“Må jeg få iPad?”
Barnet har været vågent i fire minutter.
I er på ferie.
Solen skinner.
Der er pool.
Strand.
Legeplads.
En hel verden udenfor.
Og barnet vil helst sidde inde og se YouTube.
Velkommen til endnu en klassisk feriediskussion.
For når børn får ferie, forsvinder hverdagens faste rytme. Der er pludselig mange flere timer, der skal fyldes ud, og for mange familier betyder det også:
Mere gaming.
Flere videoer.
Flere film.
Mere tablet.
Mere telefon.
Og flere diskussioner om, hvornår skærmen skal slukkes.
Men behøver sommerferien virkelig være en seks uger lang kamp om skærmtid?
Ikke nødvendigvis.
Her ser vi på, hvordan I kan skabe nogle rammer for skærm i ferien – uden at gøre hver eneste dag til en forhandling.
Ferie må gerne være anderledes
Det første, der er værd at huske, er:
Ferie er ikke hverdag.
Børnene skal ikke i skole næste morgen.
Der er måske ingen madpakker.
Ingen fritidsaktiviteter.
Ingen lektier.
Sengetiderne kan være anderledes.
Og derfor kan familiens skærmvaner også godt være anderledes.
Hvis barnet ser en ekstra film en regnvejrsdag, er ferien ikke ødelagt.
Hvis der bliver gamet længere med vennerne en aften, behøver det heller ikke være et problem i sig selv.
Det interessante spørgsmål er ikke nødvendigvis:
“Hvor mange minutter har barnet kigget på en skærm?”
Men også:
“Hvad fylder skærmen i forhold til resten af dagen?”
Kig på hele dagen
Forestil dig to feriedage.
Dag 1:
Barnet har været på stranden, badet, spillet bold, spist med familien og leget med andre børn.
Derefter ser barnet en film om aftenen.
Dag 2:
Barnet vågner.
Tager iPad.
Spiser med iPad.
Ser videoer.
Spiller.
Afviser at gå udenfor.
Bliver vred, når skærmen skal væk.
Og fortsætter resten af dagen.
Antallet af minutter er ikke det eneste interessante.
Sammenhængen betyder også noget.
Undgå at gøre skærmen til sommerens største præmie
Der opstår let et mønster:
“Når du har været udenfor, må du få iPad.”
“Hvis du rydder op, må du game.”
“Hvis du kommer med på stranden, må du se telefon bagefter.”
Så bliver skærmen hurtigt den ultimative belønning.
Alt andet bliver noget, barnet skal igennem for at nå frem til det, barnet egentlig gerne vil.
Det kan være lettere at behandle skærmtid som én aktivitet blandt mange.
Ikke som sommerens jackpot.
Lav rammer, før diskussionen begynder
Det sværeste tidspunkt at beslutte reglerne er ofte, når barnet allerede sidder med skærmen.
“Sluk nu.”
“NEJ!”
“Jo.”
“FEM MINUTTER!”
“Du har allerede fået fem minutter.”
“ALLE DE ANDRE MÅ!”
Nu er I i gang.
Prøv i stedet at have nogle overordnede rammer, barnet kender.
Det kan eksempelvis være:
Skærm efter frokost.
Gaming om eftermiddagen.
Film om aftenen.
Ingen telefon ved måltider.
Eller andre regler, der passer til jeres familie og barnets alder.
Pointen er ikke, at alle familier skal have samme regler.
Pointen er, at det ofte er lettere, når reglerne ikke bliver opfundet midt i konflikten.
Hvor meget skærmtid må børn få?
Det er et forståeligt spørgsmål.
Men der findes ikke ét enkelt antal minutter, der giver mening for alle børn i alle aldre og alle situationer.
Barnets alder, søvn, trivsel, aktivitet og hvad skærmen bruges til, spiller blandt andet ind.
Officielle anbefalinger kan også ændre sig, så hvis I ønsker konkrete sundhedsfaglige anbefalinger for barnets alder, bør I følge de aktuelle danske myndighedsanbefalinger.
