“Mor, må Ella komme med hjem?”
Så kom dagen.
Dit barn vil have en ven med hjem.
På den ene side tænker du:
“Ej, hvor hyggeligt!”
På den anden side begynder hjernen allerede:
Hvor længe skal legeaftalen vare?
Skal jeg skrive til forældrene?
Hvad skal børnene lave?
Skal jeg servere mad?
Hvad hvis de bliver uvenner?
Hvad hvis det andet barn vil hjem?
Hvad hvis MIT barn vil have det andet barn hjem?
Og hvad gør man egentlig, hvis de efter syv minutter kommer ud og siger:
“Vi ved ikke, hvad vi skal lave.”
Velkommen til legeaftaler.
Noget, der på papiret lyder meget enkelt:
To børn.
Ét hjem.
Noget legetøj.
Færdig.
Men især den første legeaftale kan føles som en lille social eksamen – både for barnet og forældrene.
Det behøver den heldigvis ikke være.
Her får du den store guide til den første legeaftale: fra invitation og afhentning til snacks, konflikter, skærme og det berømte spørgsmål:
“Kan vi ikke bare lege LIDT længere?”
Hvornår er børn klar til legeaftaler?
Der findes ikke én bestemt alder.
Nogle børn begynder tidligt at have venner med hjem.
Andre har først lyst senere.
Det afhænger blandt andet af:
- Barnets tryghed
- Relationerne til de andre børn
- Hvor vant barnet er til at være uden sine forældre
- Institutionen eller skolens kultur
- Barnets personlighed
- Hvor godt familierne kender hinanden
For mindre børn foregår de første legeaftaler ofte med en forælder i nærheden.
Senere kan børnene typisk være alene hos hinanden i nogle timer.
Det vigtigste er ikke alderen på papiret.
Det vigtigste er, om børnene og de voksne føler sig trygge.
Start gerne med et barn, dit barn allerede kender
Den første legeaftale behøver ikke være med et barn, dit barn næsten aldrig taler med.
Det kan være lettere at starte med nogen, barnet allerede:
Leger med i børnehaven.
Sidder ved siden af i skolen.
Spiller fodbold med.
Søger i frikvarteret.
Eller ofte taler om derhjemme.
Der behøver ikke allerede være et stort venskab.
Men lidt genkendelighed hjælper.
Lad barnet være med til at vælge
Du har måske selv udset dig det perfekte barn.
“Hun virker SÅ sød.”
Dit barn er mindre overbevist.
Så spørg i stedet:
“Hvem kunne du godt tænke dig at have med hjem?”
Det er trods alt barnet, der skal lege.
Ikke dig.
Hvordan inviterer man til en legeaftale?
Det behøver ikke være kompliceret.
En besked kan være:
“Hej! Alma og Freja vil gerne lege sammen. Har Freja lyst til at komme med hjem efter skole på torsdag og blive hentet omkring kl. 17?”
Færdig.
Du behøver ikke skrive en projektbeskrivelse.
Det vigtigste er, at den anden familie ved:
Hvornår.
Hvor.
Hvordan barnet kommer med hjem.
Og cirka hvornår legeaftalen slutter.
Aftal sluttidspunktet på forhånd
Det er en af de bedste ting, du kan gøre.
Ikke:
“Hun kan bare blive, til I ikke gider mere.”
For børn kan gå fra:
“BEDSTE DAG NOGENSINDE!”
til:
“GÅ HJEM!”
på imponerende kort tid.
Et tydeligt sluttidspunkt gør det lettere for alle.
Eksempelvis:
Fra efter skole til klokken 17.
Eller:
Fra 10 til 13 i weekenden.
Så ved både børn og voksne, hvad planen er.
Hvor længe skal den første legeaftale vare?
Kortere er ofte bedre end længere.
Især første gang.
For mindre børn kan et par timer være rigeligt.
For skolebørn kan en eftermiddag fungere fint.
Det afhænger selvfølgelig af børnene.
Men du behøver ikke starte med:
Kl. 09.00 til 19.30.
Målet er ikke at slå verdensrekorden i legeaftale.
Målet er, at børnene får en god oplevelse.
Stop gerne mens legen stadig går godt
Det kan næsten føles forkert.
De hygger sig jo!
Hvorfor ikke bare forlænge?
Fordi en god afslutning kan være guld værd.
Hvis børnene slutter med:
“Øv, kan vi ikke lege længere?”
er det faktisk et ret godt tegn.
Så har de noget at glæde sig til næste gang.