“De legede bare uden mig.”
Det er en sætning, mange forældre har hørt.
Og nogle gange er der en helt bestemt dynamik bag:
Tre børn.
For tre børn kan være hyggeligt.
Men tre børn kan også meget hurtigt blive:
To og én.
To børn finder sammen.
Den tredje føler sig valgt fra.
Så skifter det.
Nu er det en anden, der står udenfor.
Og næste dag kan rollerne være byttet igen.
Det betyder ikke nødvendigvis, at nogen er onde.
Men trekantsrelationer mellem børn kan være svære, fordi der hele tiden kan opstå spørgsmål om:
Hvem er tættest?
Hvem bestemmer?
Hvem må være med?
Hvem bliver valgt først?
Og hvem føler sig som nummer tre?
Her får du en guide til, hvorfor tre børn ofte skaber en særlig social dynamik – og hvordan du som voksen kan hjælpe uden at forsøge at styre hvert eneste venskab.
Hvorfor er tre børn så svært?
To børn kan ofte finde en ret enkel rytme.
De er enten sammen eller ikke sammen.
Tre børn giver flere muligheder.
Og dermed også flere sociale positioner.
A kan være tæt med B.
B kan være tæt med C.
A kan føle sig udenfor.
Så skifter det.
Pludselig er A og C tætte.
Nu står B på kanten.
Det kan ske meget hurtigt.
Tre betyder ikke automatisk problemer
Det er vigtigt.
Mange trekløvere fungerer fint.
Børnene kan:
Skiftes.
Lege forskelligt.
Have forskellige relationer til hinanden.
Acceptere, at to nogle gange laver noget sammen.
Problemet opstår især, hvis gruppen bliver meget optaget af:
Hvem der er bedst venner.
Hvem der må være med.
Hvem der vælger hvem.
“Vi er bedste venner – du er ikke”
Det er en klassiker.
To børn finder sammen.
De siger måske:
“Vi er bedste venner.”
Den tredje hører:
“Så er jeg ikke.”
Det kan gøre ondt.
Især hvis barnet tidligere følte sig tæt på den ene.
Men en tæt relation mellem to børn er ikke i sig selv forkert.
Det afgørende er, hvordan den bliver brugt.
Nære venskaber må gerne eksistere
To børn må godt være særligt tætte.
De må gerne:
Lege alene.
Have interne jokes.
Invitere hinanden hjem.
Sidde sammen.
Det kan ikke kræves, at alle relationer i en gruppe er præcis lige tætte.
Det ville være kunstigt.
Men børn kan lære, at tæthed ikke behøver betyde ydmygelse af andre.
Der er forskel på at vælge til og vælge fra
“Vi vil gerne lege bare os to i dag.”
kan være et legitimt valg.
“Du må ikke være med, fordi vi ikke kan lide dig.”
er noget andet.
“Vi skal være sammen i eftermiddag.”
kan være fint.
“Vi sørger for, at hun ser billederne, så hun bliver jaloux.”
er noget andet.
Det er ikke altid selve valget af to, der er problemet.
Det er måden, det sker på.
Se efter mønstret
Hvis dit barn kommer hjem én dag og siger:
“De to legede uden mig.”
behøver du ikke gå direkte i alarmberedskab.
Spørg:
“Er det sket før?”
“Er det altid de samme to?”
“Føler du tit, du står udenfor?”
“Er du også nogle gange den, der leger med én af dem uden den tredje?”
Det hjælper med at få et mere nuanceret billede.
Rollen som nummer tre kan skifte
Det er vigtigt.
Dit barn kan mandag være:
Den, der føler sig udenfor.
Tirsdag være:
En af de to.
Onsdag være:
Den, der vælger den tredje fra.
Børnegrupper er dynamiske.
Så pas på med straks at placere børnene i faste roller som:
Offer.
Skurk.
Den populære.
Den svage.