← Alle guides
Guides

Mit barn siger “jeg hader dig” – hvad gør jeg?

Når et barn siger “jeg hader dig”, betyder det ofte ikke “jeg elsker dig ikke”. Det kan være barnets stærkeste måde at sige “jeg er virkelig vred”. Få konkrete råd til at håndtere ordene uden at give køb på grænser eller relationen.

MK
Mette Kirkegaard

26. august 2026 24 min læsning

“Jeg hader dig!”

Der kom den.

Midt i gangen.

Barnet er vredt.

Du har sagt nej.

Og pludselig står de tre ord i luften.

“Jeg hader dig.”

Som forælder kan de ramme hårdt.

Selvom man godt ved:

Barnet er vredt.

Barnet mener måske ikke ordene bogstaveligt.

Barnet er midt i en stor følelse.

Alligevel kan kroppen reagere med:

Sorg.

Vrede.

Forsvar.

Eller lysten til at svare:

“Sådan taler du IKKE til mig!”

Og måske også:

“Efter alt det jeg gør for dig?”

Men når et barn siger:

“Jeg hader dig,”

handler det ofte mindre om kærlighed og mere om:

“Jeg er virkelig vred lige nu.”

“Jeg kan ikke få det, jeg vil have.”

“Jeg føler mig magtesløs.”

“Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det her.”

Det betyder ikke, at ordene bare skal ignoreres.

Men de skal heller ikke nødvendigvis tolkes som en ærlig evaluering af jeres relation.

Her får du en guide til, hvordan du kan håndtere det, når dit barn siger “jeg hader dig” – uden enten at gå i stykker eller gå i krig.

Først: barnet kan godt elske dig og sige, at det hader dig

Børn kan have to meget forskellige følelser tæt på hinanden.

De kan:

Elske dig.

Være rasende på dig.

Samtidig.

Det er ikke en modsigelse.

Det er bare følelser.

Når barnet siger:

“Jeg hader dig!”

betyder det ofte:

“Jeg hader det, du lige besluttede.”

Eller:

“Jeg hader den her følelse.”

Eller:

“Jeg vil virkelig gerne have dig til at forstå, hvor vred jeg er.”

Ordene er ofte større end barnets egentlige budskab

Barnet mangler måske endnu nuancerne til at sige:

“Jeg føler mig enormt frustreret over, at jeg ikke må få mere skærm, og jeg oplever lige nu din grænse som meget uretfærdig.”

Så barnet vælger:

“JEG HADER DIG!”

Meget mere effektivt.

Ikke nødvendigvis mere præcist.

Det betyder ikke, at du skal acceptere alt sprog

Der er forskel på:

At forstå ordene.

Og:

At acceptere hvilken som helst måde at tale på.

Du kan godt sige:

“Jeg kan høre, du er virkelig vred. Du må gerne være vred. Jeg vil ikke have, at du taler sådan til mig.”

Følelsen får plads.

Grænsen står.

Undgå at gøre det til en kærlighedstest

Barnet siger:

“Jeg hader dig!”

Du svarer:

“Så elsker du mig altså ikke?”

Nu er barnet pludselig fanget.

Det var måske bare vredt.

Nu skal det også håndtere:

Din sorg.

Din usikkerhed.

Og relationens eksistens.

Det bliver meget.

Du er den voksne i rummet

Det betyder ikke:

At du ikke må blive såret.

Selvfølgelig kan du blive ramt.

Men du behøver ikke lægge hele reaktionen over på barnet i øjeblikket.

Barnet har brug for en voksen, der kan holde:

Grænsen.

Relationen.

Og roen.

“Jeg hader også dig” hjælper sjældent

Selv i frustration.

Selv som joke.

Selv hvis du tænker:

“Så kan du mærke, hvordan det føles.”

Det skaber mere utryghed.

Barnet har brug for at vide:

Forholdet holder.

Også når barnet er vredt.

“Jeg elsker dig stadig”

Det kan være en stærk sætning.

Ikke som moralsk sejr.

Bare roligt.

Barnet:

“Jeg hader dig!”

