Feber. Hoste. Opkast. Udslæt. Ondt i maven.

Når du passer børn, kan et barn pludselig blive sygt – og som børnepasser" class="internal-link">babysitter kan det være svært at vide, hvad du skal gøre.

Skal du bare skabe ro?

Skal du ringe til forældrene?

Eller er situationen så alvorlig, at der skal søges akut hjælp?

Som babysitter behøver du ikke kunne diagnosticere børnesygdomme. Det er heller ikke din opgave at afgøre, om barnet har skoldkopper, tredagesfeber eller en maveinfektion.

Din vigtigste opgave er at:

• Holde øje med barnet
• Reagere på ændringer
• Skabe tryghed
• Informere forældrene
• Følge familiens aftaler
• Søge akut hjælp, hvis barnet virker alvorligt sygt

Her får du en samlet oversigt over almindelige sygdomme og symptomer hos børn, hvad du som babysitter bør holde øje med, og hvornår du skal reagere.

Guiden er generel information til babysittere og erstatter ikke lægefaglig vurdering.

Børnesygdomme kort fortalt: Hvad skal babysitteren gøre?

Hvis du kun husker én ting fra denne guide, så husk:

Se på barnet – ikke kun på symptomet.

To børn kan begge have feber og have det meget forskelligt.

Det ene barn leger stadig, drikker og er nemt at få kontakt med.

Det andet barn er meget sløvt, svært at vække og vil ikke drikke.

Barnets almentilstand er derfor meget vigtig.

Sundhed.dk fremhæver tilsvarende barnets almentilstand som central ved blandt andet feber, opkast, diarré og udslæt.

Hurtigt overblik: Symptomer og hvad du bør gøre

Hvornår er et sygt barn akut dårligt?

Nogle symptomer skal tages alvorligt med det samme.

Søg akut hjælp, hvis barnet eksempelvis:

• Har alvorlige problemer med at trække vejret
• Mister bevidstheden
• Er meget svært at vække eller få kontakt med
• Får alvorlige kramper
• Pludselig virker meget alvorligt sygt

Ved en livstruende situation skal du ringe 112.

Ved førstegangskramper hos børn anbefaler Patienthåndbogen også akut lægelig vurdering; ved førstegangskramper uden feber angives 112.

Hvis barnet har feber og et udslæt med små hudblødninger, der ikke forsvinder ved tryk, især sammen med påvirket almentilstand, skal barnet vurderes akut. Det kan i sjældne tilfælde være tegn på alvorlig infektion.

Er du i tvivl om, hvor alvorligt barnet er påvirket, så kontakt forældrene og relevant lægehjælp.

Inden forældrene går: Lav en plan for sygdom

Det bedste tidspunkt at diskutere sygdom er ikke, når barnet allerede har kastet op.

Spørg inden første pasning:

“Hvem skal jeg ringe til først?”

“Hvad gør jeg, hvis barnet får feber?”

“Har barnet allergier?”

“Har barnet kendte sygdomme?”

“Får barnet medicin?”

“Hvor ligger termometeret?”

“Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg ikke kan få fat i jer?”

Skriv gerne oplysningerne ned.

Særligt hvis du passer:

• En baby
• Et barn med allergi
• Et barn med astma
• Et barn med kronisk sygdom
• Et barn, der bruger fast medicin

Feber hos børn

Feber er en af de mest almindelige situationer, du kan møde som babysitter.

Feber er et symptom og kan skyldes mange forskellige infektioner.

Som babysitter er det vigtigste ikke at forsøge at finde årsagen.

Se i stedet på barnet.

Hold øje med:

Kan du få god kontakt med barnet?

Drikker barnet?

Kan barnet trøstes?

Er barnet meget sløvt?

Trækker barnet vejret normalt?

Er der kommet udslæt?

Temperatur over 38 °C regnes normalt som feber hos børn.

Kontakt forældrene, hvis barnet får feber under pasningen.

Særligt ved meget små babyer

Feber hos helt små spædbørn skal tages særligt alvorligt.

Patienthåndbogen anbefaler lægekontakt ved feber hos børn på 3 måneder eller yngre.

Som babysitter bør du derfor kontakte forældrene med det samme, hvis en helt lille baby udvikler feber.

