Forældresamarbejde er en vigtig del af arbejdet i en daginstitution.

De fleste samtaler med forældre er positive og uformelle. Men nogle gange skal pædagogen tage hul på noget, der kan være svært.

Måske er man bekymret for barnets trivsel.

Måske oplever man, at barnet ofte kommer i konflikter.

Måske har barnet svært ved at være en del af fællesskabet.

Eller måske er der sket en ændring i barnets adfærd.

Den slags samtaler kan føles vanskelige, fordi pædagogen både skal være tydelig og respektfuld.

Målet er ikke at fortælle forældrene, at de gør noget forkert.

Målet er at skabe et fælles udgangspunkt for at hjælpe barnet.

Start med det, du konkret har observeret

En god forældresamtale bør så vidt muligt tage udgangspunkt i konkrete observationer.

Der er stor forskel på:

“Han virker meget urolig.”

og:

“Vi oplever, at han har svært ved at sidde med ved frokosten og ofte forlader bordet efter få minutter.”

Den konkrete beskrivelse giver forældrene noget, de kan forholde sig til.

Undgå derfor at starte med diagnoser, fortolkninger eller faste konklusioner.

Fortæl først:

Hvad ser vi?

Hvornår sker det?

Hvor ofte sker det?

Hvad sker der omkring barnet?

Tal om adfærden – ikke om barnets personlighed

Det er vigtigt at skelne mellem barnet og det, barnet gør.

Undgå eksempelvis:

“Han er et meget besværligt barn.”

Sig hellere:

“Vi oplever, at han ofte bliver meget frustreret, når aktiviteter skal afsluttes.”

Barnet er ikke problemet.

Der er en situation eller en adfærd, som de voksne forsøger at forstå.

Find et godt tidspunkt

En svær samtale bør ikke nødvendigvis tages midt i garderoben, mens andre forældre står omkring jer.

Hvis emnet kræver mere end et par minutter, kan det være bedre at sige:

“Der er lige noget, jeg gerne vil tale ordentligt med jer om. Har vi mulighed for at finde et tidspunkt?”

Det signalerer respekt og giver både pædagog og forældre mulighed for at være nærværende.

Start med noget, der fungerer

Hvis samtalen kun handler om problemer, kan forældrene hurtigt føle, at barnet bliver fremstillet negativt.

Fortæl derfor også, hvad barnet lykkes med.

Eksempel:

“Vi oplever, at hun er rigtig glad for de kreative aktiviteter og har en god kontakt til de voksne. Samtidig har vi lagt mærke til, at…”

Det betyder ikke, at man skal pakke bekymringen ind.

Det betyder, at forældrene får et mere nuanceret billede af deres barn.

Brug “vi” og “jeg”

Sproget kan gøre en stor forskel.

“I skal få ham til at…”

kan hurtigt lyde som en anklage.

Prøv i stedet:

“Vi oplever…”

“Jeg har lagt mærke til…”

“Vi er blevet nysgerrige på…”

“Hvordan oplever I det derhjemme?”

Det skaber et samarbejdende udgangspunkt.

Spørg forældrene, før du kommer med løsninger

Pædagogen har erfaring fra institutionen.

Forældrene har erfaring fra hjemmet.

Begge perspektiver er værdifulde.

Spørg eksempelvis:

“Kan I genkende det?”

“Hvordan oplever I ham derhjemme?”

“Er der bestemte situationer, hvor I oplever det samme?”

“Er der sket noget for nylig, som kan have påvirket ham?”

Forældrene kan sidde med vigtig viden, som pædagogen ikke har adgang til.

Lyt også, hvis forældrene er uenige

Det kan være svært, hvis en forælder siger:

“Det oplever vi slet ikke derhjemme.”

Det betyder ikke nødvendigvis, at nogen tager fejl.

Børn kan opføre sig meget forskelligt i forskellige miljøer.

I stedet for at diskutere kan man sige:

“Det er interessant, for vi oplever noget andet her. Lad os prøve at forstå, hvad der gør forskellen.”

Det kan føre til en langt mere konstruktiv samtale.

Undgå at overvælde forældrene

Hvis der er mange ting, man gerne vil fortælle, kan det være fristende at gennemgå det hele.

Men en lang liste af problemer kan være svær for forældrene at tage imod.

Vælg de vigtigste observationer.

Fokusér på:

Hvad er vi bekymrede for?

Hvad fungerer allerede?

Hvad kan vi gøre nu?

Find et fælles mål

Samtalen bliver ofte lettere, hvis man kan samle sig om et fælles mål.

For eksempel:

“Vi vil gerne hjælpe ham med at få lettere ved at komme ind i legen.”

eller:

“Vi vil gerne finde en måde, hvor hun bliver mere tryg ved afleveringen.”

Så bliver samtalen mindre:

Pædagog mod forælder

og mere:

Voksne omkring barnet sammen.

Hvis forældrene bliver vrede

En svær samtale kan nogle gange udløse en stærk reaktion.

Det kan være vrede, frustration eller sorg.

Det betyder ikke nødvendigvis, at samtalen er mislykket.

Forældrene kan føle, at deres barn bliver kritiseret eller misforstået.

Prøv at holde stemmen rolig.

Undgå at gå ind i en kamp om, hvem der har ret.

Man kan eksempelvis sige:

“Jeg kan godt høre, at det her er svært at høre. Det er ikke vores intention at kritisere jer eller jeres barn. Vi vil gerne finde ud af, hvordan vi bedst kan støtte ham.”

