“Mor, må jeg få den?”
Barnet står med noget i hånden.
En lille ting.
Noget, der koster 29 kroner.
Du siger:
“Nej, ikke i dag.”
Barnet:
“Men jeg vil virkelig gerne have den.”
Og på et tidspunkt opstår spørgsmålet:
Skal barnet begynde at have sine egne penge?
Lommepenge kan virke som en lille ting.
20 kroner.
50 kroner.
Et beløb en gang om ugen eller måneden.
Men faktisk kan lommepenge være barnets første rigtige møde med:
At vælge.
At spare.
At bruge.
At fortryde.
At vente.
At prioritere.
Og opdage den meget voksne erfaring:
Når pengene er brugt, er de brugt.
Så hvornår giver det mening at begynde med lommepenge?
Hvor meget skal barnet have?
Skal pengene være betaling for pligter?
Og skal forældrene redde barnet, når hele månedens budget forsvinder på fredag?
Der findes ikke én rigtig alder
Nogle børn bliver interesserede i penge ret tidligt.
De opdager:
“Det her koster noget.”
“Jeg har penge.”
“Jeg kan købe noget.”
Andre børn er næsten ligeglade i længere tid.
Derfor findes der ikke én bestemt alder, hvor alle børn bør begynde at få lommepenge.
Det vigtigste er ofte:
Kan barnet begynde at forstå, hvad pengene skal bruges til?
Lommepenge giver mest mening, når barnet faktisk kan bruge dem
Hvis barnet får 20 kroner hver uge, men ikke forstår forskellen på:
20 kroner.
200 kroner.
20.000 kroner.
så er læringen begrænset.
Barnet behøver ikke forstå økonomi.
Men det hjælper, hvis det begynder at forstå:
Jeg har et bestemt beløb.
Hvis jeg bruger det på A, har jeg mindre tilbage til B.
Start småt
Barnets første budget behøver ikke være imponerende.
Tværtimod.
Et lille beløb er ofte perfekt.
Barnet kan:
Købe lidt.
Spare lidt.
Lave fejl.
Uden at konsekvenserne bliver store.
Det er faktisk hele pointen.
Lommepenge er træningspenge
Det kan være en god måde at tænke på det.
Barnet skal ikke administrere:
Husleje.
Elregning.
Pension.
Det skal lære:
“Hvis jeg bruger alle mine penge på fredag, har jeg ingen søndag.”
Det lyder simpelt.
Men det er økonomisk læring i miniatureformat.
Barnet skal have lov til at bruge nogle penge “dumt”
Det kan være svært.
Barnet har sparet 100 kroner.
Du tænker:
“Nu køber barnet sikkert noget fornuftigt.”
Barnet:
“KAN JEG KØBE 47 SMÅ SLIM?”
Du:
…
Her begynder den virkelige prøve.
Ikke for barnet.
For dig.
Hvis du bestemmer over alle lommepengene, er de ikke rigtig barnets
Selvfølgelig skal forældre stadig have grænser.
Barnet må ikke købe hvad som helst.
Men inden for rimelige rammer skal barnet også have lov til at træffe økonomiske valg, du ikke selv ville have truffet.
Ellers bliver læringen:
“Jeg har penge, men mor bestemmer stadig præcis, hvad de må bruges til.”
Små fejlkøb kan være værdifulde
Barnet køber noget.
To timer senere:
“Det var faktisk ikke særlig godt.”
Det er irriterende.
Men også læring.
Barnet oplever:
Jeg brugte pengene. Nu har jeg dem ikke længere.
Den erfaring er relativt billig at få som niårig.
Den kan være væsentligt dyrere som 29-årig.
Undgå straks at erstatte pengene
Barnet har brugt alle sine lommepenge.
Næste dag vil det have noget andet.
“Kan du ikke bare købe det?”
Hvis svaret altid bliver:
Jo.
så mister lommepengene noget af deres funktion.
“Dine penge er brugt”
Det kan være en helt rolig konstatering.
Ikke:
“Jeg sagde jo, du ikke skulle købe det!”
Bare:
“Du brugte dine penge i går. Du får nye på fredag.”
Barnet bliver måske frustreret.
Det er okay.
Ventetiden er en del af læringen.
Barnet skal opdage forskellen på ønske og mulighed
“Jeg vil have den.”
Fint.
“Jeg har råd til den.”
Et andet spørgsmål.
Det er faktisk en ret stor økonomisk erkendelse.
Lommepenge kan lære barnet at vente
Barnet ønsker noget til 200 kroner.
Har 40.
Nu opstår muligheden for:
Opsparing.
“Hvis jeg gemmer mine penge, kan jeg købe det senere.”
Det er forsinket behovstilfredsstillelse i meget konkret form.
Lav et synligt mål
For yngre børn kan 200 kroner være abstrakt.
Lav måske:
En lille tegning.
En spareoversigt.
Et glas.
En konto, barnet kan følge med i.
Så kan barnet se:
Målet kommer tættere på.
Kontanter kan være lettere at forstå i starten
Når barnet holder:
En 20'er.
Og afleverer den.
Så er den væk.
Det er meget konkret.
Digitale penge er mere abstrakte.
Et kort siger ikke:
“Nu blev din bunke mindre.”
Så for mindre børn kan kontanter være en god introduktion.
Men digitale penge bliver også en del af virkeligheden
På et tidspunkt vil barnet sandsynligvis møde:
Betalingskort.
Apps.
Onlinekøb.
Spil.
Mobile betalinger.
Så økonomisk læring skal også flytte med.
Men det behøver ikke starte med alt på én gang.
Hvor ofte skal barnet have lommepenge?
Ugentligt kan være lettere for yngre børn.
En uge er overskuelig.
Barnet får:
Et beløb.
Bruger måske noget.
Venter nogle dage.
Nye penge.
For større børn kan månedlige lommepenge give mere træning i planlægning.
Månedlige lommepenge kræver mere overblik
Barnet får pengene den 1.
Bruger alt den 2.
Så er der:
29 dage tilbage.
Det er en stor øvelse.
Måske for stor i starten.
Derfor kan frekvensen udvikle sig med barnet.