“Hvordan får man egentlig en ven?”
For en voksen kan spørgsmålet lyde næsten umuligt at svare på.
Man går jo ikke hen til et andet menneske og siger:
“Hej. Skal vi etablere et gensidigt venskab?”
Venskaber opstår.
Man mødes.
Snakker.
Griner.
Laver noget sammen.
Og på et tidspunkt er man venner.
Men for børn kan vejen derhen være langt mindre selvfølgelig.
For hvordan går man hen til nogen?
Hvad siger man?
Hvordan kommer man med i en leg, der allerede er begyndt?
Hvad gør man, hvis de siger nej?
Hvordan inviterer man nogen hjem?
Og hvordan går man fra:
“Vi går i samme klasse”
til:
“Det er min ven”?
Nogle børn gør det næsten automatisk.
De går ind på legepladsen og fem minutter senere har de organiseret en fodboldkamp med tre børn, de aldrig har mødt før.
Andre børn står ved siden af.
Kigger.
Venter.
Vil egentlig gerne være med.
Men ved ikke helt, hvordan de skal tage det første skridt.
Hvis dit barn har svært ved at få venner, kan du som forælder godt hjælpe.
Ikke ved at skaffe venner til barnet.
Men ved at gøre vejen hen til venskaber lidt lettere.
Start med barnets egen oplevelse
Før du begynder at arrangere legeaftaler, fritidsaktiviteter og sociale projekter, så spørg:
Vil dit barn faktisk gerne have flere venner?
Det lyder indlysende.
Men voksne kan have en bestemt forestilling om, hvordan et godt børneliv ser ud.
Mange venner.
Legeaftaler.
Fødselsdage.
Børn ind og ud af huset.
Men nogle børn trives med meget få tætte relationer.
Andre har et stort socialt behov.
Det afgørende er ikke, om dit barns sociale liv ligner naboens.
Det afgørende er, om barnet selv trives i det.
Spørg hvem barnet godt kan lide
Hvis barnet gerne vil have flere venner, behøver spørgsmålet ikke være:
“Hvem vil være venner med dig?”
Prøv i stedet:
“Hvem synes du er sjov?”
“Hvem er rar at være sammen med?”
“Hvem kunne du godt tænke dig at lære bedre at kende?”
“Hvem leger du nogle gange med?”
“Hvem sidder du godt sammen med?”
Det kan hjælpe jer med at opdage relationer, der allerede er begyndt.
For måske behøver barnet ikke finde en helt ny ven.
Måske skal en eksisterende bekendt bare have lidt bedre mulighed for at udvikle sig til en ven.
Venskaber begynder ofte meget småt
Vi voksne ser måske:
To børn, der er bedste venner.
Men vi ser ikke altid de 47 små situationer, der kom først.
De sad ved siden af hinanden.
De grinede af det samme.
De legede i et frikvarter.
De byttede Pokémon-kort.
De blev sat sammen i gruppearbejde.
De spillede online.
De gik hjem sammen.
Så kom den første legeaftale.
Venskaber bliver ofte bygget af gentagelser.
Derfor handler hjælpen ikke nødvendigvis om at skabe ét stort socialt gennembrud.
Det kan handle om at skabe flere små muligheder for kontakt.
Hjælp barnet med at tage det første skridt
Nogle børn tænker:
“Der er aldrig nogen, der spørger mig.”
Det kan være rigtigt.
Men spørg også forsigtigt:
“Spørger du nogle gange dem?”
Ikke for at give barnet skylden.
Men fordi nogle børn venter på at blive valgt.
Hver dag.
De håber, at nogen siger:
“Vil du være med?”
Men de får aldrig selv sagt det.
At tage initiativ er en færdighed.
Og færdigheder kan øves.
Øv helt konkrete sætninger
For et socialt sikkert barn kan:
“Bare spørg om du må være med”
lyde enkelt.
For et usikkert barn kan det føles som at skulle holde tale foran hele skolen.
Gør det konkret.
Barnet kan eksempelvis sige:
“Må jeg være med?”
“Hvad leger I?”
“Kan jeg være på jeres hold?”
“Vil du spille med mig?”
“Skal vi tegne?”
“Vil du sidde ved siden af mig?”
“Skal vi følges?”
“Vil du med hjem en dag?”
Det behøver ikke være mere avanceret.
Rollespil kan faktisk hjælpe
Ja.
Det kan føles lidt fjollet.
Men prøv:
Du er barnet, der allerede leger.
Dit barn skal spørge, om det må være med.
Så bytter I.
Lav forskellige svar.
“Ja!”
“Vi er lige midt i noget.”
“Du kan være hunden.”
“Vi vil gerne lege alene.”
På den måde får barnet mulighed for at prøve situationen uden den risiko, der findes i skolegården.
Hold det let og gerne lidt sjovt.
Det skal ikke føles som social lektielæsning.
Lær barnet at kigge på legen først
Forestil dig tre børn, der bygger en kæmpe LEGO-by.
Dit barn kommer ind og siger:
“Nu leger vi restaurant!”
Det er måske ikke den letteste vej ind.
Nogle børn kan have glæde af at lære:
Kig først.
Hvad laver de?
Hvad mangler de?
Hvordan kan du bidrage?
Det kan eksempelvis være:
“Skal jeg bygge en politistation?”
i stedet for:
“Nu skal alle stoppe og lege noget andet.”
Det er en lille forskel.
Socialt kan den være enorm.