ADHD hos børn: Symptomer, tegn og hjælp i hverdagen

ADHD kan påvirke et barns opmærksomhed, aktivitetsniveau og impulskontrol – men ADHD ser langt fra ens ud hos alle børn.

Nogle børn er meget aktive og impulsive. Andre virker mere stille, drømmende eller har især svært ved at koncentrere sig, huske beskeder og komme i gang.

Derfor kan ADHD også være svært at genkende.

Samtidig er det vigtigt ikke at tolke almindelig uro eller koncentrationsbesvær som ADHD. Alle børn kan være ukoncentrerede, impulsive eller have svært ved at sidde stille indimellem.

Det afgørende er blandt andet, hvor vedvarende vanskelighederne er, hvordan de påvirker barnets hverdag, og om problemerne viser sig i flere sammenhænge.

I denne guide kan du læse om ADHD hos børn, typiske tegn og symptomer, udredning og behandling – og ikke mindst hvad voksne konkret kan gøre for at støtte barnet i hverdagen.

Kort fortalt: Hvad er ADHD?

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder og er en udviklingsforstyrrelse.

ADHD forbindes især med vanskeligheder inden for:

• Opmærksomhed og koncentration
• Aktivitetsniveau
• Impulskontrol

Men sammensætningen og graden af vanskeligheder varierer meget.

Et barn kan eksempelvis have svært ved at holde koncentrationen under samling, men fordybe sig længe i en aktivitet, der interesserer det.

Et andet barn kan have svært ved at vente på tur eller stoppe sig selv, før det handler.

Et tredje barn kan især kæmpe med at huske beskeder, organisere opgaver og komme i gang.

Derfor bør man altid se på det enkelte barn frem for kun på diagnosen.

Hvilke tegn kan der være på ADHD hos børn?

Tegnene kan se forskellige ud afhængigt af barnets alder, personlighed, omgivelser og konkrete vanskeligheder.

Opmærksomhed og koncentration

Barnet kan eksempelvis:

• Have svært ved at fastholde opmærksomheden
• Blive let distraheret
• Glemme beskeder
• Miste ting
• Have svært ved at afslutte opgaver
• Have svært ved at organisere aktiviteter
• Virke som om det ikke hører efter
• Have svært ved at følge flere instruktioner

Det betyder ikke nødvendigvis, at barnet ikke vil høre efter.

Nogle gange bliver mængden af information simpelthen for stor.

Hyperaktivitet og uro

Nogle børn kan:

• Have meget behov for bevægelse
• Have svært ved at sidde stille
• Rejse sig ofte
• Løbe eller bevæge sig på tidspunkter, hvor det forventes, at de er i ro
• Tale meget
• Virke til konstant at være i gang

Men ADHD er ikke det samme som at være hyperaktiv.

Et barn kan have betydelige ADHD-vanskeligheder uden at være det barn, der løber mest rundt.

Impulsivitet

Barnet kan eksempelvis:

• Svare, før spørgsmålet er færdigt
• Afbryde andre
• Have svært ved at vente på tur
• Handle meget hurtigt
• Tage ting fra andre børn
• Gøre noget, før det når at tænke over konsekvensen

Impulskontrol er noget, der udvikles over tid, men for nogle børn med ADHD kan området være særligt vanskeligt.

ADHD er ikke bare et uroligt barn

Det er en vigtig forskel.

Alle børn kan være urolige.

Alle børn kan glemme en besked.

Alle børn kan miste koncentrationen eller reagere impulsivt.

Derfor kan man ikke konkludere, at et barn har ADHD ud fra enkelte tegn.

Man ser blandt andet på, om vanskelighederne er vedvarende, om de er større end forventeligt i forhold til barnets udvikling, og om de giver betydelige problemer i barnets hverdag.

ADHD viser sig typisk på tværs af barnets liv – eksempelvis både hjemme og i skole eller institution.

Kan et barn have ADHD uden at være hyperaktivt?