Forkølelse hos børn

Forkølelse er meget almindeligt blandt børn.

Barnet kan blandt andet have:

• Løbende næse
• Tilstoppet næse
• Hoste
• Ondt i halsen
• Træthed
• Eventuelt feber

Et barn med lidt snue, som stadig leger, drikker og virker som sig selv, er noget andet end et barn, der pludselig bliver meget sløvt.

Som babysitter kan du:

• Sørge for ro
• Tilbyde væske
• Følge barnets normale rutine
• Informere forældrene om ændringer

Hoste hos børn

Hoste kan komme sammen med almindelig forkølelse, men kan også have mange andre årsager.

Som babysitter skal du ikke diagnosticere hosten.

Hold især øje med:

Kan barnet trække vejret ubesværet?

Bliver barnet hurtigt dårligere?

Har barnet kendt astma eller anden luftvejssygdom?

Hvis barnet har alvorligt besvær med at trække vejret, er det en akut situation.

Hvis barnet har astma, bør du på forhånd kende familiens konkrete plan.

Ondt i halsen

Større børn kan selv fortælle:

“Jeg har ondt i halsen.”

Mindre børn viser det måske ved at:

• Spise mindre
• Have svært ved at synke
• Blive pylrede
• Klage ved mad og drikke

Ondt i halsen kan have mange årsager.

Hvis barnet samtidig får feber eller bliver tydeligt påvirket, bør du kontakte forældrene.

Ørepine hos børn

Små børn kan have svært ved at fortælle, at de har ondt i øret.

Du kan måske opleve, at barnet:

• Tager sig til øret
• Græder
• Bliver irritabelt
• Har svært ved at sove
• Har svært ved at falde til ro

Som babysitter skal du ikke forsøge at afgøre, om barnet har mellemørebetændelse.

Fortæl forældrene om symptomerne.

Ved kraftige smerter eller et tydeligt påvirket barn bør forældrene kontaktes hurtigt.

Klassiske børnesygdomme med udslæt

Flere børnesygdomme kan give udslæt.

Problemet er, at udslæt kan ligne hinanden.

Derfor skal babysitteren ikke forsøge at stille diagnosen alene ud fra et billede på Google.

Men det er nyttigt at kende nogle af de sygdomme, børn ofte får.

Skoldkopper

Skoldkopper skyldes varicella-zoster-virus og er meget smitsomt.

Typiske tegn kan være:

• Feber
• Utilpashed
• Kløende udslæt
• Røde pletter
• Små væskefyldte blærer
• Senere skorper

Skoldkoppeudslættet kan sprede sig over store dele af kroppen.

Hvis et barn pludselig udvikler blærer eller et nyt udslæt under pasningen:

Kontakt forældrene.

Forsøg ikke selv at afgøre med sikkerhed, om det er skoldkopper.

Hånd-, fod- og mundsygdom

Hånd-, fod- og mundsygdom ses især blandt mindre børn.

Sygdommen kan give små blærer eller udslæt omkring:

• Hænder
• Fødder
• Mund

Der kan også forekomme udslæt andre steder.

Sygdommen skyldes virus og går typisk over af sig selv.

Hvis barnet får nye blærer eller udslæt under pasningen:

Fortæl forældrene det.

Tredagesfeber

Tredagesfeber rammer især små børn.

Forløbet er ofte karakteristisk:

Først høj feber i nogle dage.

Derefter falder feberen.

Så kommer et lyserødt udslæt.

Patienthåndbogen beskriver typisk 39-40 graders feber i 3-5 dage efterfulgt af et svagt lyserødt, småplettet udslæt.

Som babysitter skal du fortsat ikke stille diagnosen.

Men hvis et lille barn har høj feber, bør forældrene vide det.

Femte børnesygdom – lussingesyge

Femte børnesygdom kaldes også lussingesyge.

Den ses især hos børn og er kendt for et karakteristisk rødt udslæt på kinderne.

Det kan ligne:

Et barn, der har fået en lussing.

Udslættet kan efterfølgende sprede sig til blandt andet arme og krop og få et net- eller guirlandelignende mønster.

Sygdommen er oftest mild.