Dig:

“Du er virkelig vred på mig. Jeg elsker dig stadig.”

Det kan føles næsten provokerende for barnet i øjeblikket.

Men budskabet er vigtigt:

Relationen går ikke i stykker af din vrede.

Men undgå at overdrive

“Jeg elsker dig, jeg elsker dig, jeg elsker dig, selvom du hader mig!”

Barnet:

“STOP!”

Fair.

Du behøver ikke gøre det dramatisk.

Kort er ofte bedre.

“Du må gerne være vred på mig”

Det er vigtigt.

Barnet skal ikke lære:

Jeg må kun have positive følelser over for mine forældre.

Det må gerne være:

Sur.

Skuffet.

Frustreret.

Træt af dig.

Det er en del af en tæt relation.

Men vrede er ikke fri adgang til alt

Barnet må gerne sige:

“Jeg er virkelig sur på dig.”

“Jeg synes, det er uretfærdigt.”

“Jeg har ikke lyst til at tale med dig.”

Det behøver ikke sige:

“Du er den værste mor i verden.”

“Jeg ønsker, du døde.”

“Jeg hader dig.”

Hvis I har en grænse for de ord, så lær barnet alternativer.

Barnet har brug for andre sætninger

Hvis du kun siger:

“Det må du ikke sige,”

men ikke giver barnet andre muligheder, står det stadig med:

Den samme vrede.

Og færre ord.

Lær alternativer:

“Jeg er virkelig vred på dig.”

“Jeg synes, det er så uretfærdigt.”

“Jeg har brug for en pause.”

“Jeg vil ikke tale lige nu.”

“Jeg er så frustreret.”

Øv ordene, når barnet er roligt

Ikke midt i:

“JEG HADER DIG!”

“Sig nu ‘jeg er frustreret’.”

Barnet:

“JEG ER FRUSTRERET OG JEG HADER DIG!”

Fantastisk.

Tal senere.

Barnet siger ofte ordene, når det får et nej

“Du må ikke få mere slik.”

“Jeg hader dig!”

“Skærmen skal slukkes.”

“Jeg hader dig!”

“Vi skal hjem.”

“JEG HADER DIG!”

Her er det vigtigt ikke at lære barnet:

Hvis jeg siger noget voldsomt nok, ændres grænsen.

Hold fast i rimelige grænser

Du kan sige:

“Jeg kan høre, du er meget vred. Skærmen er stadig slut.”

Kort.

Roligt.

Ingen forhandling.

Undgå at forklare dig ihjel

Barnet er rasende.

Du begynder:

“Grunden til, at vi siger nej, er jo, at du allerede har haft 47 minutter, og forskning viser…”

Barnets hjerne:

bla bla bla NEJ bla bla bla

Gem forklaringen.

Store følelser kræver ofte små sætninger

“Du er vred.”

“Jeg er her.”

“Svaret er stadig nej.”

Det kan være nok.

Hvorfor rammer ordene så hårdt?

Fordi relationen betyder noget.

Du elsker barnet.

Du bruger:

Tid.

Energi.

Omsorg.

Tålmodighed.

Madpakker.

Kørsel.

Nætter.

Planlægning.

Og så står barnet og siger:

“Jeg hader dig.”

Det er forståeligt, at det gør ondt.

Men barnet laver ikke et regnskab

Det tænker ikke:

“Lad mig vurdere min samlede relation til min forælder gennem de sidste ni år.”

Det reagerer på:

Lige nu.

Det betyder ikke, at ordene er ligegyldige.

Men konteksten betyder meget.

Tag ikke alle ord bogstaveligt midt i affekt

Barnet siger også måske:

“Jeg vil ALDRIG i skole igen.”

“Jeg flytter hjemmefra.”

“Jeg spiser aldrig aftensmad igen.”

“Jeg leger aldrig med hende igen.”

Børn bruger absolutte ord til midlertidige følelser.

“Aldrig” betyder ofte “lige nu”

Det kan hjælpe dig med ikke at gå i panik.

