Når to forældre går fra hinanden, ændrer økonomien sig ofte fra den ene dag til den anden.
Der kommer måske to boliger, to husholdninger og flere faste udgifter.
Samtidig skal barnet stadig have mad, tøj, fritidsaktiviteter, skoleudstyr og meget andet.
Det store spørgsmål er derfor ofte:
Hvem skal egentlig betale hvad?
Der findes ikke én regel, der bestemmer alle barnets udgifter. Nogle udgifter følger offentlige regler, mens andre skal aftales mellem forældrene.
Her får du et samlet overblik over de vigtigste økonomiske spørgsmål efter et brud.
Først: Barnets økonomi og forældrenes økonomi
Når forældrene går fra hinanden, er det vigtigt at skelne mellem:
- Offentlige ydelser
- Børnebidrag
- Barnets almindelige udgifter
- Ekstraordinære udgifter
- Forældrenes egne bolig- og leveomkostninger
At barnet opholder sig hos begge forældre betyder ikke nødvendigvis, at alle udgifter automatisk skal deles 50/50.
Hvem forsørger barnet?
Begge forældre har som udgangspunkt et ansvar for at forsørge deres barn.
Forsørgelsen kan blandt andet ske ved, at forældrene hver især betaler barnets udgifter, mens barnet opholder sig hos dem.
I andre familier betaler den ene forælder et børnebidrag til den anden.
Det afhænger blandt andet af samværsordningen og forældrenes økonomiske forhold.
Hvad er børnebidrag?
Børnebidrag er et bidrag fra den ene forælder til barnets forsørgelse.
Det er vigtigt at skelne mellem børnebidrag og børne- og ungeydelse.
Børnebidrag: betaling mellem forældrene.
Børne- og ungeydelse: en offentlig ydelse til familier med børn.
De to ting er altså ikke det samme.
Skal den ene forælder altid betale børnebidrag?
Nej.
Hvis barnet bor mest hos den ene forælder, kan børnebidrag være relevant.
Ved en reel deleordning, hvor barnet opholder sig omtrent lige meget hos begge, kan situationen være anderledes.
Der findes derfor ikke en regel om, at den forælder, der tjener mest, automatisk skal betale børnebidrag.
Den konkrete situation skal vurderes efter de gældende regler.
Hvem får børne- og ungeydelsen?
Det afhænger af blandt andet barnets bopæl og forældrenes forhold.
Hvis forældrene bor hver for sig, gælder der særlige regler for fordelingen.
Ved deleordninger kan ydelsen i relevante tilfælde deles mellem forældrene.
Det er derfor vigtigt ikke at blande reglerne om børne- og ungeydelse sammen med reglerne om børnebidrag.
Hvad med børnetilskud?
Børnetilskud er en anden type ydelse.
Der findes blandt andet særlige regler for enlige forsørgere.
At være separeret eller skilt er dog ikke alene nok til at afgøre, om man er berettiget til en bestemt ydelse.
Den faktiske familiesituation er afgørende.
Hvem betaler daginstitution?
Daginstitution er en af de faste udgifter, som forældrene skal have styr på.
Det kan være:
- Vuggestue
- Dagpleje
- Børnehave
- SFO
- Fritidsordning
Hvordan betalingen fordeles mellem forældrene, kan afhænge af kommunens regler, barnets forhold og forældrenes aftale.
Hvis der er økonomisk friplads, kan det også påvirke den faktiske betaling.
Hvad hvis barnet har friplads?
Økonomisk fripladstilskud afhænger blandt andet af husstandens indkomst og de gældende regler.
Når forældrene går fra hinanden, kan husstandens økonomi ændre sig.
Det kan derfor være relevant at få kommunen til at genberegne forholdene.
Hvem betaler tøjet?
Det er et klassisk konfliktpunkt.
Der findes ikke én regel om, at den ene forælder skal betale alt barnets tøj.
Forældrene kan eksempelvis vælge:
Model 1:
Barnet har tøj begge steder.
Model 2:
Forældrene deler alle større tøjindkøb.
Model 3:
Hver forælder betaler det tøj, barnet bruger hos dem.
Ingen løsning passer til alle familier.
Hvem betaler sko?
Sko kan være en større udgift, især mens barnet vokser hurtigt.
Det kan være en god idé at behandle sko som en fælles udgift.