Hvis pædagogen ikke kender svaret

Man behøver ikke have en løsning på alt.

Det er helt okay at sige:

“Det er jeg ikke sikker på. Jeg vil gerne undersøge det og vende tilbage.”

Det er bedre end at give et usikkert svar.

Ved mere komplekse bekymringer bør institutionen følge sine faglige procedurer og eventuelt inddrage relevante fagpersoner.

Dokumentér det, der er relevant

Ved gentagne eller alvorlige bekymringer kan det være vigtigt at dokumentere konkrete observationer efter institutionens gældende praksis.

Skriv om:

• Hvad der skete
• Hvornår det skete
• Hvor ofte det sker
• Hvilken sammenhæng det sker i
• Hvad de voksne gjorde
• Hvordan barnet reagerede

Undgå unødvendige vurderinger.

“Barnet løb ud af rummet tre gange under aktiviteten.”

er mere anvendeligt end:

“Barnet var umuligt at styre.”

Aftal hvad der skal ske bagefter

En forældresamtale bør helst ikke slutte med:

“Nå, så må vi se.”

Aftal i stedet:

Hvad gør institutionen?

Hvad kan forældrene gøre?

Hvornår følger vi op?

Det kan være om to uger, en måned eller tidligere afhængigt af situationen.

På den måde bliver samtalen begyndelsen på et samarbejde.

En enkel model til den svære samtale

Pædagogen kan bruge denne struktur:

1. Start positivt

Fortæl noget, barnet trives med.

2. Beskriv observationen

Fortæl konkret, hvad I oplever.

3. Forklar bekymringen

Hvorfor er det noget, I gerne vil arbejde med?

4. Spørg forældrene

Hvordan oplever de situationen?

5. Lyt

Giv plads til deres perspektiv.

6. Find et fælles mål

Hvad vil I gerne hjælpe barnet med?

7. Lav en plan

Hvem gør hvad?

8. Aftal opfølgning

Hvornår taler I sammen igen?

Eksempel på en svær samtale

Forestil dig, at et barn ofte står uden for legen.

En dårlig åbning kunne være:

“Jeres barn leger aldrig med de andre.”

En bedre åbning kunne være:

“Vi oplever, at han rigtig gerne vil være med i nogle af de andre børns lege, men at han ofte har svært ved at finde en vej ind. Vi vil gerne hjælpe ham med det. Kan I genkende noget af det hjemme?”

Den anden formulering åbner for samarbejde.

Pædagogen behøver ikke være perfekt

Det er naturligt at være nervøs før en svær samtale.

Man kan være bange for:

• At sige noget forkert
• At forældrene bliver vrede
• At blive misforstået
• At gøre forældrene kede af det
• At samtalen bliver konfliktfyldt

Men en professionel samtale handler ikke om at sige alt perfekt.

Den handler om at være:

Tydelig.

Respektfuld.

Konkret.

Nysgerrig.

Fokuseret på barnet.

Er du pædagog eller pædagogstuderende?

Hvis du arbejder med børn, har du allerede en erfaring, som mange familier efterspørger.

Måske har du lyst til at bruge nogle af dine kompetencer uden for arbejdstiden og samtidig tjene lidt ekstra.

På platformen kan du oprette dig som passer og tilbyde børnepasning til familier.

Det kan være enkelte aftener, weekender eller andre tidspunkter, der passer ind i din hverdag.

Du bestemmer selv, hvilke opgaver du ønsker, og hvor meget du vil arbejde.

Din faglige erfaring kan give forældre ekstra tryghed, når de leder efter en person til at passe deres børn.

Opret din passerprofil og brug dine pædagogiske kompetencer til at tjene ekstra i din fritid.

Husk det vigtigste

En svær forældresamtale handler ikke om at placere skyld.

Den handler om at skabe en fælles forståelse af barnet.

Når pædagogen kommer med konkrete observationer, lytter til forældrene og inviterer til samarbejde, bliver det lettere at finde løsninger.

Og nogle gange er den vigtigste sætning i hele samtalen ganske enkelt:

“Vi vil gerne hjælpe jeres barn – og vi vil gerne gøre det sammen med jer.”

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan starter man en svær forældresamtale?

Start med konkrete observationer og fortæl, hvorfor du gerne vil tale om situationen. Undgå at begynde med anklager eller konklusioner.

Hvad hvis forældrene bliver sure?

Bevar roen, lyt til deres reaktion og vend tilbage til de konkrete observationer og barnets trivsel.

Skal man altid fortælle noget positivt først?

Det kan være hjælpsomt at give et nuanceret billede af barnet, men man skal samtidig være ærlig og tydelig omkring sin bekymring.

Hvad hvis forældrene ikke er enige?

Anerkend deres perspektiv og undersøg forskellen mellem hjemmets og institutionens oplevelse. Børn kan reagere forskelligt i forskellige miljøer.

Hvad hvis pædagogen ikke ved, hvad løsningen er?

Det er helt acceptabelt at sige, at man vil undersøge sagen nærmere. Ved mere komplekse bekymringer kan institutionen inddrage relevante fagpersoner.

Kan pædagoger tjene ekstra som passere?

Ja. Pædagoger og pædagogstuderende kan oprette sig som passere på platformen og tage pasningsopgaver i deres fritid, hvis det passer til deres hverdag.