Men som babysitter bør du informere forældrene ved et nyt udslæt.

Skarlagensfeber

Skarlagensfeber skyldes streptokokbakterier.

Typiske symptomer kan være:

• Ondt i halsen
• Feber
• Utilpashed
• Rødt udslæt
• Eventuelt opkast
• Karakteristisk rød eller “jordbær-/hindbærtunge”

Skarlagensfeber behandles med antibiotika, og ved mistanke anbefales lægekontakt.

Som babysitter:

Kontakt forældrene.

Det er ikke din opgave at stille diagnosen.

Børnesår

Børnesår – impetigo – er en hudinfektion, der ofte ses hos børn.

Den kan blandt andet begynde som væskende områder omkring næse eller mund, som udvikler gullige skorper.

Hvis du opdager nye sår eller hudforandringer:

Informér forældrene.

Undgå samtidig unødvendig berøring af området og vær ekstra opmærksom på håndhygiejnen.

Øjenbetændelse

Et barn med øjenbetændelse kan eksempelvis have:

• Røde øjne
• Irritation
• Sekret
• Klistrede øjne

Fortæl forældrene, hvis barnets øjne pludselig bliver røde eller klistrede.

God håndhygiejne er vigtig, fordi infektioner let kan spredes mellem børn og voksne.

Maveproblemer hos børn

Mavepine, diarré og opkast er andre almindelige situationer.

Her er væskeindtaget særligt vigtigt.

Opkast hos børn

Hvis barnet kaster op:

1. Skab ro
2. Fortæl forældrene, hvad der er sket
3. Hold øje med barnets tilstand
4. Hold øje med, om barnet kan få væske i sig

Børn med opkast og diarré kan udvikle væskemangel.

Patienthåndbogen fremhæver blandt andet sløvhed, manglende vandladning, tør mund og manglende tårer som tegn, der kan være forbundet med dehydrering.

Hvis barnet:

• Kaster alt op
• Bliver meget sløvt
• Ikke kan holde væske i sig
• Har blod i opkast eller afføring
• Virker markant påvirket

skal der søges lægehjælp.

Diarré hos børn

Ved diarré skal du især holde øje med:

• Barnets væskeindtag
• Om barnet tisser
• Almentilstanden
• Feber
• Eventuel blodig afføring

Små børn kan være mere sårbare over for væskemangel.

Kontakt derfor forældrene.

Mavepine

Mavepine kan skyldes mange forskellige ting.

Spørg et større barn:

“Hvor gør det ondt?”

“Hvornår begyndte det?”

Men forsøg ikke selv at afgøre:

“Det er helt sikkert blindtarmsbetændelse.”

eller:

“Det er bare luft i maven.”

Ved kraftige, tiltagende eller vedvarende smerter bør forældrene kontaktes.

Sygdom hos børn efter alder

Et sygt barn kan reagere forskelligt afhængigt af alderen.

Babyer

Babyer kan ikke fortælle:

“Jeg har ondt i halsen.”

Derfor skal du især holde øje med ændringer i deres normale adfærd.

Det kan være:

• Usædvanlig sløvhed
• Svært at få kontakt
• Anderledes gråd
• Barnet vil ikke spise
• Barnet vil ikke drikke
• Gentagne opkastninger
• Diarré
• Feber
• Vejrtrækningsproblemer
• Færre våde bleer

Jo yngre barnet er, desto lavere bør tærsklen være for at kontakte forældrene.

Vuggestuebørn

Børn i vuggestue er ofte udsat for infektioner, fordi mange børn er tæt sammen.

Det kan blandt andet være:

• Forkølelse
• Hoste
• Maveinfektioner
• Feber
• Hånd-, fod- og mundsygdom
• Øjenproblemer

Barnets generelle tilstand er vigtigere end navnet på sygdommen.

Børnehavebørn

Børnehavebørn kan ofte begynde at fortælle lidt mere præcist, hvad der føles forkert.

De kan også få flere af de klassiske udslætssygdomme som:

• Skoldkopper
• Lussingesyge
• Tredagesfeber hos de yngre
• Skarlagensfeber
• Hånd-, fod- og mundsygdom

Men udslæt kan have mange andre årsager.