Ja.

Nogle børn har langt mere synlige vanskeligheder med aktivitet og impulsivitet, mens andre især kæmper med opmærksomhed.

Det kan være et barn, der:

• Dagdrømmer
• Mister tråden
• Glemmer beskeder
• Har svært ved at organisere sig
• Ikke kommer i gang
• Ofte mister sine ting
• Virker fraværende

Betegnelsen ADD bruges ofte om et ADHD-billede, hvor hyperaktiviteten ikke er fremtrædende.

Det er blandt andet en af grundene til, at nogle børn kan være vanskeligere at få øje på end andre.

ADHD hos piger kan være mindre synligt

ADHD forbindes ofte med et meget fysisk aktivt barn.

Men det billede passer ikke på alle.

Nogle piger – og også nogle drenge – har mindre synlig hyperaktivitet og kan i højere grad have udfordringer som koncentrationsbesvær, dagdrømmeri, glemsomhed eller vanskeligheder med at komme i gang.

ADHD-foreningen peger også på, at mere stille symptomer kan være en af forklaringerne på, at piger kan være sværere at få øje på.

Derfor bør spørgsmålet ikke kun være:

“Er barnet meget uroligt?”

Men også:

“Hvor meget energi bruger barnet på at holde sammen på hverdagen?”

Hvordan stilles diagnosen ADHD hos et barn?

Der findes ikke én blodprøve, scanning eller enkelt test, der alene kan afgøre, om et barn har ADHD.

Udredningen bygger på en samlet vurdering af barnets udvikling, symptomer, trivsel og funktion i hverdagen.

Der kan blandt andet indgå:

• Samtaler og interviews
• Oplysninger fra forældre
• Oplysninger fra skole eller institution
• Spørgeskemaer
• Vurdering af barnets udvikling og øvrige vanskeligheder

Det er også vigtigt at undersøge, om andre forhold kan være med til at forklare barnets problemer.

Det er derfor ikke den enkelte pædagogs, lærers eller forælders opgave at stille diagnosen.

De voksne omkring barnet kan derimod bidrage med meget værdifulde observationer.

Hvad skyldes ADHD?

ADHD skyldes ikke én enkelt faktor.

Arv spiller en væsentlig rolle, og ADHD hænger sammen med forskelle i hjernens udvikling og funktion. Andre biologiske og miljømæssige faktorer kan også spille ind.

Det er samtidig vigtigt at skelne mellem årsagen til ADHD og de omgivelser, barnet befinder sig i.

De voksne har ikke nødvendigvis skabt barnets ADHD.

Men omgivelserne kan have stor betydning for, hvor svært barnet får ved at håndtere sine vanskeligheder.

Et barn, der har svært ved overblik, kan eksempelvis fungere langt bedre i en tydelig og forudsigelig ramme end i en hverdag med mange skift og uklare forventninger.

Og det er netop dér, voksne omkring barnet kan gøre en stor forskel.

Hvordan kan man hjælpe et barn med ADHD?

Der findes ikke én pædagogisk metode, der virker på alle børn med ADHD.

Men en række greb kan gøre hverdagen mere overskuelig.

1. Giv én besked ad gangen

Forestil dig:

“Tag skoene af, hæng jakken op, læg tasken på plads og kom ind.”

For den voksne er det måske én besked.

For barnet er det flere forskellige informationer, der skal huskes og udføres i den rigtige rækkefølge.

Prøv i stedet:

“Tag skoene af.”

Når det er gjort:

“Hæng jakken op.”

Derefter kommer næste besked.

2. Gør beskeder konkrete

I stedet for:

“Nu skal du altså begynde at gøre dig klar.”

kan du sige:

“Tag skoene på.”

Jo mere konkret beskeden er, desto mindre skal barnet selv afkode.

3. Få barnets opmærksomhed først

Det hjælper ikke nødvendigvis at råbe den samme besked flere gange fra den anden ende af rummet.

