“Hun er min bedste ven.”
Det lyder sødt.
Trygt.
Nært.
Lige indtil barnet kommer hjem dagen efter og siger:
“Hun legede med en anden.”
Og pludselig er verdensordenen brudt sammen.
For bedste venner kan fylde enormt meget i et barns liv.
Det kan være den person, barnet:
Sidder ved siden af.
Leger med i frikvarteret.
Skriver til efter skole.
Inviterer hjem.
Fortæller hemmeligheder til.
Og altid forventer at vælge først.
Derfor kan det også gøre ekstra ondt, når bedstevennen:
Leger med en anden.
Inviterer en anden hjem.
Sætter sig et andet sted.
Starter til noget nyt med nogen andre.
Eller pludselig siger:
“Du er ikke min bedste ven mere.”
For voksne kan det virke dramatisk.
For barnet kan det føles helt reelt.
Så hvordan hjælper man et barn gennem jalousi og følelsen af at blive valgt fra – uden at gøre venskabet endnu mere intenst?
Bedste venner kan betyde meget
Et tæt venskab kan give barnet:
Tryghed.
Tilhørsforhold.
En følelse af at blive forstået.
Nogen at gå hen til.
Nogen at dele ting med.
Det kan være enormt værdifuldt.
Der er altså ikke noget galt med, at et barn har én meget tæt ven.
Problemet opstår først, hvis relationen bliver så eksklusiv, at barnet føler:
“Hvis min bedste ven vælger nogen anden, har jeg ingen.”
“Hun må ikke lege med andre”
Det er en klassisk tanke.
Barnet siger måske direkte:
“Hun må ikke lege med Freja.”
Eller:
“Hvis hun leger med hende, er vi ikke bedste venner.”
Bag det ligger ofte noget meget enkelt:
Frygt.
Frygt for at miste sin plads.
Frygt for at blive erstattet.
Frygt for, at den anden relation betyder:
“Så er jeg ikke vigtig længere.”
Jalousi i venskaber er ikke mærkeligt
Voksne kan også blive jaloux.
Vi mærker:
Usikkerhed.
Sammenligning.
Frygt for at blive valgt fra.
Børn har bare ofte færre erfaringer med at håndtere følelsen.
Derfor kan jalousien komme meget direkte ud:
“Jeg hader hende.”
“Hun stjæler min ven.”
“Du må ikke være sammen med dem.”
Det betyder ikke nødvendigvis, at barnet er kontrollerende af natur.
Det betyder, at det har en følelse, det endnu ikke helt ved, hvad det skal gøre med.
Anerkend følelsen uden at bekræfte kravet
Barnet siger:
“Jeg vil ikke have, hun leger med andre.”
Du behøver ikke svare:
“Det bestemmer du ikke!”
med det samme.
Prøv først:
“Du bliver virkelig ked af det, når hun vælger nogen andre.”
Det anerkender følelsen.
Men du kan stadig bagefter sige:
“Hun må godt have andre venner.”
Begge dele kan være sande.
Din ven må gerne have andre venner
Det er måske en af de vigtigste ting at lære.
Et venskab forsvinder ikke nødvendigvis, fordi den anden også har andre relationer.
Man kan have:
En bedste ven.
En ven fra sport.
En nabo.
En klassekammerat.
En gamingven.
En gammel ven.
Relationer behøver ikke konkurrere.
Børn tænker ofte mere enten-eller
Især yngre børn kan tænke:
Hvis du leger med hende, vælger du hende.
Hvis du vælger hende, vælger du ikke mig.
Det kan tage tid at lære:
“Du kan godt lide hende OG mig.”
Det er en social forståelse, der udvikler sig.
Hjælp barnet med at sætte ord på det
I stedet for:
“Hun er dum.”
kan følelsen måske være:
“Jeg blev bange for, at hun hellere ville være sammen med hende.”
Eller:
“Jeg blev ked af det, fordi jeg troede, vi skulle lege.”
Det er meget lettere at håndtere.
Jo mere præcist barnet kan forstå sin egen følelse, desto mindre behøver den komme ud som angreb.
Undgå at gøre den tredje person til skurken
Barnet siger:
“Det er Sofies skyld.”
Det kan være fristende at sige:
“Ja, hun blander sig også altid.”
Men pas på.
Problemet er ikke nødvendigvis:
En ond tredje person.
Det kan bare være, at bedstevennen også gerne vil være sammen med andre.
Hvis den tredje konstant bliver gjort til “ham eller hende, der stjæler venner”, bliver dynamikken hurtigt mere hård.