Nogle børn finder venner næsten uden at tænke over det.
De går hen.
Spørger:
“Vil du lege?”
Og fem minutter senere er de i gang.
Andre børn står lidt længere væk.
Ser på.
Overvejer.
Venter.
Og går måske hjem uden rigtig at være kommet med.
Det kan være svært at se som forælder.
Især hvis barnet selv gerne vil have flere venner.
For hvad gør man egentlig?
Skal man arrangere legeaftaler?
Skal man øve sociale situationer?
Skal man kontakte skolen?
Skal man bare lade barnet finde sin egen vej?
Sandheden er, at børn er meget forskellige.
Nogle har brug for næsten ingen hjælp.
Andre har brug for lidt støtte til at tage initiativ, komme ind i lege og finde de fællesskaber, hvor de føler sig trygge.
Her får du konkrete råd til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at få venner – uden at gøre barnets sociale liv til et projekt.
Start med barnets egen oplevelse
Før du beslutter, at dit barn “har brug for flere venner”, så spørg:
Vil barnet faktisk det?
Nogle børn trives med få relationer.
Nogle har én tæt ven og er tilfredse.
Andre har mange bekendte, men ingen særlig tæt relation.
Og nogle børn føler sig ensomme og ønsker mere kontakt.
Det er den sidste gruppe, der især har brug for støtte.
Spørg eksempelvis:
“Hvem kan du bedst lide at være sammen med?”
“Er der nogen, du gerne ville lege mere med?”
“Er der nogen, du synes er nemme at snakke med?”
“Er der nogen, du gerne ville invitere hjem?”
Så tager du udgangspunkt i barnets verden.
Ikke din forestilling om, hvordan et “rigtigt” socialt liv skal se ud.
Venner opstår ofte omkring noget fælles
Det er lettere at starte en relation, hvis man allerede har noget at være sammen om.
Det kan være:
- Fodbold
- LEGO
- Tegning
- Heste
- Gaming
- Musik
- Dans
- Pokémon
- Minecraft
- Skak
- Natur
- Sport
- Kreative projekter
For børn, der har svært ved smalltalk eller spontane lege, kan en fælles interesse gøre kontakten meget lettere.
Man behøver ikke opfinde et samtaleemne.
Der er allerede noget at tale om.
Fritidsaktiviteter kan være en genvej
Hvis barnet ikke rigtig finder sin gruppe i klassen, kan et andet fællesskab gøre en stor forskel.
Et barn, der føler sig usikkert i skolegården, kan blomstre til spejder.
Et stille barn kan finde sin gruppe på et kreativt hold.
Et barn, der ikke interesserer sig for fodbold, kan pludselig have masser at tale om i en gamingklub.
Det betyder ikke, at fritidsaktiviteter automatisk skaber venner.
Men de giver nye muligheder.
Og nogle gange er det netop et nyt miljø, der skal til.
Vælg aktivitet efter barnet
Ikke efter hvad “alle de andre” går til.
Hvis dit barn ikke kan lide fodbold, bliver det ikke nødvendigvis lettere socialt af at blive sendt til fodbold tre gange om ugen.
Spørg:
“Hvad kunne du have lyst til?”
Måske er svaret noget helt andet, end du havde forestillet dig.
Det vigtigste er ikke aktiviteten i sig selv.
Det er, at barnet kommer ind i et miljø, hvor det føler sig nogenlunde hjemme.
Hjælp barnet med at tage initiativ
Nogle børn venter på at blive spurgt.
Og venter.
Og venter.
Hvis ingen spørger, sker der ikke noget.
Her kan du hjælpe barnet med at se, at venskaber også kræver små initiativer.
Det kan være:
“Vil du lege?”
“Skal vi følges hjem?”
“Vil du komme med hjem?”
“Skal vi spille senere?”
“Vil du sidde ved siden af mig?”
Det lyder banalt.
Men for et barn, der er socialt usikkert, kan den første sætning være enorm.