“Men hvor meget skal jeg så have?”
Det spørgsmål kommer ret hurtigt.
For når familien først har besluttet:
Ja, barnet skal have lommepenge.
kommer næste spørgsmål:
Hvor mange?
20 kroner?
50?
100?
Om ugen?
Om måneden?
Skal en 10-årig have det samme som en 12-årig?
Skal barnet have mere, hvis det selv skal betale for biograf og snacks?
Og hvad gør man, når barnet siger:
“Alle de andre får meget mere.”
For selvfølgelig gør de det.
Ifølge børn får alle andre:
Mere skærmtid.
Senere sengetid.
Dyrere telefoner.
Og tilsyneladende også en privat økonomi på niveau med en mindre virksomhed.
Men hvor meget bør børn egentlig få i lommepenge?
Der findes ikke ét korrekt beløb.
Det afhænger langt mere af:
Barnets alder.
Hvad pengene skal bruges til.
Hvor ofte de gives.
Familiens økonomi.
Og hvor meget økonomisk ansvar barnet faktisk skal have.
Så i stedet for kun at spørge:
“Hvad får andre børn?”
kan det være langt mere nyttigt at spørge:
“Hvad skal vores barn lære og betale med pengene?”
Start ikke med beløbet
Det lyder mærkeligt i en artikel om:
Hvor mange lommepenge børn skal have.
Men start med:
Hvad skal pengene dække?
For 100 kroner kan være:
Meget.
Eller meget lidt.
Hvis barnet selv skal betale for:
Slik.
Små legeting.
er 100 kroner én ting.
Hvis barnet også forventes at betale for:
Biograf.
Café med venner.
Gaver.
Transport.
Apps.
Kosmetik.
så er det noget helt andet.
To børn på samme alder kan derfor have forskellige beløb
Den ene familie betaler:
Alt socialt.
Barnets lommepenge er bare til små ønsker.
Den anden familie giver et større beløb, men forventer, at barnet selv administrerer flere udgifter.
Så når du hører:
“Freja får 500 kroner om måneden!”
mangler du måske anden halvdel:
“Og hun betaler selv for næsten alt sit fritidsforbrug.”
Beløbet alene fortæller ikke hele historien.
Definér kategorierne først
Lav en enkel liste.
Forældrene betaler:
For eksempel:
Nødvendigt tøj.
Skoleudgifter.
Almindelig mad.
Fritidsaktivitet.
Transport til nødvendige ting.
Barnet betaler selv:
For eksempel:
Ekstra slik.
Små spontane køb.
Spilting.
Snacks med venner.
Gaver.
Det er kun eksempler.
Hver familie vælger selv.
Når kategorierne er klare, bliver beløbet lettere
Nu kan I spørge:
Hvad koster de ting realistisk?
Hvor ofte opstår de?
Hvor meget ansvar er barnet klar til?
Så kommer beløbet ud fra en funktion.
Ikke bare et tilfældigt tal.
Alder betyder noget – men ikke alt
En 7-årig har typisk færre selvstændige udgifter end en 15-årig.
Så det giver mening, at lommepenge ofte stiger med alderen.
Men alder bør ikke være den eneste faktor.
To 12-årige kan have meget forskellig hverdag.
Den ene går næsten aldrig selv i butikker.
Den anden:
Tager selv til byen.
Køber snacks med venner.
Har eget betalingskort.
Og administrerer flere små udgifter.
Deres økonomiske ansvar er forskelligt.
Yngre børn har brug for simple beløb
Hvis barnet lige er begyndt at forstå penge, er formålet måske bare:
Jeg får et lille beløb.
Jeg kan købe noget.
Jeg kan spare.
Pengene kan slippe op.
Her behøver beløbet ikke være stort.
Tværtimod.
Små beløb gør læringen overskuelig.
Et lille beløb kan lære meget
Barnet får måske et fast ugentligt beløb.
Nu skal barnet vælge:
Slik i dag?
Eller spare til noget større?
Det er en reel prioritering.
Selvom beløbet er lille.
Større børn kan få større økonomisk ansvar
Når barnet bliver større, kan lommepengene udvikle sig.
Nu skal barnet måske selv styre:
Små sociale udgifter.
Gaver.
Snacks.
Personlige ønsker.
Måske en del af sit tøjbudget senere.
Så kan beløbet stige.
Men det bør helst følges af:
Mere ansvar.
Flere penge uden mere ansvar lærer ikke nødvendigvis mere
Hvis barnet får:
Så 300.
Så 500.
fordi barnet bliver ældre,
men forældrene stadig betaler for alt andet,
kan lommepengene primært blive:
Mere forbrug.
Det er ikke nødvendigvis forkert.
Men hvis formålet er økonomisk læring, så tænk også:
Hvilket ansvar følger med?
Lommepenge kan vokse sammen med barnet
Det kan se sådan ud:
Først:
Små ugentlige penge til egne ønsker.
Senere:
Større månedligt beløb.
Så:
Barnet betaler nogle faste fritidsudgifter selv.
Senere:
Mere selvstændig økonomi.
Det er en gradvis udvikling.
Ugentligt eller månedligt ændrer oplevelsen
50 kroner om ugen og 200 kroner om måneden kan matematisk ligne hinanden.
Men for barnet er det ikke samme opgave.
Ugentligt:
Kort horisont.
Månedligt:
Meget længere planlægning.
Yngre børn kan have glæde af ugentlige lommepenge
En uge er lettere at forstå.
Barnet kan tænke:
Fredag får jeg nye penge.
Det gør konsekvensen af et køb overskuelig.
Månedlige lommepenge er en større økonomisk øvelse
Barnet får pengene den første.
Og skal nu tænke:
Hele måneden.
Det kræver:
Planlægning.
Impulskontrol.
Overblik.
Så større børn kan gradvist gå over til månedligt.
Hvis barnet bruger hele månedens beløb på dag ét
Så har I faktisk fundet undervisningsmaterialet.
Barnet:
“Kan jeg få mere?”
Du:
“Du får nye næste måned.”
Barnet:
“MEN DER ER 28 DAGE!”
Korrekt.
Velkommen til budgettering.
Skal man redde barnet?
Det er fristende.
Særligt hvis barnet har brugt pengene på noget:
Meget dumt.
Nu skal vennerne i biografen.
Barnet har 4 kroner tilbage.
Du tænker:
“Det er synd.”
Og ja.
Det kan det være.
Men hvis barnet altid bliver reddet, lærer det:
Budgetter har ingen konsekvens.