I hverdagen kan det samtidig være nyttigt at se på, om skærmen begynder at skubbe andre vigtige ting væk.
Hvad bliver skubbet væk?
Det er et godt spørgsmål.
Skubber skærmen:
Søvn væk?
Bevægelse væk?
Måltider sammen væk?
Leg væk?
Tid med venner væk?
Andre interesser væk?
Hvis ikke, kan situationen se meget anderledes ud, end hvis skærmen har overtaget stort set hele dagen.
Ikke al skærmtid er det samme
En videosamtale med bedstemor.
To timers gaming med venner.
En familiefilm.
At tegne digitalt.
At se 50 ultrakorte videoer i træk.
At lære at redigere en film.
At spille et kreativt spil.
Det hele foregår på en skærm.
Men det er ikke nødvendigvis den samme aktivitet.
Derfor kan det give mening også at interessere sig for:
“Hvad laver barnet faktisk på skærmen?”
Gaming kan være socialt
For mange større børn er gaming ikke kun et barn alene foran en computer.
Det kan være stedet, hvor vennerne mødes.
De snakker.
Samarbejder.
Griner.
Konkurrerer.
Hvis vennerne er spredt ud over landet eller på ferie forskellige steder, kan gaming være en måde at holde kontakten på.
Det betyder ikke, at gaming skal fylde hele dagen.
Men det kan være værd at forstå, hvorfor barnet ikke oplever det som “bare skærm”.
Spørg barnet, hvad det laver
I stedet for kun:
“Hvor længe har du siddet der?”
kan du spørge:
“Hvem spiller du med?”
“Hvad går spillet ud på?”
“Hvad bygger I?”
“Kan du vise mig det?”
Du behøver ikke blive Minecraft-ekspert.
Men interesse gør det lettere at forstå, hvad barnet faktisk bruger tiden på.
Giv varsler inden skærmen skal væk
Forestil dig, at du ser de sidste fem minutter af en spændende film.
Nogen kommer ind.
Slukker fjernsynet.
Og siger:
“Vi skal ud NU.”
Du ville sandsynligvis heller ikke være begejstret.
Børn kan have glæde af et varsel.
“Om 15 minutter skal vi spise.”
“Når den kamp er færdig, slukker vi.”
“Du kan se dette afsnit færdigt.”
Det gør overgangen mere forudsigelig.
Skærm om morgenen
Det fungerer fantastisk i nogle familier.
Børnene ser tegnefilm.
De voksne får kaffe.
Alle vågner langsomt.
I andre familier bliver det et problem, fordi barnet derefter ikke vil slippe skærmen resten af dagen.
Hvis morgen-skærm fungerer hos jer:
Fint.
Hvis den konsekvent starter dagens første store konflikt:
Så kan det være værd at ændre tidspunktet.
Tablet på restaurant
Før man får børn:
“Mine børn skal aldrig sidde med en tablet på restaurant.”
Efter man får børn:
“Har den 12 % strøm? FANTASTISK.”
Virkeligheden har det med at justere principper.
Hvis I bruger tablet på restaurant indimellem, behøver det ikke definere hele familiens forhold til skærm.
Skærm på flyet
Der findes situationer, hvor mange forældre bliver markant mindre interesserede i perfekte skærmregler.
En fire timers flyrejse er ofte én af dem.
Download film, serier, spil, lydbøger eller andet passende indhold, inden I tager hjemmefra.
Lufthavnens internet er ikke tidspunktet, hvor I vil opdage, at barnets yndlingsfilm ikke kan afspilles offline.
Skærm på hotelværelset
Der er et tidspunkt på familieferien, som sjældent kommer med på Instagram.
Klokken er 15.43.
Alle er trætte.
Det er varmt.
Barnet har været i poolen i fire timer.
Ingen gider mere.
En film på hotelværelset kan være præcis den pause, hele familien har brug for.
Det behøver ikke være et nederlag.
Regnvejrsdagen
Det regner.
Og regner.
Og regner.
I har allerede:
Bygget hule.
Spillet spil.
Bagt boller.
Været på biblioteket.
Hvis børnene derefter ser film:
Det går nok.
