Der findes en særlig slags rod i børnefamilier.

Det er ikke nødvendigvis rod, fordi nogen har gjort noget forkert.

Det er rod, fordi børn vokser.

Tøj bliver for småt.

Legetøj bliver glemt.

Sko bliver for små.

Hobbyer ændrer sig.

Og pludselig ligger der ting i skabe, skuffer og kasser, som ingen længere bruger.

En sorteringsdag kan være en enkel måde at få overblik på.

Men den behøver ikke blive til et stort projekt, hvor hele familien bruger en hel weekend på at rydde op.

Med en enkel metode kan I komme langt på bare én eftermiddag.

Start med ét område

Den største fejl er ofte at starte overalt på én gang.

Børneværelset.

Entréen.

Kælderen.

Skabet.

Legetøjskasserne.

Det bliver hurtigt uoverskueligt.

Vælg i stedet ét område.

Det kan være:

Børnenes tøjskab.

Legetøjshylden.

Entréen.

En bestemt kommode.

Når området er færdigt, har I allerede opnået noget.

Lav fem kategorier

Inden I begynder, så lav fem bunker eller kasser:

Behold

Gem

Sælg

Giv videre

Genbrug eller reparér

Det gør beslutningerne lettere.

I stedet for at spørge:

“Skal vi beholde den?”

kan I spørge:

“Hvis vi ikke beholder den, hvad skal der så ske med den?”

Gør sorteringen enkel for børnene

Hvis børnene skal være med, skal opgaven passe til deres alder.

Små børn kan eksempelvis hjælpe med at finde:

“Alt det, der er gået i stykker.”

Større børn kan selv være med til at beslutte, hvilket legetøj de stadig bruger.

Teenagere kan i højere grad selv gennemgå tøj, sko og personlige ting.

Det vigtigste er, at barnet ikke får en kæmpe bunke foran sig og beskeden:

“Ryd op.”

Sæt en tidsramme

En sorteringsdag behøver ikke vare hele dagen.

Prøv eksempelvis:

20 minutter sortering

10 minutter pause

20 minutter sortering

10 minutter pause

Og så videre.

Når børnene ved, hvornår opgaven slutter, kan den føles mere overskuelig.

Start med det nemme

Lad være med at begynde med de ting, der har størst følelsesmæssig betydning.

Start med noget nemt.

Et par sko, der er blevet for små.

Et ødelagt stykke legetøj.

En gammel madkasse.

Tøj, der tydeligvis ikke længere passer.

Det giver hurtigt følelsen af fremgang.

Tøj er et godt sted at begynde

Tøj er ofte noget af det nemmeste at sortere.

Tag én skuffe eller hylde ad gangen.

Spørg:

Passer det?

Bliver det brugt?

Er det i god stand?

Hvis svaret er nej, skal det videre til en af de andre kategorier.

Lav en “måske”-kasse

Nogle ting er svære at beslutte sig for.

I stedet for at bruge 10 minutter på én ting kan I lave en midlertidig “måske”-kasse.

Læg de tvivlsomme ting deri.

Sæt eventuelt en dato for, hvornår I kigger på kassen igen.

Det gør sorteringen hurtigere.

Men pas på med for stor en “måske”-bunke

Hvis halvdelen af tingene ender i “måske”, har I ikke rigtig sorteret.

Brug derfor kun kassen til ting, hvor I oprigtigt er i tvivl.

Ikke som en måde at undgå beslutninger på.

Sortér legetøj efter brug

Når I gennemgår legetøj, så kig ikke kun på, om det stadig er helt.

Spørg også:

Bliver det brugt?

Et legetøj kan være i perfekt stand og stadig være færdigt med at være en del af barnets hverdag.

Husk de manglende dele

Spil og puslespil med manglende dele kan fylde meget.

Tjek derfor:

Er alle delene der?

Bliver det stadig brugt?

Er det værd at reparere?

Hvis ikke, behøver det måske ikke blive stående.

Lad barnet vælge favoritter

Hvis barnet har svært ved at give slip på legetøj, kan I starte med at vælge favoritterne.

For eksempel:

“Hvilke fem ting ville du helst beholde?”

Derefter kan I tage resten.

Det kan gøre det lettere at finde ud af, hvad der faktisk betyder noget.

Lav en mindekasse

Nogle ting skal ikke beholdes, fordi de bliver brugt.

De skal beholdes, fordi de betyder noget.

Det kan være:

• En særlig tegning
• En lille bamse
• Et første par sko
• Et særligt kort
• En ting fra en vigtig periode

Lav eventuelt én mindekasse pr. barn.

Så bliver minderne samlet ét sted.

Tag billeder af store ting

Nogle minder fylder meget fysisk.

Et stort kreativt projekt.

En gammel cykel.

En særlig konstruktion.

Et stort stykke legetøj.

Et billede kan nogle gange være nok til at bevare mindet.

Det betyder ikke, at man behøver gemme selve genstanden for evigt.

Lav en salgsbunke

Hvis I har ting, der stadig er i god stand, kan de måske sælges.

Men lad ikke salgsbunken stå i månedsvis.

Lav en enkel regel:

Enten bliver det sat til salg inden en bestemt dato, eller også finder I en anden løsning.

På den måde bliver “det skal vi sælge” ikke til endnu en bunke i hjemmet.

Giv videre hurtigt

Hvis noget skal gives videre, så gør det, når beslutningen er taget.

Ellers risikerer tingene at blive stående.

En pose med tøj, der skal gives væk, er ikke meget værd, hvis den står i entréen i tre måneder.

Genbrug det, der ikke kan bruges

Nogle ting kan ikke længere sælges eller gives videre.

De kan være slidte eller ødelagte.