Det samme kan gælde:
- Vinterstøvler
- Regntøj
- Cykelhjelm
- Sportsudstyr
- Flyverdragt
Hvis barnet kun har ét sæt af en bestemt ting, er det ofte oplagt at aftale, hvem der betaler.
Hvem betaler fritidsaktiviteter?
Fritidsaktiviteter bør helst aftales mellem forældrene.
Det kan eksempelvis være:
- Fodbold
- Håndbold
- Ridning
- Musik
- Svømning
- Gymnastik
- Spejder
En simpel løsning er at dele kontingentet 50/50.
Men hvis forældrenes økonomi er meget forskellig, kan de også aftale en anden fordeling.
Hvad hvis den ene forælder ikke har råd?
Det er her, økonomiske konflikter ofte opstår.
Hvis den ene forælder eksempelvis tjener 25.000 kr. om måneden og den anden 55.000 kr., kan en ren 50/50-model være svær at få til at fungere.
Forældrene kan derfor vælge at fordele bestemte udgifter efter økonomisk formåen.
Det er dog vigtigt at skelne mellem en frivillig aftale og det, der følger af de officielle regler.
Hvem betaler barnets telefon?
Når barnet bliver større, kommer der nye udgifter.
En telefon kan eksempelvis bestå af:
- Selve telefonen
- Abonnement
- Forsikring
- Reparation
- Tilbehør
Forældrene bør aftale, om det er en fælles udgift.
Hvem betaler computer?
En computer kan være en betydelig udgift.
Hvis barnet har brug for en computer til skole, kan forældrene aftale, at udgiften deles.
Det samme kan gælde:
- Tablet
- Chromebook
- Høretelefoner
- Printer
- Skærm
Ved større køb bør forældrene aftale beløbet på forhånd.
Hvem betaler barnets cykel?
En cykel er et godt eksempel på en udgift, der ofte bør aftales.
Hvis cyklen bruges hos begge forældre, kan det være naturligt at dele udgiften.
Hvis barnet har behov for en ny cykel, kan forældrene aftale:
“Vi deler alle større køb over 1.000 kr. med 50/50.”
Det gør økonomien mere forudsigelig.
Hvad med fødselsdage?
Fødselsdagsudgifter kan hurtigt blive større end forventet.
Der kan være:
- Gave
- Fest
- Mad
- Aktiviteter
- Invitationer
- Transport
Forældrene kan vælge at holde hver deres arrangement eller samarbejde om én fælles fødselsdag.
Hvem betaler julegaver?
Det bør også aftales.
Hvis begge forældre køber gaver til barnet hver for sig, er der ikke nødvendigvis noget problem.
Men hvis forældrene har en fælles økonomisk aftale, kan de vælge at sætte et samlet gavebudget.
Hvem betaler ferier?
Her bliver forskellen mellem almindelige udgifter og egne udgifter vigtig.
Hvis mor tager barnet med til Spanien, vil mor som udgangspunkt selv betale sin egen ferie og de udgifter, hun vælger at afholde på turen.
Det betyder ikke nødvendigvis, at far skal betale halvdelen.
Forældrene kan dog naturligvis aftale noget andet.
Hvad med skoleudgifter?
Skole kan medføre mange forskellige udgifter:
- Skoletaske
- Computer
- Lejrskole
- Klassearrangementer
- Sportsudstyr
- Skolematerialer
- Transport
Det er en god idé at aftale, hvilke udgifter der betragtes som fælles.
Hvad med efterskole?
Efterskole kan være en meget stor økonomisk beslutning.
Hvis barnet ønsker efterskole, bør forældrene tale om:
- Skolevalg
- Egenbetaling
- Transport
- Lommepenge
- Udstyr
- Ferier
- Andre udgifter
Det bør afklares, før barnet bliver tilmeldt.
Hvem betaler tandlæge?
Nogle udgifter til børn er tæt knyttet til offentlige ordninger, mens andre kan give egenbetaling.
Hvis barnet får en større tandlægeregning, bør forældrene aftale, hvordan den fordeles.
Det samme gælder eksempelvis:
- Briller
- Specialudstyr
- Behandlinger
- Medicin
Hvad hvis barnet får brug for briller?
Briller kan være en uforudset udgift.
Hvis barnet bor hos begge forældre, kan det være oplagt at aftale, at større nødvendige udgifter deles.