Ferien skal ikke bestå af en konkurrence i at undgå skærme længst muligt.
Men skærmen må heller ikke være den eneste idé
Hvis svaret på:
“Jeg keder mig”
altid bliver:
“Tag din iPad.”
… bliver det sværere for barnet at finde andre ting frem.
Prøv nogle gange at lade kedsomheden være.
Måske kommer:
LEGO.
Tegning.
En ven.
En bold.
En bog.
En hule.
Ikke nødvendigvis med det samme.
Men måske efter 15 minutter.
Lav skærmfrie perioder frem for minutregnskab
Nogle familier bliver trætte af:
“Du har 17 minutter tilbage.”
“Nej, jeg har 22!”
“Du brugte fem minutter tidligere.”
“DET TÆLLER IKKE!”
I stedet kan man arbejde med perioder.
For eksempel:
Formiddagen er uden individuel skærm.
Skærm efter frokost.
Ingen skærm under måltider.
Film om aftenen er fælles.
Det kan være lettere at administrere.
Lad barnet være med til at lave aftalen
Især større børn kan involveres.
Spørg:
“Hvad synes du selv er rimeligt?”
“Hvornår vil du helst game?”
“Hvad skal vi kunne lave sammen uden telefon?”
I behøver ikke acceptere barnets første forslag.
Hvis forslaget er:
“Gaming fra jeg vågner, til jeg besvimer”
kan der være behov for lidt forhandling.
Men medbestemmelse kan gøre reglerne lettere at forstå.
Forældrenes telefoner tæller også
Her bliver det lidt mere udfordrende.
“Læg telefonen væk.”
siger vi.
Mens vi selv sidder med telefonen.
Børn lægger mærke til det.
Selvfølgelig bruger voksne telefonen til:
Arbejde.
Bank.
Kort.
Booking.
Nyheder.
Praktiske ting.
Men barnet kan ikke altid se forskellen.
For barnet ser det bare ud som:
“Far må. Jeg må ikke.”
Lav telefonfrie stunder for hele familien
Det kan være:
Måltider.
Stranden.
En gåtur.
Et spil.
Den første time om morgenen.
En bestemt del af aftenen.
Så bliver det ikke kun en regel for børnene.
Det bliver noget, familien gør sammen.
Teenagere er en anden kategori
For en teenager kan telefonen være:
Venner.
Musik.
Underholdning.
Socialt liv.
Kamera.
Information.
Derfor kan:
“Læg telefonen væk hele ferien”
føles langt mere drastisk for teenageren, end den voksne forestiller sig.
Det betyder ikke, at der ikke skal være rammer.
Men rammerne skal passe til alderen.
Lad teenageren få pauser fra familien
Familieferie kan være intens.
I er sammen:
Til morgenmad.
På stranden.
På udflugt.
Til frokost.
Ved poolen.
Til aftensmad.
På hotelværelset.
En teenager må godt have brug for:
Høretelefoner.
Telefon.
En time alene.
Kontakt med vennerne hjemme.
Det betyder ikke nødvendigvis, at teenageren hader ferien.
Måske har vedkommende bare fået nok familie for en stund.
Det kan de fleste voksne sandsynligvis også relatere til.
Skærm er ikke fjenden
Skærme kan give:
Underholdning.
Kontakt med venner.
Kreativitet.
Læring.
Afslapning.
Fælles oplevelser.
Problemet er sjældent, at en skærm eksisterer.
Det handler mere om, hvordan den passer ind i resten af barnets liv.
Lav en filmaften
Skærm behøver ikke være noget, barnet gør alene.
Lav popcorn.
Vælg film sammen.
Sluk lyset.
Alle ser med.
Det kan være en fælles ferieaktivitet.
Og ja:
Forældrene må også vælge film en gang imellem.
Selv om børnene vil protestere.
Når børnene har ferie, men forældrene arbejder
Her bliver skærmen let den praktiske løsning.
Mor skal arbejde.
Far skal arbejde.
Barnet har fri.
Tabletten holder barnet beskæftiget.
Det kan fungere i kortere perioder.
