At børnepasser" class="internal-link">finde en babysitter til et barn med autisme handler sjældent bare om at finde:

“en person, der er god med børn.”

Den rette babysitter skal også kunne forstå, at barnet måske har brug for:

mere forudsigelighed

tydeligere kommunikation

færre overraskelser

hensyn til sanseindtryk

eller:

en helt bestemt rutine.

Det betyder ikke nødvendigvis, at babysitteren skal være uddannet pædagog eller have mange års specialerfaring.

Men personen skal være villig til at lære netop jeres barn at kende.

Sundhed.dk beskriver, at børn med autismespektrumforstyrrelse kan have udfordringer med blandt andet socialt samspil, kommunikation, forudsigelighed og sanseindtryk. Samtidig er der stor variation fra barn til barn.

Derfor bør spørgsmålet ikke kun være:

“Har du passet et barn med autisme før?”

Men:

“Kan du følge den måde, vores barn har brug for at blive passet på?”

Skal babysitteren have erfaring med autisme?

Det er en fordel.

Men det er ikke nødvendigvis et krav i alle familier.

En babysitter uden specifik autismeerfaring kan være et rigtig godt match, hvis personen er:

• Rolig
• Tålmodig
• Forudsigelig
• God til at følge instruktioner
• Respektfuld over for barnets grænser
• Villig til at lære
• Komfortabel med faste rutiner

Omvendt er:

“Jeg har erfaring med autisme”

ikke nok i sig selv.

Spørg:

Hvad indebar din erfaring konkret?

Måske har personen arbejdet i en institution.

Måske har vedkommende været fast aflaster.

Måske har personen passet ét barn med helt andre behov end jeres.

Det er den konkrete erfaring, der betyder noget.

Autisme ser forskelligt ud fra barn til barn

To børn med samme diagnose kan have meget forskellige behov.

Et barn kan have et flydende talesprog og klare mange ting selv.

Et andet kan have brug for omfattende støtte til kommunikation og daglige rutiner.

Et barn kan elske støj og bevægelse.

Et andet kan blive meget belastet af:

• Høje lyde
• Stærkt lys
• Berøring
• Lugte
• Bestemte materialer
• Mange mennesker

Sundhed.dk beskriver netop, at børn med autisme kan have meget forskellige sansemæssige reaktioner og kan være særligt sensitive over for eksempelvis lyd, lugt, madkonsistens, tøj eller berøring.

Fortæl derfor babysitteren om barnet.

Ikke kun diagnosen.

Skriv: “Sådan fungerer vores barn”

I stedet for:

Han har autisme.

skriv:

Han bliver utryg, hvis planer ændres pludseligt. Fortæl derfor altid, hvad der skal ske bagefter.

Eller:

Hun bruger meget få ord. Hvis hun tager dig i hånden og går mod køkkenet, betyder det ofte, at hun vil have noget at drikke eller spise.

Eller:

Høje lyde kan blive for meget. Hvis hun holder sig for ørerne eller begynder at gå frem og tilbage, hjælper det typisk at gå ind i stuen og skrue ned for lyd og aktivitet.

Det kan babysitteren faktisk bruge.

Struktur kan gøre pasningen lettere

Sundhed.dk fremhæver, at børn med autisme ofte kan have gavn af en struktureret og forudsigelig hverdag, hjælp til overblik, forberedelse på nye situationer og tydelige voksne.

En pasning kan derfor eksempelvis have en enkel plan:

15.30 – babysitter kommer

16.00 – snack

16.30 – LEGO

17.30 – aftensmad

18.15 – skærm

18.45 – tandbørstning

19.00 – historie

19.30 – seng

Det behøver ikke betyde, at hvert minut skal planlægges.

Formålet er:

Barnet ved nogenlunde, hvad der kommer.

Brug visuel støtte hvis barnet kender det

Hvis familien allerede bruger:

• Piktogrammer
• Billeder
• Dagsplan
• “først-så”-kort
• Timere

så bør babysitteren helst bruge det samme system.

Eksempel:

Først: aftensmad

Så: iPad

eller:

Først: tandbørstning

Så: historie

Babysitteren behøver ikke opfinde nye pædagogiske systemer.

Brug det, barnet allerede kender.

Forbered ændringer

Hvis noget bliver anderledes:

Fortæl barnet det så tidligt som muligt.

Eksempel:

I dag kommer Sofie i stedet for mormor.

eller:

Vi går ikke på legepladsen, fordi det regner. Vi bygger LEGO hjemme i stedet.