Det kan eksempelvis skrives ind i en økonomisk aftale.
Hvad hvis barnet har særlige udgifter?
Nogle børn har større udgifter end andre.
Det kan eksempelvis være udgifter til:
- Særligt udstyr
- Behandling
- Transport
- Hjælpemidler
- Fritidsaktiviteter
- Andre nødvendige forhold
Her bør forældrene undersøge, om der findes offentlige støtteordninger, før de alene fordeler udgiften mellem sig.
Hvad hvis forældrene er uenige?
Det kan blive svært, hvis den ene forælder siger:
“Jeg betaler allerede børnebidrag, så jeg skal ikke betale mere.”
mens den anden siger:
“Børnebidraget dækker ikke alle barnets udgifter.”
Her er det vigtigt at skelne mellem, hvad børnebidraget juridisk dækker, og hvad forældrene frivilligt har aftalt.
En skriftlig aftale kan reducere konflikterne.
Lav en økonomisk aftale
En god aftale kan eksempelvis indeholde:
Faste udgifter
- Institution
- SFO
- Fritidsaktiviteter
- Telefon
- Forsikringer
Almindelige udgifter
- Mad
- Tøj
- Sko
- Toiletsager
Større udgifter
- Cykel
- Computer
- Telefon
- Sportsudstyr
Uforudsete udgifter
- Briller
- Tandlæge
- Medicin
- Reparationer
Opsparing
- Børneopsparing
- Fødselsdagsopsparing
- Konfirmation
- Fremtidige større udgifter
En simpel fordelingsmodel
Forældrene kan eksempelvis aftale:
Udgifter under 500 kr.: Den forælder, der har barnet, betaler.
Udgifter over 500 kr.: Begge forældre skal godkende og betale 50/50.
Udgifter over 2.000 kr.: Skal aftales skriftligt på forhånd.
Det er kun et eksempel.
Den rigtige model afhænger af familiens situation.
Hvad hvis den ene forælder tjener dobbelt så meget?
Der er forskel på at dele udgifter lige og at dele dem rimeligt.
Hvis den ene forælder har en væsentligt højere indkomst, kan forældrene frivilligt aftale en anden fordeling.
Eksempel:
Forælder A: 60 % af fælles udgifter.
Forælder B: 40 % af fælles udgifter.
Det kan være en praktisk løsning.
Men det bør ikke forveksles med de regler, der gælder for eksempelvis børnebidrag og offentlige ydelser.
7/7-ordning og økonomi
Ved 7/7 bor barnet omtrent lige meget hos begge.
Det betyder ofte, at begge forældre allerede afholder mange af barnets daglige udgifter.
Det kan derfor være nødvendigt at aftale, hvordan større udgifter håndteres.
En 7/7-ordning betyder ikke automatisk, at alle økonomiske forhold bliver 50/50.
Hvis barnet bor mest hos den ene
Hvis barnet eksempelvis opholder sig 10 dage hos den ene forælder og 4 dage hos den anden i en 14-dages periode, kan den økonomiske situation være anderledes end ved 7/7.
Her kan børnebidrag og andre forhold blive mere relevante.
Den konkrete vurdering afhænger af de gældende regler.
Hvad bør man gøre lige efter et brud?
Start med de vigtigste ting.
1. Få styr på barnets bopæl.
2. Aftal samvær.
3. Undersøg børne- og ungeydelse.
4. Undersøg eventuelt børnetilskud.
5. Afklar børnebidrag.
6. Kontakt kommunen om friplads, hvis det er relevant.
7. Lav et fælles budget for barnet.
8. Aftal større udgifter skriftligt.
Det er bedre at få styr på økonomien tidligt end at vente, til den første store regning opstår.
Lav et børnebudget
Et simpelt budget kan eksempelvis se sådan ud:
| Udgift | Månedligt beløb | Fordeling |
|---|---|---|
| Institution/SFO | 1.500 kr. | 50/50 |
| Fritid | 400 kr. | 50/50 |
| Tøj | 500 kr. | 50/50 |
| Telefon | 150 kr. | 50/50 |
| Opsparing | 500 kr. | 50/50 |
| Diverse | 300 kr. | 50/50 |
Tallene er kun et eksempel.
Det vigtigste er ikke de præcise beløb.
Det vigtigste er, at begge forældre ved, hvad de skal betale.