Gå tættere på.

Sig barnets navn.

Vent et øjeblik.

Giv derefter beskeden.

“Maja. Nu skal vi vaske hænder.”

4. Gør dagen forudsigelig

Nogle børn har gavn af at kunne se rækkefølgen på dagens aktiviteter.

Eksempel:

Morgen → leg → samling → frokost → legeplads → eftermiddag

Visuelle planer kan gøre det lettere at forstå:

Hvad laver vi nu?

og:

Hvad sker der bagefter?

5. Forbered barnet på overgange

Et barn kan være helt opslugt af en aktivitet, når den voksne pludselig siger:

“Nu skal vi stoppe.”

Prøv at varsle:

“Om fem minutter rydder vi op.”

Senere:

“To minutter tilbage.”

Til sidst:

“Nu er det tid. Jeg hjælper dig i gang.”

Barnet får mulighed for gradvist at omstille sig.

6. Del store opgaver op

“Ryd op.”

kan være svært at overskue.

Prøv:

“Start med bilerne.”

Når de er væk:

“Nu tager vi klodserne.”

En stor opgave bliver til små, konkrete trin.

7. Hjælp barnet over startlinjen

Nogle børn ved godt, hvad de skal gøre, men kommer ikke i gang.

I stedet for igen at sige:

“Kom nu.”

kan den voksne prøve:

“Jeg starter sammen med dig.”

Når første trin er taget:

“Nu fortsætter du.”

8. Brug bevægelse konstruktivt

Hvis barnet har et stort behov for bevægelse, behøver løsningen ikke altid være at få barnet til at sidde stille længere.

Bevægelse kan tænkes ind i hverdagen gennem:

• Små praktiske opgaver
• Bevægelsespauser
• Udendørs aktiviteter
• Henteopgaver
• Skift mellem aktive og rolige aktiviteter

Spørgsmålet bliver dermed ikke kun:

“Hvordan får vi barnet til at være stille?”

men:

“Hvordan skaber vi de bedste betingelser for deltagelse?”

9. Brug barnets interesser

Et barn kan have meget svært ved at koncentrere sig om én aktivitet og samtidig være ekstremt optaget af en anden.

Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at barnet “godt kan, hvis det vil”.

Opmærksomhed kan variere meget afhængigt af blandt andet interesse, motivation og situation.

Barnets interesser kan derfor nogle gange bruges som indgang til:

• Leg
• Læring
• Samtale
• Sociale aktiviteter
• Kreative projekter

10. Giv konkret positiv feedback

I stedet for kun:

“Hvor er du dygtig.”

kan du sige:

“Du ventede på din tur.”

eller:

“Du begyndte at rydde op, da jeg gav dig beskeden.”

Så ved barnet præcis, hvad der lykkedes.

Hvad hjælper sjældent?

Når et barn igen og igen har svært ved noget, kan de voksne selv blive frustrerede.

Men sætninger som:

“Du hører jo aldrig efter.”

“Du kan godt, hvis du vil.”

“Hvor mange gange skal jeg sige det?”

“Hvorfor kan du ikke bare sidde stille?”

giver ikke barnet en ny strategi.

Gør hellere forventningen konkret:

“Først tager vi sko på. Så går vi ud.”

Målet er at fortælle barnet, hvad det skal gøre, frem for kun hvad det skal holde op med.

Når barnet bliver frustreret eller vredt

For nogle børn kan frustration vokse hurtigt.

Det kan eksempelvis ske, når barnet:

• Taber
• Får et nej
• Skal stoppe en aktivitet
• Skal vente
• Bliver afbrudt
• Har fået mange krav
• Er træt eller overstimuleret

Hvis barnet allerede er meget vredt, er det sjældent det bedste tidspunkt til lange forklaringer.

Start med ro.

“Jeg kan se, du er vred.”