Nogle børn kan blive meget frustrerede, hvis virkeligheden ikke følger den plan, de havde forestillet sig. Sundhed.dk beskriver netop, at vanskeligheder med at forudsige situationer og ændringer kan give frustration, vrede eller gråd hos nogle børn med autisme.

Lad barnet møde babysitteren først

Ved en ny babysitter kan første møde være ekstra vigtigt.

Undgå så vidt muligt:

Babysitteren kommer kl. 17.55.

Forældrene går kl. 18.00.

Prøv i stedet:

Første møde uden pasning.

Derefter måske:

En kort pasning mens forældrene er tæt på.

Og først senere:

En længere aften.

Det giver barnet mulighed for gradvist at lære:

Ansigtet.

Stemmen.

Måden personen kommunikerer på.

Og babysitteren lærer barnets signaler.

Vis gerne et billede af babysitteren på forhånd

For nogle børn kan det hjælpe at vide præcis:

Hvem kommer?

I kan eksempelvis vise barnets babysitterprofil eller et aftalt billede og sige:

På fredag kommer Sofie. Hun skal være her sammen med dig, mens vi er ude.

Det gør situationen mindre ukendt.

Lad babysitteren lære barnets interesser at kende

Særlige interesser kan være en fantastisk indgang til relationen.

Sundhed.dk beskriver, at nogle børn med autisme har intense eller særligt fokuserede interesser, og anbefaler blandt andet at bygge på barnets interesser og kompetencer.

Fortæl babysitteren:

Han elsker dinosaurer.

Hun kan bruge lang tid på tog.

Han elsker at tegne kort.

Hun vil gerne tale om heste.

Den nye babysitter behøver ikke kæmpe imod barnets interesser.

De kan være en genvej til tryghed.

Kommunikation: Vær konkret

Nogle børn kan have svært ved:

• Ironi
• Dobbelte betydninger
• Uklare beskeder
• Lange forklaringer

Sundhed.dk beskriver blandt andet, at børn med autisme kan forstå kommunikation meget konkret og have vanskeligheder med sociale signaler og indirekte kommunikation.

Derfor kan:

Om lidt skal vi nok til at begynde at tænke på at få ryddet lidt op.

være langt mindre effektivt end:

Om 5 minutter rydder vi LEGO op.

Tydelighed er ikke det samme som at tale hårdt.

Giv tid til svar

Hvis barnet ikke reagerer med det samme:

Vent lidt.

Undgå nødvendigvis:

Kom nu.

Jeg spurgte dig.

Hørte du mig?

Nu svarer du altså.

Nogle børn har brug for lidt ekstra tid til at bearbejde information og reagere.

Familien bør fortælle babysitteren, hvordan det konkret fungerer hos deres barn.

Respekter barnets kommunikationsform

Barnet kan kommunikere gennem:

• Tale
• Tegn
• Billeder
• Kommunikationshjælpemiddel
• Gestik
• Handlinger

Hvis barnet bruger et bestemt kommunikationssystem:

Vis babysitteren det.

En person behøver ikke være ekspert første dag.

Men vedkommende skal kunne forstå de vigtigste behov:

mad

drikke

toilet

pause

hjælp

ja

nej

ondt

Øjenkontakt skal ikke være et mål i sig selv

Babysitteren behøver ikke kræve:

Kig på mig, når jeg taler til dig.

For nogle børn kan direkte øjenkontakt være ubehageligt eller distraherende.

Det vigtige er ikke, om barnet ser babysitteren i øjnene.

Det vigtige er:

Forstår barnet beskeden?

Er situationen tryg?

Sanseindtryk

Spørg familien:

Hvad kan blive for meget?

Det kan være:

• Støvsuger
• Hårtørrer
• Musik
• Bestemte madvarer
• Mærker i tøjet
• Mange gæster
• Berøring
• Pludselige lyde

Og:

Hvad hjælper?

Måske:

• Høreværn
• Et stille værelse
• Dæmpet lys
• En bestemt genstand
• At være alene lidt
• En kendt aktivitet

Babysitteren skal ikke gætte.

Stimming eller gentagne bevægelser

Nogle børn kan:

• Rokke
• Flappe med hænderne
• Hoppe
• Gentage lyde
• Dreje genstande

Babysitteren bør ikke automatisk forsøge at stoppe adfærden, bare fordi den ser anderledes ud.

Hvis adfærden ikke er farlig, kan den have en funktion for barnet, eksempelvis selvregulering.

Fortæl babysitteren:

Hvad er normalt hos jeres barn?

Og:

Hvornår bliver noget et sikkerhedsproblem?

Hvad hvis barnet bliver overvældet?

Lav en plan på forhånd.