Hold økonomien adskilt fra konflikten
Når et forhold slutter, kan der være mange følelser.
Men barnets økonomi bør så vidt muligt holdes uden for konflikten mellem de voksne.
Undgå eksempelvis at bruge barnets udgifter som straf:
“Hvis du ikke vil samarbejde, betaler jeg heller ikke for det.”
Det kan gøre situationen endnu vanskeligere.
Lav i stedet klare regler for udgifterne.
Barnet skal ikke være mellemmand
Barnet bør ikke være den, der skal sige:
“Mor siger, du skylder 500 kr.”
eller:
“Far vil ikke betale for min tur.”
Økonomiske diskussioner bør foregå mellem de voksne.
Barnet skal helst kunne være barn uden at skulle håndtere forældrenes økonomiske uenigheder.
Hvad hvis økonomien ændrer sig?
En aftale, der fungerer i dag, fungerer ikke nødvendigvis om tre år.
En forælder kan:
- Få nyt job
- Blive arbejdsløs
- Få ny partner
- Flytte
- Få flere børn
- Få højere eller lavere indkomst
Barnet kan samtidig få større behov.
Derfor bør økonomiske aftaler kunne genbesøges.
De 10 vigtigste spørgsmål
Hvis du står midt i en skilsmisse eller separation, så få svar på:
- Hvor skal barnet have folkeregisteradresse?
- Hvordan skal samværet fordeles?
- Hvem får børne- og ungeydelsen?
- Er børnebidrag relevant?
- Hvem betaler institution?
- Hvordan fordeles tøj og sko?
- Hvordan betales fritidsaktiviteter?
- Hvem betaler større køb?
- Hvordan håndteres uforudsete udgifter?
- Hvordan ændres aftalen, hvis økonomien ændrer sig?
Konklusion
Når forældre går fra hinanden, forsvinder udgifterne til barnet ikke.
De bliver ofte bare fordelt mellem to hjem.
Derfor er det vigtigt at skelne mellem de offentlige ydelser, børnebidrag og de almindelige udgifter, som forældrene selv skal håndtere.
Den bedste løsning er ofte en kombination af klare aftaler, et realistisk børnebudget og løbende dialog.
Og vigtigst:
Barnets økonomi bør ikke blive en kamp mellem forældrene.
Jo tydeligere økonomien er aftalt, desto mindre plads er der til konflikter.
Ofte stillede spørgsmål
Skal begge forældre betale til barnet efter en skilsmisse?
Begge forældre har ansvar for barnets forsørgelse. Hvordan det konkret sker, afhænger blandt andet af barnets bopæl, samvær og forældrenes økonomiske forhold.
Skal man betale børnebidrag ved 7/7?
Ikke automatisk. En deleordning kan påvirke vurderingen, men den konkrete situation skal vurderes efter de gældende regler.
Hvem får børnepengene efter en skilsmisse?
Det afhænger blandt andet af barnets bopæl og forældrenes forhold. Ved bestemte deleordninger kan ydelsen deles.
Hvem betaler barnets tøj?
Det skal ikke nødvendigvis være den samme forælder. Forældrene kan aftale, hvordan tøj, sko og andre udgifter fordeles.
Hvem betaler fritidsaktiviteter?
Det kan forældrene aftale. Mange vælger at dele udgifterne, mens andre fordeler dem efter økonomi.
Hvem betaler en ny computer?
Det bør aftales mellem forældrene, især hvis computeren er nødvendig til skole og koster et større beløb.
Hvad hvis den ene forælder tjener meget mere?
Forældrene kan frivilligt aftale en anden fordeling af visse udgifter. Reglerne om børnebidrag og offentlige ydelser skal dog vurderes særskilt.
Kan man lave en skriftlig aftale om barnets udgifter?
Ja. En skriftlig aftale kan gøre det tydeligere, hvem der betaler hvilke udgifter.
Hvad hvis forældrene ikke kan blive enige?
Hvis uenigheden handler om bopæl, samvær eller forsørgelse, kan det være relevant at søge hjælp gennem de relevante offentlige myndigheder eller få juridisk rådgivning.
Skal barnet kende forældrenes økonomiske aftale?
Barnet kan naturligvis informeres om praktiske forhold, men barnet bør ikke gøres ansvarligt for eller bruges som mellemmand i forældrenes økonomiske uenigheder.