ADHD er en neuropsykiatrisk funktionsforstyrrelse, som kan påvirke et barns opmærksomhed, aktivitetsniveau og impulskontrol.

For nogle børn fylder ADHD meget i hverdagen.

For andre er udfordringerne mere subtile.

Det er også vigtigt at vide, at børn uden ADHD kan have perioder med uro, koncentrationsvanskeligheder eller impulsiv adfærd.

Derfor kan man ikke konkludere, at et barn har ADHD, bare fordi barnet er uroligt eller har svært ved at koncentrere sig.

En diagnose stilles af relevante fagpersoner på baggrund af en samlet vurdering.

Men for voksne omkring barnet kan det være værdifuldt at forstå, hvordan ADHD kan komme til udtryk, og hvordan man kan skabe bedre rammer.

Hvad er ADHD?

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder.

ADHD forbindes ofte med tre områder:

• Opmærksomhedsvanskeligheder
• Hyperaktivitet
• Impulsivitet

De forskellige symptomer kan komme til udtryk på mange måder.

Et barn kan eksempelvis have svært ved at fastholde opmærksomheden.

Et andet barn kan være meget fysisk aktivt.

Et tredje barn kan især have svært ved impulskontrol.

Derfor ser ADHD ikke ens ud hos alle børn.

ADHD er ikke bare “at være urolig”

Det er en af de vigtigste misforståelser.

Et barn med ADHD er ikke nødvendigvis konstant i bevægelse.

Nogle børn med ADHD kan tværtimod virke stille eller drømmende.

Udfordringerne kan især vise sig i situationer, hvor barnet skal:

• Sidde stille længe
• Vente
• Skifte aktivitet
• Følge flere beskeder
• Organisere en opgave
• Fastholde opmærksomheden
• Hæmme en impuls

Tegn på ADHD hos børn

Tegnene kan variere meget.

Nogle børn kan have svært ved at:

• Koncentrere sig om opgaver
• Huske beskeder
• Vente på tur
• Sidde stille
• Afslutte aktiviteter
• Holde styr på ting
• Modstå impulser
• Skifte fra én aktivitet til en anden

Men det er vigtigt at understrege:

Et enkelt tegn betyder ikke, at barnet har ADHD.

Det er helheden, varigheden og påvirkningen af barnets hverdag, der er vigtig.

Når barnet har svært ved at følge beskeder

En voksen kan opleve:

“Jeg har sagt det fem gange.”

Men måske har barnet ikke fået fat i hele beskeden.

Hvis man siger:

“Tag skoene af, hæng jakken op, læg tasken på plads og kom ind.”

er der flere informationer på én gang.

For nogle børn kan det være lettere at dele beskeden op.

“Tag skoene af.”

Når det er gjort:

“Hæng jakken op.”

Det gør opgaven mere overskuelig.

Giv korte og konkrete beskeder

Prøv:

“Læg bilen i kassen.”

i stedet for:

“Nu skal vi altså rydde op, for vi skal snart videre, og alle skal huske at få tingene på plads.”

Den første besked er lettere at handle på.

Brug visuelle hjælpemidler

Nogle børn profiterer af at kunne se, hvad der skal ske.

Eksempel:

Morgenmad → Tøj på → Tandbørstning → Institution

Eller i børnehaven:

Leg → Oprydning → Samling → Frokost → Legeplads

Det kan skabe mere forudsigelighed.

Overgange kan være svære

Et barn kan være helt opslugt af en aktivitet.

Så siger den voksne:

“Nu skal vi rydde op.”

For den voksne er skiftet måske naturligt.

For barnet kan det føles som et brat stop.

En varsling kan hjælpe:

“Om fem minutter skal vi rydde op.”

Derefter:

“Der er to minutter tilbage.”

Og:

“Nu skal vi i gang med at rydde op.”

Giv barnet en konkret opgave

“Ryd op” kan være en stor og ukonkret opgave.

Prøv:

“Kan du samle alle de røde klodser?”

Derefter:

“Nu tager vi de blå.”

Det kan gøre det lettere at komme i gang.