Eksempel:

1. Skru ned for krav og stimuli.

2. Tal kort og roligt.

3. Giv barnet plads.

4. Brug de kendte strategier.

5. Sørg for sikkerheden.

6. Ring til forældrene, hvis babysitteren bliver utryg eller situationen ikke falder til ro.

Babysitterens opgave er ikke at:

vinde en konflikt.

Målet er:

tryghed og sikkerhed.

Meltdown er ikke nødvendigvis “dårlig opførsel”

Et barn, der er blevet overbelastet, kan:

• Græde
• Råbe
• Kaste ting
• Lægge sig på gulvet
• Slå ud efter omgivelserne
• Forsøge at komme væk

Det skal selvfølgelig håndteres sikkert.

Men det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at behandle situationen som almindelig ulydighed.

Sundhed.dk beskriver, at frustration, manglende forudsigelighed og udfordringer i kommunikation og social forståelse kan føre til kraftige reaktioner hos nogle børn med autisme.

Familien bør derfor forklare babysitteren:

Hvordan ser det ud hos vores barn?

Og hvad hjælper normalt?

Sikkerhed er individuel

Nogle børn har ingen særlige sikkerhedsudfordringer.

Andre kan eksempelvis:

• Løbe væk
• Ikke reagere på trafik
• Klatre uden at vurdere risiko
• Have begrænset forståelse af fare
• Putte ting i munden

Hvis det gælder jeres barn:

Fortæl det direkte.

Eksempel:

Han kan åbne hoveddøren selv og løbe ud. Derfor skal øverste lås altid være på.

Det er langt mere nyttigt end:

Du skal holde ekstra øje.

Udflugter

Første pasning behøver ikke indeholde:

indkøbscenter

bus

restaurant

og:

stor legeplads.

Start eventuelt hjemme i kendte omgivelser.

Når babysitter og barn kender hinanden bedre, kan I udvide.

Mad

Hvis barnet har stærke madpræferencer eller sensoriske udfordringer omkring mad:

Skriv dem ned.

Eksempel:

Han spiser pasta uden sauce. Lad være med at blande saucen i for at se, om han opdager det.

Babysitterens opgave er ikke at bruge en enkelt pasning på at ændre barnets kostvaner.

Følg familiens plan.

Toilet

Hvis barnet har brug for:

• Påmindelser
• Hjælp
• Bestemt rutine
• Ble
• Visuel støtte

så gennemgå det.

Vær også tydelig omkring barnets behov for privatliv og hjælp.

Søvn

Putning kan være meget rutinepræget.

Fortæl:

• Klokkeslæt
• Rækkefølge
• Bamse
• Dyne
• Lys
• Dør
• Musik
• Historie
• Hvad der sker, hvis rutinen brydes

Ved første pasning ville jeg ændre så lidt som muligt.

Medicin

Hvis barnet får medicin:

Lav en helt konkret plan.

Babysitteren skal vide:

• Hvad der gives
• Den ordinerede dosis
• Tidspunkt
• Hvordan det gives
• Hvad der sker, hvis barnet nægter

Babysitteren skal ikke selv ændre medicin eller dosis.

Førstehjælp

Førstehjælp er en stærk ekstra kompetence.

Særligt hvis barnet:

• Har epilepsi
• Alvorlige allergier
• Andre medicinske problemstillinger

skal babysitteren være grundigt instrueret i familiens akutplan.

Hvis opgaven kræver særlig sundhedsfaglig kunnen, skal familien vurdere, om en almindelig privat babysitter overhovedet er den rette løsning.

Skal babysitteren være pædagog?

Ikke nødvendigvis.

Men ved omfattende støttebehov kan relevant uddannelse eller konkret specialerfaring være en stor fordel.

På Siitters findes eksempelvis profiler, hvor børnepassere selv angiver erfaring med børn med særlige behov, herunder profiler med pædagogisk baggrund eller erfaring som aflaster.

Se dog altid nærmere på:

Hvad betyder erfaringen konkret?

“Særlige behov” dækker meget forskelligt

Autisme er kun én type behov.

Et barn kan også have:

• ADHD
• Udviklingshandicap
• Epilepsi
• Fysisk handicap
• Kommunikationsvanskeligheder
• Angst
• Flere samtidige behov

Derfor er formuleringen:

“erfaring med særlige behov”

kun starten på samtalen.

Spørg:

Hvilken type behov har du tidligere arbejdet med?