Lad derfor forældrene og sundhedspersonalet stå for diagnosen.

Skolebørn

Et skolebarn kan ofte svare på spørgsmål som:

“Hvor gør det ondt?”

“Har du kvalme?”

“Har du hovedpine?”

“Hvornår begyndte det?”

Det gør det lettere at beskrive symptomerne til forældrene.

Men barnets egen beskrivelse er stadig ikke en diagnose.

Udslæt hos børn: Hvornår skal man reagere?

Udslæt kan være:

• Små røde prikker
• Store røde områder
• Blærer
• Skorper
• Hævede områder
• Kløende
• Ikke-kløende

De fleste udslæt er ikke tegn på alvorlig sygdom.

Men kombinationen af:

Feber + påvirket barn + nyt udslæt

bør tages alvorligt.

Patienthåndbogen anbefaler lægevurdering af børn med feber, udslæt og påvirket almentilstand.

Særligt udslæt med små hudblødninger, som ikke forsvinder ved tryk, kræver akut lægevurdering.

Må en babysitter give medicin?

En babysitter bør ikke selv beslutte, at et barn skal have medicin.

Hvis forældrene ønsker, at du skal give barnet medicin under pasningen, skal aftalen være meget konkret.

Du skal vide:

• Hvilken medicin
• Hvor meget
• Hvornår
• Hvordan den gives
• Hvad du gør, hvis barnet ikke vil tage den

Er du usikker:

Ring til forældrene.

Hvis der opstår en akut situation, skal relevant akut hjælp kontaktes frem for at eksperimentere med medicin.

“Men barnet plejer at få Panodil”

Det er stadig ikke en god grund til selv at gætte dosis.

Dosering til børn kan blandt andet afhænge af alder, vægt og det konkrete præparat.

Følg derfor kun en klar aftale fra forældrene og præparatets anvisning.

Hvad hvis barnet allerede er sygt, når du kommer?

Familien bør fortælle dig det på forhånd.

Der er stor forskel på:

“Hun er lidt forkølet.”

og:

“Hun har kastet op hele dagen og har høj feber.”

Som babysitter har du lov til at sige nej til en pasning, du ikke føler dig tryg ved.

Spørg inden:

“Hvilke symptomer har barnet?”

“Har barnet feber?”

“Har barnet kastet op?”

“Hvilken medicin får barnet?”

“Hvordan har barnet det lige nu?”

Hvis sygdommen ændrer opgaven væsentligt fra det, du oprindeligt sagde ja til, bør I tale om det.

Hvad skal du notere, hvis barnet bliver sygt?

Når forældrene kommer hjem, er:

“Han havde det lidt mærkeligt.”

ikke særlig præcist.

Notér i stedet:

• Hvornår symptomerne begyndte
• Temperatur, hvis den blev målt
• Hvornår barnet kastede op
• Antal opkastninger
• Om barnet havde diarré
• Om barnet drak
• Om barnet spiste
• Om barnet tissede
• Hvornår barnet sov
• Hvilken medicin der eventuelt blev givet efter aftale
• Hvordan barnets tilstand ændrede sig

Så kan forældrene lettere vurdere næste skridt.

Håndhygiejne når barnet er sygt

Mange børnesygdomme smitter.

Vask derfor hænder grundigt:

• Efter bleskift
• Efter toiletbesøg
• Efter kontakt med opkast
• Efter kontakt med afføring
• Efter at have tørret næse
• Før madlavning
• Før du spiser

God håndhygiejne beskytter både dig, barnet og resten af familien.

Babysitterens sygdomstjekliste

Inden forældrene går, så sørg for at kende:

Barnet

☐ Allergier ☐ Kendte sygdomme ☐ Medicin ☐ Tidligere alvorlige reaktioner

Kontakt

☐ Mor/fars telefonnummer ☐ Alternativ kontaktperson ☐ Barnets adresse

Praktisk

☐ Termometer ☐ Medicin ☐ Førstehjælpsudstyr ☐ Bleer og ekstra tøj

Aftalen

☐ Hvornår skal forældrene kontaktes? ☐ Må jeg give medicin? ☐ Hvad gør jeg ved feber? ☐ Hvad gør jeg ved opkast? ☐ Hvem kontakter jeg, hvis I ikke svarer?