“Jeg hader dig”

kan i mange situationer oversættes til:

“Jeg er ekstremt vred på dig lige nu.”

Men spørg senere, hvis ordene bekymrer dig

Hvis barnet gentagne gange siger meget hårde ting, kan du senere spørge:

“Når du siger, du hader mig, hvad mener du så?”

Barnet kan måske svare:

“Jeg mener bare, at jeg er sur.”

Godt.

Så har I noget at arbejde med.

Når barnet siger “jeg ville ønske, du ikke var min mor”

Av.

Det kan ramme endnu hårdere.

Men samme princip.

Midt i stor vrede kan barnet forsøge at:

Skubbe dig væk.

Få dig til at mærke barnets smerte.

Eller bruge de stærkeste ord, det kan finde.

Du behøver ikke overbevise barnet i øjeblikket

“Jo, du er glad for, jeg er din mor!”

Det bliver en mærkelig debat.

Prøv:

“Du er virkelig vred på mig lige nu.”

Og hold roen.

Når barnet siger “jeg ville ønske, du var død”

Det kan være meget voldsomt at høre.

Her er det stadig vigtigt at se på:

Alder.

Kontekst.

Hyppighed.

Barnets forståelse af ordene.

Nogle børn bruger stærke ord uden fuldt ud at forstå deres vægt.

Men hvis barnet gentagne gange taler om død, skade eller meget mørke ting på en måde, der bekymrer dig, bør det naturligvis undersøges nærmere.

Tal om ordenes kraft bagefter

Ikke som:

“Du ødelagde mig.”

Men:

“Ord kan gøre ondt. Når du er vred, vil jeg hjælpe dig med at sige det på en anden måde.”

Det er social læring.

Barnet skal ikke bære den voksnes følelser

Der er forskel på:

“Det er ikke okay at tale sådan til mig.”

Og:

“Du gjorde mor så ked af det, at hun ikke kan holde op med at græde.”

Barnet må gerne lære empati.

Men det skal ikke føle, at det skal passe på forældrenes følelsesmæssige stabilitet.

Du må gerne fortælle, at ord påvirker andre

Når barnet er roligt:

“Da du sagde, du hadede mig, gjorde det mig ked af det. Næste gang vil jeg gerne have, at du siger, du er vred.”

Det er fair.

Du viser konsekvensen.

Uden at gøre barnet ansvarlig for hele dit følelsesliv.

Barnet kan have brug for at reparere

Hvis barnet har sagt noget hårdt:

Skal det sige undskyld?

Måske.

Men en automatisk:

“SIG UNDSKYLD!”

midt i raseriet skaber sjældent meget empati.

Vent til barnet er reguleret

Senere kan du sige:

“Der blev sagt nogle hårde ting før. Hvad tænker du om det nu?”

Barnet siger måske:

“Undskyld.”

Så er undskyldningen mere ægte.

Reparation kan være mere end et ord

Barnet kan:

Sige undskyld.

Give et kram.

Skrive en lille note.

Bare sige:

“Jeg var virkelig sur. Jeg mente det ikke.”

Det vigtigste er forståelsen.

Undskyldning fjerner ikke grænsen

Barnet siger:

“Undskyld.”

Godt.

Men den oprindelige grænse:

Ingen mere skærm.

står stadig.

Undskyldning er reparation.

Ikke valuta.

Når barnet nægter at sige undskyld

Så lad være med at tvinge et følelsesløst ord.

Tal om:

Hvad skete der?

Hvordan påvirkede det andre?

Hvad kunne du gøre anderledes?

Empati er mere værd end ritualet alene.

Nogle børn tester relationen

“Hvis jeg siger det værste, jeg kan finde på…”

Bliver du så?

Det kan være en del af dynamikken.

Særligt hvis barnet føler sig:

Usikkert.

Stresset.

Utrygt.

Eller oplever store ændringer.

Den rolige relation er svaret

Barnet skal opleve:

Du må være vred.

Jeg sætter stadig grænser.

Jeg forsvinder ikke.

Det er både:

Tryghed.

Og struktur.

Nye søskende kan udløse hårde ord

Barnet oplever:

Mindre tid.