15 spørgsmål til babysitteren

1. Har du passet børn med autisme før?
2. Hvad indebar opgaven konkret?
3. Hvilken alder havde barnet?
4. Har du erfaring med kommunikationshjælpemidler?
5. Er du komfortabel med faste rutiner?
6. Hvordan håndterer du pludselige ændringer?
7. Hvad gør du, hvis barnet bliver overvældet?
8. Er du komfortabel med meget lidt talesprog?
9. Hvordan har du det med gentagen adfærd?
10. Har du førstehjælp?
11. Har du erfaring med medicin efter forældreinstruktion?
12. Er du tryg ved udflugter med barnet?
13. Hvordan håndterer du situationer, hvor barnet forsøger at løbe væk?
14. Vil du møde barnet før første pasning?
15. Er der noget ved opgaven, du ikke føler dig kvalificeret til?

Det sidste spørgsmål er vigtigt.

En ansvarlig babysitter må gerne sige:

“Det har jeg ikke erfaring nok til.”

Lav et én-sides ark til babysitteren

Kommunikation

Sådan kommunikerer barnet: __________

Det hjælper: __________

Undgå: __________

Rutine

Mad: __________

Aktivitet: __________

Skærm: __________

Putning: __________

Sanser

Kan blive overvældet af: __________

Det hjælper typisk: __________

Sikkerhed

Særlige risici: __________

Allergier: __________

Medicin: __________

Hvis barnet bliver overvældet

Gør: __________

Undgå: __________

Ring til os hvis: __________

Kontakt

Mor: __________

Far: __________

Backup: __________

Fast babysitter kan være en stor fordel

Forudsigelighed og kontinuitet kan være særligt værdifuldt for mange børn med autisme. Sundhed.dk peger netop på betydningen af struktur, forberedelse og tydelige, forudsigelige voksne.

Derfor kan det være bedre at finde:

én person, der lærer barnet rigtig godt at kende

end:

en ny babysitter hver anden uge.

Efterhånden lærer babysitteren:

• Barnets signaler
• Kommunikation
• Rutiner
• Interesser
• Sansebehov
• Hvad der virker ved frustration

Det kan gøre pasningen meget lettere.

Find babysitter til barn med særlige behov

På Siitters kan familier sammenligne børnepassere ud fra blandt andet erfaring, førstehjælp, Premium" class="internal-link">timepris og aktivitet. Nogle profiler beskriver desuden direkte erfaring med børn med særlige behov.

Når du har fundet en mulig kandidat:

Spørg konkret til erfaringen.

Hold et første møde.

Fortæl om barnets faktiske behov.

Start eventuelt med en kort prøvepasning.

Profilteksten kan være begyndelsen.

Men det vigtigste match findes ofte i samtalen.

Ofte stillede spørgsmål

Skal en babysitter have erfaring med autisme?

Det er en fordel, men ikke altid nødvendigt. En rolig, forudsigelig og lærevillig babysitter kan også være et godt match, hvis barnets behov ikke kræver særlig faglig kunnen.

Hvordan passer man et barn med autisme?

Det afhænger af barnet. Mange børn kan have gavn af tydelig kommunikation, struktur, forberedelse og hensyn til sanseindtryk.

Skal babysitteren vide, at barnet har autisme?

Hvis det er relevant for pasningen, bør babysitteren have den nødvendige information. Fokuser især på, hvordan barnets behov konkret viser sig.

Skal babysitteren være pædagog?

Nej, ikke nødvendigvis. Ved omfattende eller komplekse støttebehov kan faglig erfaring dog være meget værdifuld.

Hvad betyder “særlige behov”?

Det er et bredt begreb og kan dække meget forskellige fysiske, udviklingsmæssige, kommunikative eller psykiske behov. Spørg derfor altid, hvilken konkret erfaring en babysitter har.

Er en fast babysitter bedre?

For mange børn, der har stort behov for forudsigelighed, kan en fast og kendt babysitter være en fordel.

Hvad skal jeg fortælle babysitteren?

Fortæl især om kommunikation, rutiner, sansebehov, sikkerhed, mad, søvn, medicin, hvad der kan udløse belastning, og hvad der typisk hjælper.

Kort fortalt

Find ikke bare en babysitter, der siger:

“Jeg har prøvet autisme før.”

Find en person, som er villig til at forstå:

Hvordan kommunikerer vores barn?

Hvad giver tryghed?

Hvilke sanseindtryk er svære?

Hvordan ser overbelastning ud?

Hvad skal personen gøre?

Hvad skal personen ikke gøre?

Den rette babysitter skal ikke behandle barnets autisme.

Personen skal kunne skabe nogle timer, der er:

trygge

forudsigelige

respektfulde

og:

tilpasset det konkrete barn.