Hvis barnet slår eller kaster:

“Du må gerne være vred. Jeg stopper dig, så ingen kommer til skade.”

Når barnet igen er faldet til ro, kan I tale om:

“Hvad skete der?”

“Hvad blev svært?”

“Hvad kunne hjælpe næste gang?”

Hjælp barnet med impulskontrol

At sige:

“Tænk dig om.”

er ikke nødvendigvis nok.

Man kan i stedet øve en helt konkret rækkefølge:

Stop → tænk → gør

Det kan eksempelvis trænes som:

“Stop et øjeblik. Hvad vil du gøre nu?”

Strategien bør helst øves, mens barnet er roligt.

Det er langt sværere at lære noget nyt midt i en stærk impuls eller konflikt.

Se også på omgivelserne

Det er let kun at spørge:

“Hvad er der med barnet?”

Men se også på miljøet.

Er der meget støj?

Mange børn?

Mange ting fremme?

Konstant skift mellem aktiviteter?

Mange beskeder?

Lange perioder med ventetid?

Uklare forventninger?

For et barn, der allerede bruger meget energi på at regulere opmærksomhed og impulser, kan omgivelserne gøre opgaven endnu vanskeligere.

Nogle gange kan en lille ændring i rammen derfor have større effekt end endnu en irettesættelse.

Barnet er mere end sin ADHD

En diagnose kan hjælpe med at forstå nogle af barnets vanskeligheder.

Men diagnosen må ikke blive hele fortællingen om barnet.

Barnet er også:

Kreativt.

Sjovt.

Omsorgsfuldt.

Nysgerrigt.

Fantasifuldt.

Engageret.

Godt til bestemte aktiviteter.

En ven.

Et familiemedlem.

Et barn med sin egen personlighed.

Jo mere udfordrende barnets hverdag bliver, desto vigtigere kan det være, at de voksne også får øje på det, der fungerer.

Samarbejde mellem forældre, pædagoger og skole

Barnet bevæger sig mellem forskellige miljøer.

Derfor kan de voksne lære meget af hinanden.

I stedet for:

“Han fungerer aldrig til samling.”

kan institutionen eksempelvis sige:

“Vi oplever især problemer, når barnet skal gå direkte fra fri leg til samling.”

Det giver noget konkret at arbejde med.

Spørg også forældrene:

“Hvordan håndterer I overgange hjemme?”

Og omvendt kan forældrene spørge institutionen:

“Hvornår fungerer det bedst i løbet af dagen?”

Jo mere konkret observationerne bliver, desto lettere bliver det at finde strategier.

Hvad hvis barnet ikke har fået en ADHD-diagnose?

Man behøver ikke vente på en diagnose for at begynde at skabe gode rammer omkring et barn.

Hvis barnet fungerer bedre med:

• Kortere beskeder
• Mere forudsigelighed
• Visuelle planer
• Hjælp til overgange
• Bevægelsespauser
• Mindre opgaver

kan de strategier være relevante, uanset om barnet senere får en diagnose eller ej.

Det vigtige er ikke at sætte et diagnostisk mærkat på barnet selv.

Det vigtige er at se, hvad der hjælper barnet med at trives og deltage.

Hvordan behandles ADHD hos børn?

Behandlingen afhænger af barnets vanskeligheder og samlede situation.

Den kan blandt andet bestå af vejledning og undervisning om ADHD, støtte til forældrene, pædagogiske tilpasninger omkring barnet og andre indsatser. Medicinsk behandling kan også være relevant for nogle børn efter faglig vurdering.

Sundhedsstyrelsen anbefaler blandt andet strukturerede forældretræningsprogrammer til forældre til børn og unge med ADHD.

Behandling handler derfor ikke kun om at reducere enkelte symptomer.

Målet er også at forbedre barnets trivsel og muligheder for at fungere i familien, institutionen, skolen og sociale relationer.

Hvornår bør man søge hjælp?