Mere venten.

En baby, der fylder.

Så kommer:

“Jeg hader dig!”

Måske handler det om:

“Jeg savner dig.”

Spørg senere efter behovet

“Jeg lagde mærke til, at du blev rigtig vred, mens jeg sad med babyen. Var det svært at vente?”

Det kan åbne noget.

Skilsmisse kan også give hårde ord

Barnet er vredt over:

At skulle skifte hjem.

At savne en forælder.

Nye regler.

Nye partnere.

Tab af kontrol.

Så kan ordene lande hos den voksne, der er lige foran barnet.

Den nærmeste voksne får ofte følelsen

Det kan føles uretfærdigt.

Men børn slipper ofte mest løs hos dem, de føler sig tryggest ved.

Det betyder ikke, at alle hårde ord skal accepteres.

Men det kan forklare, hvorfor du får dem.

“Hos far må jeg godt!”

Og så:

“Jeg hader at være her!”

Ouch.

Undgå:

“Så kan du bare bo hos far!”

Det er en voksenreaktion, der kan skabe stor utryghed.

Hold dig til:

“Reglen her er stadig sådan.”

Børn bruger ord fra skolegården

Måske har barnet lige opdaget:

“Hader.”

“Dum.”

“Idiot.”

“Verdens værste.”

Og tester dem.

Det er også en del af sproglig og social udvikling.

Spørg hvad ordene betyder for barnet

For et mindre barn kan:

“Jeg hader dig”

måske betyde:

“Jeg er meget sur.”

Ikke den betydning voksne hører.

Det kan være nyttigt at finde ud af.

Når søskende siger “jeg hader dig”

Meget almindeligt.

Fem minutter senere leger de Lego.

Forældrene står stadig følelsesmæssigt i ruiner.

Børn:

Videre.

Hjælp søskende med alternativer

“Jeg vil ikke lege med dig lige nu.”

“Jeg er vred på dig.”

“Gå væk fra mine ting.”

“Jeg har brug for plads.”

Det er mere brugbart end:

“Jeg hader dig.”

Stop personangreb

“Du er dum.”

“Du er klam.”

“Jeg hader dig.”

Her kan du sætte en familiegrænse:

“Vi må gerne være vrede. Vi angriber ikke hinanden som personer.”

Det er en god regel.

Kritiser handlingen – ikke personen

Det gælder også voksne.

I stedet for:

“Du er så tarvelig.”

sig:

“Det var ikke okay at sige.”

Barnet lærer:

Jeg gjorde noget forkert.

Ikke:

Jeg er forkert.

Når barnet siger det foran andre

Supermarkedet.

Familiefødselsdag.

Skolegården.

“JEG HADER DIG!”

Nu er der publikum.

Og det kan gøre den voksnes skam eller vrede større.

Publikum behøver ikke styre din reaktion

Andre mennesker overlever.

Du behøver ikke vise:

“Se, jeg har fuld kontrol over mit barn.”

Hold dig til det, der hjælper situationen.

“Jeg kan høre, du er vred. Vi taler om det senere.”

Undgå offentlig ydmygelse

“Så kan du fortælle farmor, hvorfor du taler sådan!”

Nej.

Barnet lærer mere af en rolig privat samtale bagefter.

Når barnet siger det til en børnepasser

Det kan ske.

Passeren siger:

“Nu er det sengetid.”

Barnet:

“JEG HADER DIG!”

Som passer kan det føles meget personligt.

Især hvis man gerne vil have, at barnet kan lide en.

Men samme princip gælder.

En passer skal ikke købe sig til barnets kærlighed

Det kan være fristende:

“Okay, ti minutter mere skærm.”

Så bliver barnet glad igen.

Men passeren skal følge familiens regler.

Ikke undgå alle konflikter.

En god passer kan være både varm og tydelig

“Jeg kan høre, du er virkelig sur på mig. Det er okay. Sengetid er stadig nu.”

Det er en stærk voksenposition.

Ingen kamp.

Ingen eftergivenhed.