Bevægelse kan være en hjælp

Hvis et barn har meget behov for bevægelse, kan man overveje, hvordan bevægelse kan indgå i hverdagen.

Det kan eksempelvis være:

• Små bevægelsespauser
• At hente noget
• At hjælpe med praktiske opgaver
• Udendørs aktiviteter
• Korte skift mellem stillesiddende aktiviteter

Det handler ikke om at lade barnet løbe fra alle krav.

Det handler om at tænke bevægelse ind som en del af en hensigtsmæssig hverdag.

Et barn kan godt være koncentreret

En almindelig misforståelse er:

“Hvis barnet kan koncentrere sig om computerspil, kan det også koncentrere sig om alt andet.”

Opmærksomhed er ikke nødvendigvis ens i alle situationer.

Et barn kan være meget opslugt af noget, der interesserer det, og samtidig have store vanskeligheder med opgaver, som kræver vedvarende indsats uden samme motivation.

Brug barnets interesser

Interesser kan være en vej til læring og deltagelse.

Hvis barnet elsker dinosaurer, kan man måske bruge dinosaurer i:

• Tegning
• Historier
• Tal
• Bogstaver
• Byggeaktiviteter
• Samtaler

Det betyder ikke, at alt skal handle om barnets interesse.

Men interessen kan være en stærk indgang.

Hjælp barnet med at komme i gang

Nogle børn ved godt, hvad de skal gøre, men har svært ved at komme i gang.

Den voksne kan sige:

“Vi gør det første sammen.”

Når barnet er kommet i gang:

“Nu prøver du selv.”

Det kan være mere effektivt end at gentage kravet.

Giv feedback på det konkrete

I stedet for:

“Hvor er du dygtig.”

kan man sige:

“Du begyndte at rydde op, da jeg bad dig om det.”

Eller:

“Du ventede på din tur.”

Det gør den ønskede adfærd tydelig.

Undgå unødvendige irettesættelser

Hvis et barn ofte får beskeder som:

“Stop.”

“Sid stille.”

“Hør efter.”

“Lad være.”

kan hverdagen hurtigt blive præget af negativ feedback.

Prøv også at lægge mærke til det, der fungerer.

“Jeg kan se, du er klar.”

“Du ventede.”

“Du fandt selv din plads.”

Hjælp barnet med impulskontrol

Impulskontrol udvikles over tid.

Den voksne kan øve små strategier:

Stop → Tænk → Gør

For eksempel:

“Stop. Hvad vil du gøre?”

Det kan være svært for et barn at bruge strategien midt i en stærk impuls.

Derfor bør den øves, når barnet er roligt.

Følelser kan fylde meget

Nogle børn med ADHD kan opleve frustrationer meget intenst.

En lille situation kan hurtigt blive stor.

Det kan være:

“Jeg tabte.”

“Jeg må ikke få den.”

“Legen sluttede.”

Den voksne kan hjælpe:

“Du blev virkelig frustreret. Jeg hjælper dig.”

Når barnet er roligt, kan man tale om, hvad der skete.

Hjælp barnet med at forstå sine egne strategier

Barnet kan gradvist lære:

“Jeg får mere ro, når jeg ved, hvad der skal ske.”

“Jeg arbejder bedre, når opgaven er delt op.”

“Jeg har brug for en pause.”

“Jeg skal have beskeden én ting ad gangen.”

Det kan give barnet større forståelse for sig selv.

Skab tydelige rammer

Tydelige rammer kan være hjælpsomme for mange børn.

Det kan eksempelvis være:

• Faste rutiner
• Visuelle planer
• Klare regler
• Korte beskeder
• Tydelige overgange
• Forudsigelige voksne

Forudsigelighed kan reducere unødvendige konflikter.

Men struktur skal ikke blive til kontrol

Struktur handler ikke om at bestemme alt, hvad barnet gør.

Det handler om at gøre hverdagen mere overskuelig.

Der skal stadig være plads til:

• Leg
• Valg
• Kreativitet
• Pauser
• Relationer
• Barnets initiativer

Se på miljøet

Hvis barnet ofte har svært ved at koncentrere sig, kan man også se på omgivelserne.