Her bør I undersøge de lokale muligheder for sortering og genbrug, så materialerne håndteres korrekt.

Lav ikke en “kælderbunke”

En sorteringsdag virker kun, hvis tingene faktisk forlader området.

Hvis alt det, I ikke længere bruger, bare flyttes til kælderen, har I ikke løst problemet.

I har bare flyttet det.

Lav en “ud af huset”-zone

En praktisk løsning er at samle tingene ét sted, indtil de skal videre.

For eksempel:

Sælges

Gives videre

Genbruges

Når sorteringen er færdig, kan I håndtere de tre bunker.

Så er projektet reelt afsluttet.

Gør det til en fælles opgave

Hvis familien er flere, behøver én voksen ikke gøre det hele.

Én kan sortere.

Én kan tage billeder af ting, der skal sælges.

Børnene kan vælge deres favoritter.

En anden kan samle ting til genbrug.

Det kan gøre processen hurtigere.

Lad børnene holde pauser

Sortering kan blive kedeligt.

Især hvis børnene er små.

Læg derfor små pauser ind.

En snack.

Lidt leg.

En tur udenfor.

Derefter kan I fortsætte.

Det er bedre at få lavet en god sortering over nogle timer end at presse alle igennem en lang oprydning.

Musik kan gøre det sjovere

En enkel playliste kan ændre stemningen.

Gør sorteringen til en lille fælles aktivitet.

Det behøver ikke være alvorligt hele tiden.

Giv børnene konkrete opgaver

I stedet for:

“Hjælp med at rydde op.”

prøv:

“Kan du finde alt det tøj, der er blevet for småt?”

Eller:

“Kan du finde alle de spil, I ikke længere bruger?”

Konkrete opgaver er lettere at forstå.

Sortér ikke alt på én dag

Hvis hjemmet er meget fyldt, er det måske ikke realistisk at gennemgå alt.

Én sorteringsdag kan være starten.

Derefter kan I tage:

Skabet næste måned.

Legetøjet måneden efter.

Entréen ved næste sæsonskifte.

Små indsatser kan være lettere at holde fast i.

Lav en regel for fremtiden

Når sorteringsdagen er overstået, kan I lave en lille familievane.

Eksempelvis:

Når noget nyt kommer ind, tjekker vi, om noget gammelt ikke længere bruges.

Det behøver ikke være en streng “én ind, én ud”-regel.

Det er bare en påmindelse om, at hjemmets plads ikke er uendelig.

Sæsonskifte er et godt tidspunkt

Foråret og efteråret er oplagte tidspunkter til at sortere.

Når sommergarderoben kommer frem, kan I samtidig se på det tøj, børnene er vokset fra.

Når vintertøjet findes frem, kan I gøre det samme med jakker, støvler og overtøj.

Glem ikke de små ting

De største ting er nemme at se.

Men de små ting fylder også.

Hårpynt.

Hobbyartikler.

Små figurer.

Blyanter.

Sokker.

Handsker.

Små legetøjsdele.

En skuffe ad gangen kan gøre en overraskende stor forskel.

Hvad hvis barnet ikke vil af med noget?

Tving ikke nødvendigvis beslutningen igennem.

Prøv at spørge:

“Hvorfor vil du gerne beholde den?”

Måske har tingen en særlig betydning.

Måske har barnet glemt, hvad den egentlig er.

Måske er det bare svært at sige farvel.

Hvis det er en ting, der ikke fylder meget, kan det nogle gange være helt fint at beholde den.

Sortering handler også om plads

Når familien sorterer, handler det ikke kun om at få et pænere hjem.

Det handler også om at frigive plads.

Plads til leg.

Plads til nye interesser.

Plads til søskende.

Plads til hverdagen.

Et hjem kan føles større, når der er færre ting, der står i vejen.

Efter sorteringen

Når I er færdige, så kig på området.

Er det nemmere at finde ting?

Er der blevet mere gulvplads?

Er skabet lettere at bruge?

Kan barnet selv finde sit tøj?

Hvis svaret er ja, har sorteringen gjort sit arbejde.

Tag et billede før og efter

Det kan være motiverende at tage et billede før.

Og et efter.

Ikke fordi hjemmet skal være perfekt.

Men fordi det kan være svært at se forskellen, når man selv har arbejdet med området.

Et før-og-efter-billede kan vise, hvor meget I faktisk har fået gjort.

Gør ikke sorteringen til en straf

Sortering skal helst ikke forbindes med:

“Du har for meget.”

eller:

“Du er dårlig til at rydde op.”

Det handler om at skabe plads og gøre hverdagen lettere.

Det er en fælles opgave.

Den korte version

Hvis du kun vil huske én metode, så brug denne:

1. Vælg ét område.

2. Lav fem bunker.

3. Start med det nemme.

4. Lad børnene være med.

5. Sæt en tidsgrænse.

6. Få tingene videre bagefter.

7. Lav en ny lille sortering senere.

Det er meget bedre end at vente på den perfekte dag til at rydde hele hjemmet.

Konklusion

En sorteringsdag behøver ikke handle om minimalisme eller om at smide halvdelen af børnenes ting ud.

Det handler om at se på det, I faktisk har, og spørge:

Bruger vi det?

Har vi brug for det?

Betyder det noget?

Hvis svaret er nej, er det måske tid til at lade det gå videre.

Og når børnene vokser, kan processen gentages.

For børnefamilier bliver aldrig helt færdige med at sortere.

Børn vokser.

Interesser ændrer sig.

Ting bliver slidt.

Nye ting kommer til.

Det vigtigste er derfor ikke at holde hjemmet perfekt.

Det er at have en enkel måde at få overblik igen, når tingene begynder at hobe sig op.