Forældrene bør fortælle passeren om mønstret

Hvis barnet ofte siger meget hårde ting, når det bliver frustreret:

Fortæl det.

Så passeren ikke tænker:

“Barnet hader virkelig mig.”

Og aftal:

Hvordan reagerer vi?

Hvilke ord accepterer familien ikke?

Hvad hjælper barnet?

Når barnet bagefter bliver flovt

Barnet er faldet ned.

Nu vil det måske ikke se på dig.

Det ved godt:

Det gik for langt.

Her kan du hjælpe uden at fjerne ansvaret.

“Vi havde en svær situation. Vi kan godt finde tilbage til hinanden.”

Skam hjælper sjældent

“Du burde skamme dig.”

kan få barnet til at føle:

Jeg er dårlig.

Ikke:

Jeg kan gøre noget anderledes.

Fokusér på reparation.

Relationer kan tåle konflikt

Det er faktisk noget vigtigt, barnet kan lære.

Vi kan:

Blive vrede.

Sige noget dumt.

Reparere.

Og stadig være tæt på hinanden.

Barnet behøver ikke frygte:

Én konflikt = relationen ødelagt.

Men reparation betyder ikke, at alt er glemt

Barnet lærer også:

Ord har betydning.

Når jeg sårer nogen, gør jeg noget for at reparere.

Det er en del af ansvar.

Hvad hvis barnet siger det hver dag?

Så er det værd at se på mønstret.

Hvornår?

Ved krav?

Ved skole?

Ved sengetid?

Når søskende får opmærksomhed?

Når barnet bliver presset?

Når der sættes grænser?

Hvis ordene er blevet standardsvar på al frustration, er det en vane, der kan arbejdes med.

Stop mønstret uden dramatik

“Jeg ved, du er vred. Brug andre ord.”

Hver gang.

Roligt.

Forudsigeligt.

Ikke en ny stor samtale hver gang.

Barnet har måske lært, at ordene virker

Hvis “jeg hader dig” udløser:

Enorm reaktion.

Lang diskussion.

Forælderens tårer.

Ændrede regler.

kan ordene blive meget kraftfulde.

Ikke nødvendigvis bevidst manipulerende.

Men effektive.

Tag noget af dramatikken ud

Barnet:

“Jeg hader dig!”

Dig:

“Du er meget vred. Vi taler om ordene senere.”

Og tilbage til grænsen.

Så mister sætningen noget af sin eksplosive kraft.

Ignorér ikke relationen helt

Det modsatte:

Ingen respons overhovedet.

kan også føles koldt.

Målet er:

Rolig anerkendelse.

Ikke drama.

Hjælp barnet med følelsesintensitet

I kan bruge en skala.

0:

Rolig.

5:

Irriteret.

10:

“JEG HADER ALLE!”

Barnet kan gradvist lære:

“Jeg var på 9.”

Det giver et sprog for intensiteten.

Hvad sker lige før 10?

Spørg bagefter:

“Hvad mærker du, når du er ved at blive rigtig vred?”

Barnet kan måske mærke:

Varme i ansigtet.

Knugede hænder.

Hurtig vejrtrækning.

Trang til at råbe.

Det er tegn.

Fang følelsen tidligere

Hvis barnet lærer:

“Jeg er på vej op,”

kan det måske tage en pause før:

De hårdeste ord.

Det er følelsesregulering i praksis.

Lav en pauseplan

Når barnet mærker meget vrede:

Gå på værelset.

Drik vand.

Sid i sofaen.

Kram en pude.

Gå lidt væk.

Kom tilbage.

Ikke som straf.

Som regulering.

Barnet må gerne gå væk

“Jeg vil være alene!”

Hvis situationen er sikker:

“Okay. Jeg er her, når du er klar.”

Det kan være langt bedre end at følge efter og fortsætte konflikten.

Giv ikke barnet sidste ord-kampen

Barnet:

“Jeg hader dig!”

Dig:

“Sådan siger du ikke!”

“JO!”

“NEJ!”

“JO!”

Nu diskuterer I ikke længere:

Skærmtid.