Er der:

• Meget støj?
• Mange børn?
• Mange ting fremme?
• Mange beskeder?
• Hyppige afbrydelser?

Nogle gange kan små ændringer i miljøet gøre en forskel.

Relationer er vigtige

Et barn skal ikke kun mødes gennem sine udfordringer.

Den voksne skal også kende barnets humor, interesser, styrker og personlighed.

En stærk relation kan gøre det lettere for barnet at tage imod hjælp.

Barnet er mere end sin diagnose

Hvis et barn har ADHD, bør diagnosen ikke blive hele forklaringen på barnets adfærd.

Barnet er stadig:

Et barn med interesser.

Et barn med styrker.

Et barn med relationer.

Et barn med behov.

Et barn med muligheder.

ADHD kan være en del af barnets liv, men det er ikke hele barnet.

Samarbejd med forældrene

Et godt samarbejde mellem institution og hjem kan være værdifuldt.

Del konkrete observationer.

Eksempel:

“Vi oplever, at overgangen fra fri leg til samling er særlig svær.”

Det er mere brugbart end:

“Han kan ikke finde ud af overgange.”

Spørg også:

“Hvad virker hjemme?”

Det kan give idéer til fælles strategier.

Hvad hvis barnet ikke har en diagnose?

Man behøver ikke vente på en diagnose for at skabe gode rammer.

Hvis et barn har brug for:

• Kortere beskeder
• Mere struktur
• Visuelle hjælpemidler
• Bevægelsespauser
• Støtte ved overgange

kan man arbejde med det uden at sætte en diagnose på barnet.

Hvornår bør man søge hjælp?

Hvis et barn gennem længere tid har betydelige vanskeligheder med opmærksomhed, impulsivitet eller aktivitetsniveau, og det påvirker barnets trivsel, læring eller relationer, kan det være relevant at tale med relevante fagpersoner.

Det er vigtigt ikke selv at diagnosticere barnet.

En faglig vurdering ser på barnets samlede situation og udvikling.

ADHD kan se forskelligt ud

To børn med ADHD kan være meget forskellige.

Det ene kan være meget fysisk aktivt.

Det andet kan virke stille og have større udfordringer med opmærksomhed.

Det ene kan have mange konflikter.

Det andet kan primært kæmpe med organisering og at huske beskeder.

Derfor bør støtten tage udgangspunkt i det enkelte barn.

En enkel model til hverdagen

Pædagogen kan bruge:

Forbered → Forenkle → Støt → Bevæg → Anerkend → Følg op

Forbered

Fortæl, hvad der skal ske.

Forenkle

Del beskeder og opgaver op.

Støt

Hjælp barnet med at komme i gang.

Bevæg

Skab mulighed for hensigtsmæssig bevægelse.

Anerkend

Læg mærke til det, der lykkes.

Følg op

Se, hvilke strategier der virker.

Eksempel fra børnehaven

Det er tid til oprydning.

Et barn fortsætter med at lege.

Pædagogen siger ikke:

“Hvor mange gange skal jeg sige det?”

I stedet:

“Om to minutter rydder vi op.”

Efter to minutter:

“Nu rydder vi op. Du kan starte med bilerne.”

Barnet begynder.

Pædagogen siger:

“Godt. Du fandt bilerne. Nu tager vi klodserne.”

Opgaven bliver konkret og overskuelig.

Et andet eksempel: Samling

Barnet har svært ved at sidde stille under samling.

I stedet for konstant at sige:

“Sid stille.”

kan pædagogen overveje:

“Vil du sidde på stolen eller på puden?”

Barnet får en tydelig plads.

Måske får barnet også en lille opgave:

“Vil du holde dagens billede?”

Det kan gøre deltagelsen mere aktiv.

Hvad hjælper ofte?

Der findes ikke én løsning, men mange børn kan have gavn af:

• Forudsigelighed
• Korte beskeder
• Visuelle planer
• Tydelige overgange
• Små opgaver
• Bevægelse
• Pauser
• Positive relationer
• Konkret feedback
• Rolige voksne

Hvad hjælper sjældent?