Men det er svært at få mange ugers skoleferie til at hænge sammen på den måde.
Hvis børnene har flere ferieuger end jer, kan I på Sitters oprette jer som familie og finde en passer, der kan hjælpe nogle timer, enkelte dage eller mere fast i dele af ferien.
Så behøver skærmen ikke være den løsning, der holder arbejdsdagen sammen.
En passer kan give dagen noget andet indhold
En passer behøver ikke holde barnet væk fra skærme hele dagen.
Det afhænger af familiens regler.
Men en passer kan give mulighed for:
Legeplads.
Spil.
Tegning.
Bagning.
Bold.
Bibliotek.
Gåture.
Leg hjemme.
Og bare en anden person at være sammen med.
Aftal familiens skærmregler med passeren på forhånd, så alle ved, hvad der gælder.
Opret dig som passer i ferien
Har du selv sommerferie og ekstra tid, kan du oprette dig som passer og finde familier, der søger hjælp.
Det kan være et fleksibelt feriejob, hvor du selv kan angive, hvornår du er tilgængelig.
Og hvis du passer større børn, er det en god idé at spørge familien:
“Hvad er jeres regler omkring skærm?”
Ikke bare selv beslutte:
Ingen skærm.
Eller:
Fri skærm hele dagen.
Familien sætter rammerne.
Skærmtid på rejsen er ikke nødvendigvis skærmtid hjemme
Nogle familier har helt andre regler på:
Fly.
Tog.
Lange bilture.
Lufthavne.
Det kan være praktisk.
Barnet kan godt forstå:
“På flyet må du se mere, end du normalt gør hjemme.”
Børn kan godt håndtere, at forskellige situationer har forskellige regler.
Hvis I vil spontant af sted
Hvis familien får lyst til at bruge ferien et andet sted end hjemme, kan I kigge efter afbudsrejser på TripPal:
Men tag skærmaftalerne med.
For et barn, der elsker gaming i Danmark, mister sjældent interessen, bare fordi hotellet har en pool.
Og det behøver heller ikke være målet.
Lav en enkel ferieaftale
I behøver ikke et dokument på 14 sider.
Prøv eksempelvis:
Hvornår må vi bruge skærm?
Hvornår bruger vi ikke skærm?
Hvilke regler gælder ved måltider?
Hvad gør vi på lange rejsedage?
Hvornår skal telefoner og tablets væk om aftenen?
Tilpas efter barnets alder.
Og vær villig til at justere, hvis noget tydeligvis ikke fungerer.
Den vigtigste regel er måske den mest simple
Skærm skal ikke nødvendigvis fjernes fra ferien.
Den skal bare have en plads i den.
Der skal også være plads til:
Søvn.
Mad.
Bevægelse.
Venner.
Familie.
Leg.
Kedsomhed.
Udflugter.
Og ingenting.
Hvis alt det også eksisterer, behøver en ekstra film på en regnvejrsdag måske ikke fylde så meget i de voksnes samvittighed.
Konklusion
Skærmtid i ferien behøver ikke blive en kamp mellem:
“FRI SKÆRM!”
og:
“INGEN SKÆRM!”
Find i stedet nogle rammer, der fungerer for jeres familie.
Gør dem tydelige.
Varsl barnet, når skærmen skal væk.
Se på, hvad barnet faktisk laver digitalt.
Og husk at kigge på hele dagen – ikke kun antallet af minutter.
Nogle dage bliver der mere skærm.
Andre dage glemmer børnene telefonen, fordi de har været i vandet i seks timer.
Begge dele kan eksistere i den samme ferie.
Hvis børnene har ferie, mens I voksne arbejder, kan I på Sitters oprette jer som familie og finde en passer, så tablet eller gaming ikke behøver være den eneste måde at få arbejdsdagen til at hænge sammen på.
Og har du selv fri og gerne vil tjene penge på børnepasning, kan du oprette dig som passer og finde familier, der søger hjælp i ferieperioden.
For målet behøver ikke være en skærmfri ferie.
Målet kan bare være en ferie, hvor skærmen ikke får lov til at bestemme det hele.