Nu kæmper I om sidste ord.

Stop.

Du behøver ikke vinde konflikten i øjeblikket

Du skal holde grænsen.

Ikke dominere barnet.

Stor forskel.

Når du selv bliver meget vred

Du må godt tage en pause.

“Jeg er også blevet vred nu. Jeg går lige ud og falder ned, så vi kan tale senere.”

Det er faktisk god modellering.

Undgå trusler i vrede

“Hvis du nogensinde siger det igen, så…”

Store konsekvenser sagt i affekt skaber ofte problemer senere.

Vent.

Vurder roligt.

Konsekvenser bør passe til handlingen

Hvis barnet eksempelvis:

Kastede telefonen.

Ødelagde noget.

Slog.

så kan der være en konkret konsekvens.

Men hvis problemet var:

Ord.

så er læring, reparation og sproglig grænse ofte mere relevant end en tilfældig straf.

Straf får ikke nødvendigvis følelsen til at forsvinde

“Du mister skærm i en uge, fordi du sagde, du hader mig.”

Barnet lærer måske:

Lad være med at sige det højt.

Ikke nødvendigvis:

Hvordan håndterer jeg min vrede bedre?

Tænk på færdigheden.

Når barnet siger det med et smil

Nogle børn tester.

“Jeg hader dig.”

Kigger.

Venter på reaktionen.

Her kan du være meget enkel:

“Det er ikke sådan, vi taler til hinanden.”

Og videre.

Ingen stor forestilling.

Humor kan nogle gange afvæbne – men pas på

Hvis relationen er tryg og barnet ikke er meget oprevet:

“Det er uheldigt, for jeg havde tænkt mig at være din mor resten af dagen.”

kan måske få et smil.

Men midt i reel smerte kan humor føles som bagatellisering.

Læs situationen.

Når barnet siger “jeg elsker dig ikke”

Samme princip.

Du kan sige:

“Du er meget vred på mig lige nu.”

Du behøver ikke kræve:

“Sig at du elsker mig!”

Kærlighed bør ikke blive en pligtformulering.

Barnet skal ikke sige “jeg elsker dig” på kommando

Særligt ikke som reparation.

“Sig undskyld og sig, du elsker mor.”

Nej.

Barnet kan reparere uden at skulle performe en bestemt følelse.

Sikkerhed i relationen er vigtigere

Barnet skal vide:

Jeg må være vred.

Jeg må sige fra.

Jeg må have behov for afstand.

Og relationen bliver.

Forældre må også have grænser

Tryg relation betyder ikke:

Du skal stå og modtage alt.

Du kan sige:

“Jeg vil gerne tale med dig, men ikke mens du kalder mig grimme ting.”

Det er sundt.

Vis hvordan man sætter en grænse uden at afvise barnet

“Jeg går lige ud af rummet nu. Jeg kommer tilbage om lidt.”

Ikke:

“Jeg gider ikke være sammen med dig.”

Forskellen er vigtig.

Når barnet siger “gå væk!”

Hvis muligt:

Giv lidt plads.

“Okay. Jeg er lige udenfor.”

Barnet får oplevelsen:

Mine grænser bliver også respekteret.

Men barnet bestemmer ikke alt gennem vrede

Hvis barnet siger:

“Gå væk!”

midt i noget, hvor du skal:

Sikre barnet.

Stoppe vold.

Hjælpe med noget nødvendigt.

kan du selvfølgelig blive.

“Jeg kan høre, du vil have plads. Jeg bliver her, fordi jeg skal sørge for, at alle er sikre.”

Hårde ord kan være tegn på overload

Hvis barnet især siger:

“Jeg hader dig”

efter skole.

Sent på dagen.

Når det er sultent.

Når der er mange krav.

så kan det være en del af generel overbelastning.

Se på timingen

Måske kan I forebygge noget gennem:

Snack.

Pause.

Mindre snak.

Færre krav lige efter skole.

Mere forudsigelighed.

Det fjerner ikke behovet for at lære ordentlig kommunikation.

Men det kan mindske antallet af eksplosioner.