Det er sjældent konstruktivt at gøre barnet til problemet.

Sætninger som:

“Du kan jo godt, hvis du vil.”

“Du hører aldrig efter.”

“Du forstyrrer altid.”

forklarer ikke barnet, hvad det kan gøre anderledes.

Det er bedre at gøre forventningen konkret.

“Se på mig. Først tager vi skoene på. Bagefter går vi ud.”

Husk barnets perspektiv

Det kan være hårdt konstant at få at vide:

“Du skal sidde stille.”

“Du skal høre efter.”

“Du skal vente.”

“Du skal skynde dig.”

Hvis barnet oplever mange nederlag, er det ekstra vigtigt at skabe situationer, hvor barnet lykkes.

Skab succesoplevelser

Barnet skal også opleve:

“Jeg kan godt.”

Det kan være gennem:

• Praktiske opgaver
• Kreative aktiviteter
• Bevægelse
• Byggeri
• Natur
• Leg
• Musik
• Relationer

Find områder, hvor barnet får mulighed for at bruge sine styrker.

Er du pædagog eller pædagogstuderende?

Hvis du arbejder med børn, har du allerede kompetencer inden for relationer, udvikling, omsorg og pædagogisk støtte.

Hvis du gerne vil tjene ekstra i din fritid, kan du oprette dig som passer på platformen.

Du kan selv vælge de pasningsopgaver, der passer til dit arbejde, studie og din hverdag.

Din erfaring med børn kan være værdifuld for familier, der søger en tryg og kompetent passer.

Opret din passerprofil og brug dine kompetencer med børn til at tjene ekstra i din fritid.

Konklusion

ADHD kan påvirke et barns hverdag på mange forskellige måder.

Nogle børn kæmper mest med opmærksomhed.

Andre med impulsivitet eller uro.

Mange oplever en kombination.

Det vigtigste for den voksne er ikke at forsøge at få barnet til at passe ind i én bestemt form.

Det handler om at forstå barnets behov og skabe rammer, hvor barnet får bedre mulighed for at lykkes.

Kortere beskeder.

Mere forudsigelighed.

Tydelige overgange.

Mulighed for bevægelse.

Støtte til at komme i gang.

Og fokus på barnets styrker.

Når voksne ændrer rammerne omkring barnet, kan barnet få bedre muligheder for at vise, hvad det faktisk kan.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er ADHD hos børn?

ADHD er en neuropsykiatrisk funktionsforstyrrelse, der blandt andet kan påvirke opmærksomhed, aktivitetsniveau og impulskontrol.

Er alle børn med ADHD hyperaktive?

Nej. ADHD kan komme til udtryk forskelligt. Nogle børn har især udfordringer med opmærksomhed, mens andre har mere udtalt hyperaktivitet og impulsivitet.

Hvordan kan man hjælpe et barn med ADHD?

Tydelige rammer, korte beskeder, forudsigelighed, støtte ved overgange, passende bevægelse og positiv feedback kan være hjælpsomt.

Kan et barn have ADHD uden at være meget uroligt?

Ja. Udfordringer med opmærksomhed og impulsregulering kan fylde uden, at barnet nødvendigvis er meget fysisk aktivt.

Kan man se på et barn, om det har ADHD?

Nej. Enkelte tegn er ikke nok til at konkludere, at et barn har ADHD. En diagnose kræver en faglig vurdering.

Hvornår bør man søge hjælp?

Hvis vanskelighederne er vedvarende og påvirker barnets trivsel, læring eller relationer, kan det være relevant at tale med relevante fagpersoner.

Kan pædagoger støtte børn med ADHD?

Ja. Pædagoger kan blandt andet arbejde med struktur, forudsigelighed, relationer, konkrete beskeder, overgange og deltagelse i fællesskabet.

Kan pædagoger tjene ekstra som passere?

Ja. Pædagoger og pædagogstuderende kan oprette sig som passere på platformen og tage pasningsopgaver i deres fritid, hvis det passer til deres hverdag.