Du skal ikke kunne diagnosticere børnesygdomme

Det er måske det vigtigste punkt i hele artiklen.

Som babysitter behøver du ikke vide:

“Er det tredagesfeber eller lussingesyge?”

Du skal vide:

“Barnet har fået feber og et nyt udslæt. Jeg kontakter forældrene.”

Du behøver ikke afgøre:

“Er det mellemørebetændelse?”

Du skal kunne sige:

“Barnet har haft kraftige smerter i øret i 45 minutter og virker mere sløvt.”

Gode observationer er mere værdifulde end en usikker diagnose.

Find babysitterjob på Siitters

Hvis du gerne vil arbejde som babysitter, kan du oprette en børnepasserprofil på Siitters og finde familier, der søger hjælp til børnepasning.

Når du begynder hos en ny familie, så husk at spørge om:

• Allergier
• Medicin
• Kendte sygdomme
• Nødkontakter
• Familiens regler ved sygdom

Du behøver ikke være læge for at være en god babysitter.

Men du skal være:

Opmærksom.

Ansvarlig.

Rolig.

Og klar til at søge hjælp, når det er nødvendigt.

Ofte stillede spørgsmål om børnesygdomme

Hvad er de mest almindelige børnesygdomme?

Børn får ofte virusinfektioner som forkølelse og maveinfektioner. Blandt klassiske børnesygdomme med udslæt findes blandt andet skoldkopper, hånd-, fod- og mundsygdom, tredagesfeber og lussingesyge. Skarlagensfeber skyldes derimod bakterier.

Hvilke symptomer skal en babysitter især holde øje med?

Feber, påvirket almentilstand, vejrtrækningsproblemer, sløvhed, opkast, diarré, kraftige smerter, udslæt og markante ændringer i barnets normale adfærd.

Hvornår skal babysitteren ringe til forældrene?

Kontakt forældrene ved nye sygdomssymptomer som feber, opkast, diarré, udslæt, stærke smerter eller tydelig ændring i barnets tilstand.

Hvornår skal man ringe 112?

Ring 112 ved en akut livstruende situation – eksempelvis alvorlige vejrtrækningsproblemer, bevidstløshed eller anden alvorlig akut påvirkning.

Hvad gør man, hvis en baby får feber?

Kontakt forældrene. Feber hos børn på tre måneder eller yngre bør vurderes af læge.

Må en babysitter give Panodil?

En babysitter bør ikke selv beslutte at give et barn medicin. Hvis forældrene har lavet en klar aftale om et bestemt præparat og korrekt dosis, skal instruktionen følges præcist.

Hvad gør man, hvis barnet kaster op?

Skab ro, kontakt forældrene og hold øje med barnets tilstand og væskeindtag. Gentagne opkastninger, sløvhed eller tegn på væskemangel bør vurderes hurtigt.

Hvad gør man, hvis barnet får udslæt?

Informer forældrene. Hvis barnet samtidig har feber og virker sygt, bør der søges lægefaglig vurdering. Udslæt med hudblødninger, som ikke forsvinder ved tryk, kræver akut vurdering.

Er skoldkopper farligt?

Hos børn med normalt immunforsvar forløber skoldkopper oftest mildt til moderat, men sygdommen er meget smitsom.

Hvad er forskellen på tredagesfeber og femte børnesygdom?

Tredagesfeber ses især hos børn under tre år og giver typisk høj feber efterfulgt af et lyserødt udslæt. Femte børnesygdom – lussingesyge – er især kendt for højrøde kinder og senere netlignende udslæt.

Kort fortalt

Som babysitter skal du ikke kunne navnet på alle børnesygdomme.

Du skal først og fremmest kunne:

Observere barnet.

Genkende når noget ændrer sig.

Skabe ro.

Sørge for væske og komfort efter familiens aftaler.

Kontakte forældrene.

Og reagere hurtigt ved alvorlige symptomer.

Den bedste babysitter er ikke den, der prøver at være læge.

Det er den babysitter, der ved:

“Det her kan jeg håndtere.”

“Det her skal forældrene vide.”

og

“Det her kræver hjælp nu.”