Forebyggelse er ikke eftergivenhed

Det er ikke:

“Vi undgår alle grænser, så barnet aldrig bliver vredt.”

Det er:

“Vi sætter grænsen på et tidspunkt og en måde, barnet bedre kan håndtere.”

Børnepasser kan give ro i pressede perioder

Hvis eftermiddagen er:

Skole.

Afhentning.

Søskende.

Lektier.

Mad.

Sport.

Konflikter.

kan alle være mere på kanten.

En ekstra voksen kan gøre tempoet mindre intenst.

På Sitters kan I oprette jer som familie og finde en passer, der eksempelvis kan hjælpe efter skole, med fritidsaktiviteter eller de timer, hvor hverdagen ofte bliver presset.

Hvis du selv er passer

Du kommer måske til at opleve børn sige:

“Jeg kan ikke lide dig!”

“Du er dum!”

“Jeg hader dig!”

Det kan være svært.

Men husk:

Barnet reagerer ofte på grænsen.

Ikke på hele relationen.

Hold roen.

Følg familiens regler.

Og tal med forældrene, hvis mønstret bliver bekymrende.

10 ting du kan gøre, når barnet siger “jeg hader dig”

  1. Husk at ordene ofte betyder “jeg er meget vred lige nu”.

  2. Undgå at svare tilbage med hårde ord.

  3. Anerkend følelsen.

  4. Sæt en rolig grænse for sproget.

  5. Hold fast i den oprindelige grænse.

  6. Brug få ord midt i konflikten.

  7. Tal om ordene bagefter.

  8. Lær barnet alternative sætninger til vrede.

  9. Hjælp barnet med at reparere relationen.

  10. Se efter mønstre og triggere.

Sætninger der kan hjælpe

Barnet:

“Jeg hader dig!”

Du kan sige:

“Du er virkelig vred på mig lige nu.”

Eller:

“Du må gerne være vred. Jeg vil ikke have, at du taler sådan til mig.”

Eller:

“Jeg elsker dig stadig. Vi taler, når vi begge er mere rolige.”

Barnet:

“Du er den værste mor!”

Prøv:

“Du er meget frustreret over min beslutning.”

Barnet:

“Jeg vil aldrig se dig igen!”

Prøv:

“Du vil gerne have afstand lige nu. Jeg giver dig lidt plads.”

Alternativer barnet kan lære

I stedet for:

“Jeg hader dig.”

kan barnet sige:

“Jeg er virkelig vred på dig.”

“Det føles uretfærdigt.”

“Jeg har brug for en pause.”

“Jeg vil ikke tale lige nu.”

“Jeg er så frustreret.”

“Jeg ville ønske, du havde sagt ja.”

Det er stadig vrede.

Bare mere præcis vrede.

Ting der ofte gør situationen værre

At svare:

“Jeg hader også dig.”

At gøre barnet ansvarligt for din følelsesmæssige reaktion.

At ændre grænsen for at få barnet til at være sødt igen.

At kræve en undskyldning midt i affekt.

At holde lange foredrag.

At ydmyge barnet foran andre.

At true relationen.

At kalde barnet ondskabsfuldt.

“Så kan du bare finde en anden mor”

Undgå den.

Også i sjov.

Barnet kan være meget mere konkret i sin forståelse, end du tror.

Relationel sikkerhed bør ikke bruges som våben.

“Så gider jeg heller ikke gøre noget for dig”

Samme problem.

Omsorg skal ikke føles betinget af:

Barnets perfekte følelsesregulering.

Barnet skal lære ansvar.

Men relationen er grundlaget.

Hvornår bør man være mere opmærksom?

At et barn indimellem siger:

“Jeg hader dig”

i vrede er ikke i sig selv nødvendigvis alarmerende.

Men det er værd at undersøge nærmere, hvis barnet over længere tid:

Er meget aggressivt.

Bruger ekstremt hårdt sprog konstant.

Har store problemer i flere relationer.

Virker markant ulykkeligt.

Har meget mørke tanker.

Eller hvis adfærden ændrer sig tydeligt fra barnets normale måde at være på.

