10. Lad barnet være en del af systemet
Det er barnets værelse.
Derfor kan det være en god idé at spørge:
“Hvor synes du, bilerne skal være?”
eller:
“Hvilke ting vil du gerne have lige her?”
Når barnet selv er med til at skabe systemet, kan det være lettere at bruge det bagefter.
Oprydning behøver ikke være perfekt
Et børneværelse må gerne ligne et sted, hvor der bor et barn.
Der må godt ligge noget legetøj fremme.
Der må godt være et projekt på gulvet.
Der må godt være en hule i hjørnet.
Målet er ikke et showroom.
Målet er at skabe et rum, hvor barnet kan lege og samtidig finde sine ting.
Lav forskellige zoner
Et større børneværelse kan eventuelt opdeles i områder.
Legezone
Her kan barnet lege på gulvet.
Kreativ zone
Et lille bord eller en plads til tegning.
Læsezone
Bøger samlet på ét sted.
Sovezone
Sengen og de ting, der hører til.
Det kan gøre rummet mere overskueligt.
Hvad med legetøj i stuen?
Hvis familien ikke har et stort børneværelse, kommer legetøjet ofte også ind i stuen.
Det er helt naturligt.
En løsning kan være at have én fast legetøjskasse i stuen.
Når legen er slut, kan legetøjet samles dér.
På den måde behøver hele stuen ikke blive til et permanent legerum.
En enkel regel for nyt legetøj
Når der kommer meget nyt legetøj ind, kan I bruge det som anledning til at kigge på det gamle.
Ikke nødvendigvis:
“Én ting ind, én ting ud.”
Men:
“Bruger vi stadig det, vi allerede har?”
Det giver familien en naturlig anledning til at sortere.
Når legetøjet ikke længere bruges
Et stykke legetøj, der ikke længere er interessant for ét barn, kan stadig have værdi.
Hvis det er i god stand, kan det:
- Sælges
- Gives videre
- Doneres
- Gemmes til et yngre søskende
På den måde behøver legetøjet ikke ende bagerst i et skab.
Opbevaring behøver ikke være dyrt
Du behøver ikke købe et helt nyt opbevaringssystem.
Start med det, du allerede har.
Kasser.
Kurve.
Hylder.
Skuffer.
Gamle reoler.
Det vigtigste er ikke, hvordan opbevaringen ser ud.
Det vigtigste er, at den fungerer for familien.
Et system skal passe til barnet
Et system kan se flot ud på billeder og stadig være upraktisk i virkeligheden.
Hvis barnet ikke kan nå kasserne, fungerer det måske ikke.
Hvis der er 15 forskellige kategorier, bliver oprydningen måske for besværlig.
Hvis alt skal sorteres perfekt, kan systemet hurtigt blive opgivet.
Hold det derfor simpelt.
Få kategorier.
Faste pladser.
Nem adgang.
Plads til leg.
Den fem minutter lange løsning
Hvis børneværelset er helt kaotisk, så lad være med at forsøge at løse alt på én gang.
Start med gulvet.
Derefter:
Biler i én kasse.
Klodser i én kasse.
Bøger på hylden.
Tøj i skabet.
Resten i en midlertidig kasse.
Når de vigtigste områder er ryddet, kan I tage resten senere.
Et børneværelse skal kunne ændre sig
Barnet udvikler sig.
Det betyder også, at opbevaringen skal kunne ændre sig.
Det, der fungerer for et lille barn, fungerer måske ikke for et større barn.
Derfor er fleksible løsninger ofte en god idé.
Når interesserne ændrer sig, kan kategorierne ændres med dem.
Konklusion
God organisering handler ikke om at have et perfekt børneværelse.
Det handler om at skabe et system, der gør hverdagen lettere.
Giv tingene faste pladser.
Brug simple kategorier.
Hold opbevaringen tilgængelig.
Lad barnet være med.
Og sortér løbende det legetøj, der ikke længere bliver brugt.
Når systemet er enkelt nok til, at barnet selv kan være med, bliver oprydning også lidt mindre til en kamp.
Målet er ikke mindre leg.
Målet er mere plads til den.