gennemgå kontoen sammen med barnet.

De 7 bedste regler for lommepenge

1. Lav en fast aftale

Barnet skal vide, hvornår pengene kommer.

2. Vær tydelig om beløbet

Undgå at ændre beløbet hele tiden.

3. Tal om, hvad pengene skal dække

Især når barnet bliver ældre.

4. Lad barnet træffe nogle valg

Små økonomiske fejl kan være lærerige.

5. Tal om opsparing

Hjælp barnet med at sætte konkrete mål.

6. Undgå at redde barnet hver gang

Hvis alle lommepengene er brugt, kan det være en del af læringen at vente.

7. Tilpas modellen med alderen

Et system, der fungerer for en 7-årig, fungerer ikke nødvendigvis for en 15-årig.

5 fejl forældre bør undgå

Fejl 1: At give for mange penge

Hvis barnet aldrig behøver prioritere, lærer det mindre om økonomi.

Fejl 2: At kontrollere alle køb

Barnet skal gradvist lære at træffe egne valg.

Fejl 3: At ændre aftalen hele tiden

Faste rammer gør det lettere for barnet at forstå økonomien.

Fejl 4: At bruge penge som straf

Økonomisk læring fungerer bedst, når barnet forstår reglerne på forhånd.

Fejl 5: Aldrig at tale om penge

Penge bør ikke være et tabu.

Børn kan gradvist lære om økonomi gennem helt almindelige samtaler.

En enkel lommepengeaftale

I kan lave en aftale sammen:

Jeg får: ___ kr.

Jeg får dem: hver uge / hver måned

Mine penge må jeg bruge på: ___

Jeg vil spare op til: ___

Jeg sparer: ___ kr. hver gang

Jeg kan tjene ekstra ved: ___

Når pengene er brugt: venter jeg til næste udbetaling

Når barnet bliver ældre, kan aftalen løbende ændres.

Det vigtigste at huske

Lommepenge handler ikke kun om beløbet.

Det handler om at give barnet mulighed for at øve sig i at håndtere penge, træffe valg og forstå konsekvenser.

Start simpelt.

Tal om penge.

Lad barnet spare op.

Lad barnet lave små fejl.

Og tilpas ansvaret, efterhånden som barnet bliver ældre.

Målet er ikke at lære barnet at have flest penge – men at lære barnet at håndtere dem.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår skal børn begynde at få lommepenge?

Mange familier begynder omkring skolestart, men barnet kan godt introduceres til penge tidligere, hvis det viser interesse.

Hvor meget lommepenge skal en 7-årig have?

Der findes ingen fast sats. Et mindre ugentligt beløb kan være passende, hvis det passer til familiens økonomi og det ansvar, barnet har.

Hvor meget lommepenge skal en 10-årig have?

Det afhænger af, hvad pengene skal dække. Et fast ugentligt eller månedligt beløb kan give barnet mulighed for både at bruge og spare op.

Skal børn have lommepenge for pligter?

Det kan man vælge, men en anden model er at give faste lommepenge og kun betale for særlige ekstraopgaver.

Skal teenagere have lommepenge?

Det kan være en god måde at lære teenageren at budgettere på, især hvis I aftaler, hvilke udgifter lommepengene skal dække.

Hvad hvis barnet bruger alle pengene med det samme?

Hvis det drejer sig om frivilligt forbrug, kan det være lærerigt at lade barnet vente til næste lommepengeudbetaling.

Hvordan lærer man børn at spare op?

Lad barnet vælge et konkret mål og følg sammen, hvor meget der mangler. Det gør opsparing mere synlig.

Skal lommepenge være kontanter?

Nej. Kontanter kan være gode til mindre børn, mens konto og digitale løsninger kan være praktiske for større børn.

Hvornår skal et barn have betalingskort?

Der findes ikke én rigtig alder. Det afhænger af barnets modenhed, behov og familiens valg.

Hvad er det vigtigste ved lommepenge?

At barnet får mulighed for at øve sig i at træffe økonomiske valg inden for trygge rammer.

Kilder og faktatjek

Anbefalingerne i artiklen er baseret på generel økonomisk vejledning om børn og lommepenge. Nordea beskriver blandt andet, at lommepenge kan bruges til at lære børn om værdien af penge, opsparing og budgettering, og banken offentliggør gennemsnitlige lommepengebeløb fordelt på alder.

Beløbene i vores foreslåede aldersguide er redaktionelle eksempler og ikke officielle anbefalinger. Familien bør vælge et niveau, der passer til barnets alder, ansvar og familiens økonomi.