Så kan det være relevant at tale med relevante fagpersoner omkring barnet.

Se på hele barnet

Hvordan går det:

I skolen?

Med venner?

Med søvn?

Med appetit?

Med fritidsaktiviteter?

Hjemme?

En enkelt sætning fortæller ikke hele historien.

Mønstret gør.

En dårlig dag er også bare en dårlig dag

Barnet er træt.

Har haft konflikt.

Kommer hjem.

Får et nej.

“Jeg hader dig!”

Det kan være:

En dårlig dag.

Ikke nødvendigvis et stort psykologisk signal.

Perspektiv hjælper.

Målet er ikke et barn, der aldrig siger noget dumt

Det kommer til at ske.

Børn lærer kommunikation gennem:

Fejl.

Konflikter.

Reparation.

Gentagelse.

Målet er gradvist:

Færre hårde ord.

Mere præcise følelser.

Bedre pauser.

Bedre reparation.

Kig efter de små fremskridt

Før:

“JEG HADER DIG!”

Senere:

“DU ER SÅ…”

Pause.

“Jeg er virkelig sur!”

Det er faktisk kæmpestort.

Barnet stoppede.

Fandt andre ord.

Det er følelsesregulering.

Anerkend udviklingen

“Jeg lagde mærke til, at du var rigtig vred, men du sagde det på en anden måde.”

Barnet får øje på:

Jeg kan godt.

Relationer bliver stærkere af god reparation

Ikke fordi der aldrig er konflikt.

Men fordi barnet oplever:

Vi kan blive uvenner.

Vi kan sige noget forkert.

Vi kan tale om det.

Vi kan finde hinanden igen.

Det er en vigtig livsfærdighed.

En dag kommer måske sætningen

Du siger nej.

Barnet bliver rasende.

Kigger på dig.

Du ser næsten:

“Jeg hader dig”

på vej ud.

Men barnet stopper.

“Jeg er så sur på dig!”

Du:

“Det kan jeg godt høre.”

Og indeni tænker du måske:

YES.

Ikke fordi barnet er glad.

Men fordi barnet har lært at sige det, det faktisk mener.

Konklusion

Når dit barn siger:

“Jeg hader dig,”

så prøv ikke automatisk at høre:

“Jeg elsker dig ikke.”

Hør måske:

“Jeg er virkelig vred.”

“Jeg føler mig magtesløs.”

“Jeg kan ikke lide din beslutning.”

“Jeg mangler bedre ord.”

Anerkend følelsen.

Sæt grænsen for sproget.

Hold fast i rimelige beslutninger.

Brug få ord midt i stormen.

Og tal om situationen, når barnet er faldet til ro.

Lær barnet alternativer som:

“Jeg er vred på dig.”

“Det føles uretfærdigt.”

“Jeg har brug for en pause.”

Og hjælp barnet med at reparere, når ordene gik for langt.

Hvis de mest pressede timer i familien ofte giver flere konflikter og store følelser, kan ekstra hjælp også skabe mere ro. På Sitters kan I oprette jer som familie og finde en passer, der kan hjælpe efter skole, med aktiviteter eller andre dele af hverdagen.

Og hvis du selv gerne vil være en tryg voksen i en families både gode og svære øjeblikke, kan du oprette dig som passer.

For barnet skal ikke lære:

“Jeg må aldrig være vred på dig.”

Det skal lære:

“Jeg kan være rasende på dig – og stadig være tryg ved, at vi hører sammen.”

#Vrede
#følelser
#børn
#grænser
#sprog
#følelsesregulering
#konflikter
#forældre
#relationer
#børnepasning
MK

Skrevet af

Mette Kirkegaard

Redaktør & mor til to

Skriver om hverdagslogistik, tryghed og det at finde den rette børnepasser. Har selv haft fast barnepige i fem år og ved, hvor meget det betyder, at kemien passer.

Læs mere om Mette

Nyttige sider

Mangler I pasning?

Se verificerede børnepassere med synlig timepris i jeres nabolag.

Find en børnepasser

Læs også