Hvis et barn gennem længere tid har betydelige vanskeligheder med opmærksomhed, aktivitetsniveau eller impulskontrol, og vanskelighederne påvirker barnets trivsel, læring, familieliv eller relationer, kan det være relevant at søge hjælp.

Forældre kan blandt andet tage kontakt til egen læge eller Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

Enkelte tegn er ikke nok til at stille diagnosen.

Det er barnets samlede situation, der skal vurderes.

En enkel huskeregel til hverdagen

Når hverdagen bliver travl, kan du huske:

Forbered → Forenkle → Støt → Bevæg → Anerkend → Følg op

Forbered

Fortæl barnet, hvad der skal ske.

Forenkle

Del beskeder og opgaver op.

Støt

Hjælp barnet over de steder, hvor det går i stå.

Bevæg

Skab plads til hensigtsmæssig bevægelse.

Anerkend

Læg mærke til det, der lykkes.

Følg op

Undersøg, hvilke strategier der faktisk virker for netop barnet.

Ofte stillede spørgsmål om ADHD hos børn

Hvad er de typiske tegn på ADHD hos børn?

Typiske vanskeligheder kan handle om opmærksomhed, koncentration, aktivitetsniveau og impulskontrol. Symptomerne ser dog forskellige ud fra barn til barn, og enkelte tegn betyder ikke i sig selv, at barnet har ADHD.

Er alle børn med ADHD hyperaktive?

Nej. Nogle børn har tydelig hyperaktivitet, mens andre primært har vanskeligheder med blandt andet opmærksomhed, organisering og igangsætning.

Kan et barn koncentrere sig i lang tid og stadig have ADHD?

Ja. Opmærksomheden kan variere med situation, motivation og interesse. At et barn kan fordybe sig meget i bestemte aktiviteter udelukker derfor ikke ADHD.

Hvordan hjælper man bedst et barn med ADHD?

Det afhænger af barnet. Mange kan dog have gavn af korte beskeder, forudsigelighed, tydelige overgange, mindre opgaver, mulighed for bevægelse, konkret positiv feedback og støtte til at komme i gang.

Hvordan bliver et barn udredt for ADHD?

Udredningen bygger på en samlet faglig vurdering og information om barnets udvikling, symptomer og funktion i forskellige dele af hverdagen. Der findes ikke én enkelt test eller scanning, som alene kan stille diagnosen.

Skal et barn have en diagnose, før man kan støtte det?

Nej. Pædagogiske tilpasninger kan tage udgangspunkt i barnets konkrete behov, også mens man undersøger, hvorfor barnet har vanskeligheder.

Hvem kontakter man ved mistanke om ADHD?

Hvis vanskelighederne er vedvarende og påvirker barnet betydeligt, kan forældrene eksempelvis tale med egen læge eller PPR i kommunen.

Det vigtigste at huske

Et barn med ADHD skal ikke reduceres til:

Uro.

Koncentrationsproblemer.

Impulsivitet.

Konflikter.

Barnet skal hjælpes med at forstå, hvilke rammer der gør hverdagen lettere.

Det kan være:

Kortere beskeder.

Mere forudsigelighed.

Tydelige overgange.

Mulighed for bevægelse.

Støtte til at komme i gang.

Positive relationer.

Og ikke mindst voksne, der forsøger at forstå:

“Hvad hjælper netop dette barn med at lykkes?”

Er du pædagog eller pædagogstuderende?

Som pædagog eller pædagogstuderende arbejder du allerede med børn, relationer, udvikling og forskellige behov.

Hvis du gerne vil bruge de kompetencer fleksibelt og samtidig tjene ekstra ved siden af arbejde eller studie, kan du oprette dig som passer på platformen.

Du vælger selv de pasningsopgaver, der passer ind i din hverdag.

For familier, der søger en tryg og kompetent børnepasser, kan din erfaring med børn være en stor fordel.

Opret din passerprofil og brug dine kompetencer med børn på en fleksibel måde.